En mors savn: Ruth Pape Poulsen hylder sin søn i julens lys

Tre år efter Søren Pape Poulsens død sætter hans mor rørende ord på sorgen

Det er snart tre år siden, at Viborg mistede en af sine mest markante personligheder, da Søren Pape Poulsen døde, som følge af en hjerneblødning.

Alligevel står savnet stadig stærkt hos dem, der elskede ham ikke mindst hos hans mor, Ruth Pape Poulsen.

Søndag deltog hun endnu en gang i mindejulekoncerten på Viborg Teater, hvor hendes søn bliver hyldet gennem musik, lys og nærvær.

Koncerten er blevet en tradition, og hvert år bliver scenen prydet af det samme juletræ pyntet med Sørens egne julekugler.

Det er et stille symbol på hans tilstedeværelse, også efter døden. Da Ruth ankom til teatret, satte hun selv ord på det savn, der stadig fylder.

“Jeg savner ham simpelthen så forfærdeligt,” sagde hun, og ordene afslørede den sorg, der aldrig forsvinder, men som en mor lærer at leve med.

Det skriver BILLED BLADET

En tradition der holder mindet i live

Mindekoncerten i Viborg Teater samler både familie, venner og kolleger omkring den person, Søren var ikke kun som politiker, men som menneske.

Med Holmens Kirkes Kor og Jens-Christian Wandt på scenen blev aftenen endnu en gang fyldt med stemmer og toner, som mange forbinder med hans farvel i Domkirken.

Ruths tilstedeværelse giver koncerten en særlig tyngde.

For selv om arrangementet hylder Søren som offentlig person, er det også en aften, hvor hans nærmeste får lov at mærke, at hans betydning stadig lever i mange hjerter.

Det er et rum, hvor sorgen ikke behøver at skjules, og hvor hans navn stadig siges højt med varme.

Et minde der rækker ud i fremtiden

Koncertens overskud går til Kulturforeningen Søren Papes Minde, som arbejder for sociale aktiviteter for udsatte unge og ældre.

Foreningen arbejder også på at få rejst en buste af Søren Pape Poulsen i Latinerhaven i Viborg, skabt af Jim Lyngvild.

På den måde bliver hans minde ikke kun bevaret gennem ord og musik, men også gennem et fysisk symbol, byen kan samles omkring.

For Ruth er aftener som denne en måde at holde sin søns lys tændt på.

Sorgen er stadig nær, men den ledsages af stolthed og af kærligheden til en søn, der for hende altid vil være lige så nærværende, som han var, mens han levede.