Spørgsmålet om hvorvidt prins Harry og den britiske kongefamilie bliver genforenet er endnu uafklaret, men måske kan én person ændre på det.

Prinsesse Eugenie har længe været kendt for sit tætte forhold til sin fætter prins Harry.

Men med Sussex-parrets fortsat anspændte forhold til resten af kongehuset befinder Eugenie sig ofte i en svær situation, hvor hun må balancere sin loyalitet mellem sin familie og Harry.

Det skriver The Mirror.

Eugenie har opretholdt en stærk forbindelse til Harry, også efter han og Meghan flyttede til USA.

Hun har besøgt parret i deres hjem i Montecito og deler desuden en geografisk nærhed med dem i Europa, da både Sussex-parret og Eugenie med sin mand, Jack Brooksbank, ejer ejendomme i Portugal.

Ifølge en kilde tæt på kongefamilien begynder det dog at tære på Eugenie at stå i midten af konflikten.

Hun har angiveligt til tider fungeret som en uofficiel mellemmand mellem Harry og kong Charles, hvilket ifølge kilden kan være “udmattende.”

“Eugenie forsøger altid at balancere tingene, men det er ikke let. Hun ønsker at støtte Harry uden at skade forholdet til resten af sin familie,” forklarede en kilde til The Express.

Julen er en svær tid

Den kommende jul stiller prinsessen over for endnu en udfordring.

Ifølge rapporter er hun blevet inviteret til at tilbringe højtiden med Harry og Meghan i Californien, men samtidig er der den traditionelle juleinvitation til Sandringham fra kong Charles.

Julen på Sandringham er en fast tradition i den kongelige kalender, hvor familien samles for at fejre højtiden og deltage i gudstjeneste i St. Maria Magdalene Kirke. At skulle vælge mellem Sussex-parret og familien i Storbritannien kan placere Eugenie i en prekær situation.

Kongelig ekspert Jennie Bond bemærker, at Eugenies forhold til Harry kan være en bro til forsoning.

“Charles er formentlig taknemmelig for at have en person som Eugenie, der stadig er tæt på Harry og kan give opdateringer,” forklarede Bond og tilføjede, at enhver forsoning kunne begynde med hende.

Eugenie står over for en kompleks opgave: at pleje relationerne til både Sussex-parret og kongehuset. Men som en person med stærke bånd på begge sider, er hun måske den, der kan bygge bro mellem parterne.

Ifølge en kongelig ekspert er der flere ting Meghan Markle bør gøre.

Meghan Markle står over for en udfordrende opgave i 2025.

Med en dalende popularitet og vedholdende kritik er der flere ting, hun kan gøre for at genvinde offentlighedens gunst og mildne sin langvarige konflikt med hertuginde Kate.

Ifølge eksperter er der nogle klare skridt, der kan hjælpe Meghan med at vende tidevandet.

Det skriver The Sun.

Genopbygge forbindelsen til Storbritannien

En af de vigtigste ting, Meghan bør prioritere, er en rejse tilbage til Storbritannien.

Hun har ikke sat sine fødder på britisk jord siden dronning Elizabeths begravelse i 2022.

Ifølge PR-ekspert Denise Palmer-Davies kan et sådant besøg – naturligvis under passende sikkerhedsforanstaltninger – være med til at vise, at Meghan stadig værdsætter sin tilknytning til landet og dets folk.

En tur til Storbritannien kunne også give mulighed for at samle hendes børn, Archie og Lilibet, med deres farfar, kong Charles.

Ifølge insiderkilder savner kongen sine børnebørn og ønsker at skabe minder med dem.

At bringe børnene til en genforening med kongen og deres fætre og kusiner kunne være en kærkommen gestus, både for familien og for offentligheden.

Fokus på velgørenhed og familiebånd

Selvom Meghan stadig er engageret i velgørenhed gennem Archewell Foundation, kan mere synlige handlinger gøre underværker for hendes image.

Offentlige velgørenhedsinitiativer kan hjælpe med at genoplive billedet af hende som en omsorgsfuld og dedikeret person – den side af Meghan, som Harry først forelskede sig i.

Endelig foreslår eksperter også, at Meghan bør genoverveje sin relation til sin far, Thomas Markle. Selvom deres forhold har været tumultarisk, kunne en forsoning vise offentligheden, at Meghan kan tilgive og værdsætter familiens betydning.

Med en strategisk tilgang og mere fokus på samvær og omsorg kan Meghan genvinde respekten fra både offentligheden og kongefamilien i 2025.

Nytårsaften 2024 vil det være sidste gang at æren tilfalder Margrethe.

En æra er forbi.

Siden 1973 har livgarderne båret dronningens initialer stolt på skuldrene og vagttaskerne, men nytårsdag bliver det sidste gang, Margrethes navnetræk pryder de ceremonielle uniformer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Den Kongelige Livgarde vil de vagthavende på Amalienborg den 31. december få æren af at bære det velkendte “M” én sidste gang, før kongens “F” overtager pladsen.

Overgangen sker som en naturlig følge af tronskiftet den 14. januar, hvor Frederik officielt overtog rollen som konge. Siden da har et tæt samarbejde mellem kongehuset og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sørget for at designe og fremstille de nye REX-mærker, som symboliserer Frederik 10.’s regeringstid.

“Et skifte af navnetræk på vores uniformer sker forholdsvist sjældent, og derfor er skiftet historisk. Efter at have båret H.M. Dronning Margrethes navnetræk siden 1973, så tror jeg på, at både de nuværende gardere i Vagtkompagniet, men også vores gamle gardere, ser frem til at se vagtkompagniet med de nye navnetræk fra H.M. Kongen,” lyder det fra oberst Mads Rahbek, chef for Den Kongelige Livgarde, ifølge BILLED-BLADET.

En tradition på skuldrene

REX-mærkerne er ikke blot dekorative elementer – de bærer på en tradition, der går mere end 380 år tilbage. Historisk leder ved Livgardens Historiske Samling, Eric Lerdrup Bourgois, fremhæver, at traditionen med at bære kongelige navnetræk på uniformerne har været en fast del af livgardens identitet siden 1658.

“Den Kongelige Livgarde har siden oprettelsen i 1658 anvendt kongelige navnetræk ifm. uniformering og afdelingsafmærkning. Navnetrækket er gennem tiden blevet anvendt på faner, halskraver mm. Den 9. maj 1842 indførtes (under Kong Christian 8.) de kongelige navnetræk (REX’er) på gardernes skulder-klapper, som vi kender dem i dag,” forklarer Bourgois.

Siden 1842 har otte forskellige regenter prydet gardernes uniformer, og Frederik 10. tilføjer nu sit eget præg til rækken. Blandt samlingens mest bemærkelsesværdige REX’er er et, der blev beskadiget af et tysk projektil under kampene på Amalienborg den 9. april 1940.

Publikum, der møder op på Amalienborg den 1. januar, vil for første gang kunne se de nye REX-mærker i aktion – et tydeligt tegn på, at Danmark officielt er trådt ind i en ny kongelig æra.

“Vores nye konge har medvind,” afslører ekspert.

Nytårsaften nærmer sig, og med den følger en af årets mest traditionsrige begivenheder – den royale nytårstale.

Men i år er der ekstra spænding i luften, for det er første gang kong Frederik 10. sætter sig til rette foran kameraet som Danmarks monark og adresserer nationen.

Mens danskerne tæller ned til klokken slår 18.00 den 31. december, er der gang i et anderledes nytårsritual.

Over hele landet bliver der spekuleret i, hvilke ord kongen vælger at bruge i sin debut på skærmen.

Det skriver BILLED-BLADET.

Et ordspil for hele nationen

Danske Spil har sat gang i en national gætteleg, hvor folk kan spille på, hvilke ord Frederik lader falde i sin første nytårstale.

Og listen over de mest populære gæt tegner allerede et interessant billede af, hvad danskerne tror, kongen vil lægge vægt på.

Top 5 lyder indtil videre på:

1. Børsen
2. Verden
3. Institution/er
4. Forpligtet
5. Søens folk

Det er en farverig palet af ord, der både peger på nationale værdier og kongens mulige budskaber om fællesskab og ansvar.

Pingo er populær

Frederik har vind i sejlene hos befolkningen, og begejstringen for den nye konge ser kun ud til at vokse op til nytårsaften.

Oddssættere har bemærket en markant interesse for at gætte med på nytårstalens ordvalg.

“Det kan være svært at sammenligne med tidligere år, men vi synes faktisk også, at vi kan fornemme, at vores nye konge har medvind. Det virker i hvert fald til, at vores kunder også i år er glade for at gætte med på, hvilke ord, der vil blive nævnt i nytårstalen,” udtaler Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.

Om det bliver børsen, forpligtelser eller søens folk, der får en plads i talen, må tiden vise. Én ting er dog så sikkert som amen i kirken, eller at James snubler over bjørnen i “90 års fødselsdagen” – når landets konge åbner munden nytårsaften, lytter hele Danmark.

Majestæten deler sine tanker om 2024 med offentligheden.

Det har været et år, som de færreste kongelige nogensinde oplever, og som endnu færre royalister sent vil glemme.

2024 markerede et skelsættende kapitel i danmarkshistorien, da dronning Margrethe valgte at abdicere og overlade tronen til sin søn, Frederik, der nu bærer titlen Kong Frederik 10.

Midt i rampelyset har en anden skikkelse trådt frem og gjort sin stemme gældende.

Dronning Mary, der gennem årtier har vundet danskernes hjerter, ser nu tilbage på et år præget af både tronskifte og store forandringer i familien.

Et år, der skriver sig ind i historiebøgerne

For den kongelige familie har 2024 budt på meget mere end blot nye titler og traditioner. Prins Christian har afsluttet sin gymnasietid og brugt flere måneder væk fra hjemmet på eventyr, mens prinsesse Josephine endte foran kameraet i årets julekalender.

Men for Mary har det især været året, hvor hendes rolle tog en ny drejning. Fondens navn, der bærer hendes engagement i sociale projekter, blev officielt ændret fra “Mary Fonden” til “Mary Fonden – H.M. Dronning Marys Fond.”

“Alle år er særlige. De indeholder deres egne nedslag, begivenheder og minder. Men 2024 vil i særdeleshed sætte et tydeligt aftryk i min erindring,” skriver dronningen i et nyt personligt skriv, hvor hun reflekterer over årets begivenheder.

Tættere på fællesskabet

Mary lægger i sin besked vægt på betydningen af at løfte i flok. Hendes mangeårige kamp for fællesskab og inklusion skinner tydeligt igennem, når hun takker dem, der har arbejdet side om side med hende i årets løb.

“Jeg vil gerne sige stor tak til alle, der sammen med os arbejder for, at flere får en plads i fællesskabet og oplever at høre til. Det er netop i partnerskaber og samarbejde, vi bruger hinanden bedst og kan gøre den største forskel for alle dem, der fortjener det,” lyder det fra dronning Mary, der afslutningsvis også ønsker læserne en god sidste uge i året 2024.

– Med ønske om en glædelig jul og et håbefuldt nytår!”

Du kan se majestætens opslag her:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mary Fonden (@mary_fonden)

Her er et overblik over dronningens første år siden abdiceringen – på godt og ondt.

Da dronning Margrethe vinkede farvel til tronen den 14. januar, åbnede der sig et nyt kapitel i hendes liv. Et kapitel, der har været fyldt med kunstneriske projekter, historiske markeringer og uheldige skader – men også med brede smil og stående ovationer.

Hele Danmarks royale ugeblad BILLED-BLADET har i den anledning samlet en tidslinje over dronningens første år siden tronskiftet.

Efter næsten 52 år som Danmarks regent, overgav hun roligt tronen til sin søn, kong Frederik, og har siden dedikeret sig til de ting, der altid har ligget hendes hjerte nært.

Fra tronskifte til tråd og tyl

Som dronningen selv nævnte i sin sidste nytårstale, begyndte helbredet at sætte grænser, særligt efter en større rygoperation.

Men hvor nogle ville trække sig helt tilbage, har Margrethe haft travlt med at kaste glans over både historiske steder og kulturelle projekter.

I juni tog hun sammen med søsteren prinsesse Benedikte del i genåbningen af Sofiero Slot i Helsingborg – et sted, der emmer af barndomsminder fra somrene med deres mor, dronning Ingrid.

Måneden efter besøgte hun Jelling, hvor hun markerede færdiggørelsen af den imponerende palisade omkring monumentområdet. Besøget var en fortsættelse af hendes engagement, efter at have lagt første sten til projektet for 11 år siden.

Et skævt skridt på Fredensborg

September bød dog ikke kun på kulturelle triumfer.

Midt på måneden faldt Margrethe på en trappe i Fredensborg Slot, hvilket resulterede i skader på nakkehvirvlerne og et brækket håndled. Gips og halskrave blev uundgåelige følgesvende i nogle uger.

Men som den ukuelige dronning hun er, var hun allerede tilbage den 5. november – uden halskrave og med sit karakteristiske smil – til uddelingen af Ebbe Munck Prisen på Christiansborg Slot.

Ballet og bifald

Når Margrethe ikke markerer sig i historiske projekter, skaber hun eventyrlige universer på scenen.

I slutningen af november var det hendes scenografi og kostumer, der stjal rampelyset, da Tivolis “Nøddeknækkeren” havde repremiere.

Publikum i Tivolis koncertsal kvitterede med stående ovationer, og Margrethe, omringet af både kongelige familiemedlemmer og venner, kunne nyde frugten af sit arbejde fra første række.

Og der er mere at glæde sig til. I 2025 bliver det igen Margrethes kreationer, der bringer “Snedronningen” til live på Tivolis balletscene.

Så nok er dronningens tid på tronen forbi, men hun er langt fra færdig med at mingle sig med danskernes liv.

Selvom det norske kongehus oplever stor modvind, så er der dog stor interesse for et særligt jobopslag.

Selvom det norske kongehus de seneste måneder har været ramt af flere skandalesager, er der én ting, som stadig får stor opbakning fra både medier og offentlighed.

Det skriver BILLED-BLADET.

Skygger over det norske kongehus

På trods af rekordlav popularitet har kongehuset modtaget en imponerende mængde ansøgninger til stillingen som indholdsproducent med fokus på video- og fotomedier.

De sidste par måneder har været præget af negative overskrifter, som har rystet den norske kongefamilie.

Særligt kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har været i mediernes søgelys. Han er blevet sigtet for en række alvorlige anklager, herunder vold og voldtægt, samt kørsel uden kørekort. Disse hændelser har i høj grad påvirket tilliden til kongehuset og ført til et markant fald i dets popularitet.

En anden kilde til opmærksomhed har været prinsesse Märtha Louise og hendes ægteskab med den kontroversielle shaman Durek Verrett.

Brylluppet blev hurtigt en mediestorm, og den efterfølgende inkasso-sag over bryllupsudgifterne har ikke gjort noget for at forbedre kongehusets image.

Men på trods af al turbulensen er der én positiv udvikling, som kan få medlemmerne af kongehuset til at trække på smilebåndet.

Ifølge pressekontakten ved Det Kongelige Hof, Sara Svanemyr, har kongehuset modtaget over 450 ansøgninger til den ledige stilling som kongelig fotograf og indholdsproducent. Jobbet kræver videomediekompetencer og vil blive en vigtig del af kongehusets tilstedeværelse på sociale medier.

Ansøgerne vil få mulighed for at arbejde direkte fra Det Kongelige Slot i Oslo, hvor de fleste royale begivenheder finder sted.

Det er en prestigefyldt arbejdsplads, og de første jobsamtaler skulle allerede være i gang. Det er endnu uvist, hvilke konkrete opgaver den kommende medarbejder vil få, men interessen for stillingen er tilsyneladende stor.

Midt i en tid med flere skandaler ser det ud til, at det norske kongehus stadig har en stærk tiltrækningskraft på mennesker, der gerne vil arbejde tæt på familien.

Overraskende få var mødt op.

Juledag var der kongeligt besøg i Aarhus Domkirke, hvor kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe deltog i højmessen klokken 10. Selvom den royale trio ofte trækker store folkemængder, var der denne gang bemærkelsesværdigt stille foran kirken.

I modsætning til tidligere begivenheder med Kongehuset var antallet af tilskuere udenfor domkirken markant lavere end forventet. Ifølge TV2 Østjylland var der kun få mennesker til stede.

“Der er i øvrigt overraskende få aarhusianere, der har lagt vejen forbi her ‘dagen derpå’, mens der i går var en meget lang kø til at komme ind i kirken op imod klokken 16.00-gudstjenesten,” lød det fra TV2 Østjyllands journalist.

En travl december for de kongelige

Det lave fremmøde står i skarp kontrast til den store interesse tidligere på måneden, da hele den royale familie samledes i Tivoli for at overvære premieren på balletforestillingen Nøddeknækkeren. Denne begivenhed tiltrak mange fans og nysgerrige borgere.

Jakob Steen Olsen, kongehusekspert fra Berlingske, finder det dog ikke overraskende, at folk valgte at blive hjemme julemorgen.

“Hvis man ikke er en dovenkrop, står man julemorgen tidligt op. Men der er vel ikke noget ejendommeligt i, at aarhusianerne har andet at lave end at stå nede foran domkirken julemorgen i håb om at se de kongelige – medmindre de selv skal til højmesse,” siger han til B.T.

Han understreger, at mange nok hellere vil prioritere julehygge med familien end at tage ud og vente på at få et glimt af Kongefamilien.

Inde i domkirken foregik højmessen som planlagt. Kongefamilien deltog uden den store opmærksomhed, diskret placeret blandt kirkegængerne. Det blev en stille og højtidelig stund, der matchede julens fredfyldte stemning – en anderledes afslutning på en travl december for de kongelige.

For dronning Margrethe har det ikke været jul, hvis denne dessert ikke har været på bordet juleaften.

I dag er det den 24. december, en dag der er fyldt med traditioner.

Der er for de fleste både tradition for hvad der skal ske i løbet af dagen – og ikke mindst – hvad der skal spises til aften.

Hos nogle er det and, hos nogle er det gås, hos nogle er det flæskesteg eller noget helt tredje. Der er hos de fleste også tradition for, at der spises risalamande, hvor jagten på den formøse mandel går ind.

For mange er risalamanden desserten juleaften. Men hvordan er det hos kongefamilien? Det delte dronning Margrethe i kongehusets julekalender den 24. december i 2022.

Vigtig dessert

Her fortæller dronning Margrethe, at julemiddagen altid starter med, at der spises risengrød, hvor der er gemt en mandel i. Herefter serveres der stegt gås og til slut for de plum pudding.

“Jeg må sige, jeg synes ikke rigtig, det har været juleaften, hvis ikke vi har fået plum pudding,” fortæller dronning Margrethe.

Dronning Margrethe fortæller også, at dronning Mary deler begejstringen for den særlige dessert.

I år holder kong Frederik, dronning Mary, prins Vincent, prinsesse Josephine og kronprins Christian jul sammen med dronning Margrethe på Marselisborg slot i Aarhus.

Vi her på redaktionen ønsker alle en glædelig jul.

Du kan se hele opslaget med dronning Margrethe herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af DET DANSKE KONGEHUS 🇩🇰 (@detdanskekongehus)

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af DET DANSKE KONGEHUS 🇩🇰 (@detdanskekongehus)

Da kong Frederik blev udråbt som konge, kunne han ikke holde tårerne tilbage.

Den 14. januar i år blev en dag, som kong Frederik sent vil glemme. På Christiansborg blev han officielt udråbt som konge af Danmark, og den nyudnævnte monark havde svært ved at skjule sine følelser.

Folkemængder var stimlet sammen uden for slottet for at hylde deres nye konge. Og det blev hurtigt tydeligt, hvor meget det rørte Frederik. Med tårer i øjnene trådte han frem på balkonen – en oplevelse, der har sat sig dybt i hans hjerte.

Det skriver SE & HØR.

I en ny dokumentar, ‘De kongelige øjeblikke: Et tilbageblik på 2024’, løfter kongen sløret for, hvordan han oplevede den skelsættende dag.

“Den 14. januar var en meget, meget særlig dag for os begge to og for vores familie. Jeg vil virkelig gerne sige tak til danskerne for at vise mig den tillid og den velkomst, da jeg trådte ud på balkonen for første gang i min egen egenskab af at være konge,” siger kong Frederik i programmet ifølge Se og Hør.

Støtte fra familien

Dagen bød på mange mindeværdige øjeblikke, men for Frederik var det et højdepunkt, da dronning Mary og deres fire børn sluttede sig til ham på balkonen.

“Det var meget overvældende, men også utrolig rørende at mærke den varme modtagelse fra folket. Da familien kom ud, blev øjeblikket fuldendt, og det gav mig en dyb følelse af glæde,” forklarer kongen i dokumentaren.

Dronning Mary var ligeledes dybt berørt. Synet af sin mand, der blev hyldet af danskerne i sin nye rolle, var noget helt særligt for hende.

Kongen har tidligere beskrevet begivenheden som en af de mest betydningsfulde i sit liv. I et interview med Ritzau sagde han:

“At blive modtaget så smukt, så glædeligt og så hjerteligt på Christiansborg Slotsplads var en meget rørende oplevelse, som ramte mig dybest i hjertekulen. Det var fantastisk at få den støtte fra danskerne.”

For kong Frederik symboliserede folkets modtagelse en tro på fremtiden og en opbakning til det nye kapitel, Danmark nu træder ind i.

Som konge er Frederik klar til at tage udfordringen op – med sin familie og hele nationen bag sig.