Altomkendte
Linie 3 lever videre: Deler spændende nyt

Nu er der godt nyt til alle Linie 3 fans.
Efter fire årtier med latterkramper, uforglemmelige sketches og musikalske højdepunkter er to af Danmarks mest ikoniske entertainere tilbage på scenen. Anders Bircow og Thomas Eje inviterer publikum med på en helt ny rejse i showet "Her Er De To Andre!" – en hyldest til de 40 år med Linie 3, men også en ærlig og personlig fortælling om livet bag kulisserne.
Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Liveoplev.
Showet byder på et nostalgisk gensyn med nogle af de mest elskede øjeblikke fra Linie 3-universet. Klassiske sketches og musikalske perler bliver nænsomt opdateret og præsenteret side om side med nyskrevne indslag, der giver et frisk pust til de gamle kendinge. Men publikum kan også forvente at komme helt tæt på Anders og Thomas, når de deler historier om både triumfer, uenigheder og venskabets styrke gennem årene.
Med kapelmester Mikkel Gomard ved roret er den musikalske del af showet i sikre hænder. Hans arrangementer sørger for, at de velkendte toner fra Linie 3 får nyt liv, mens Anders og Thomas leverer den humor og charme, der har gjort dem til et fast navn i dansk underholdning.
"Her Er De To Andre!" er ikke kun for dem, der kan huske Linie 3 fra 80’ernes storhedstid. Forestillingen er skabt til både trofaste fans og et nyt publikum, der vil opleve, hvordan to af landets største showmænd stadig kan få salen til at grine, klappe og synge med.
SHOWS
Onsdag 1. okt. 2025 20.00 - Hermans AarhusFredag 3. okt. 2025 20.00 - Arena Randers
Onsdag 8. okt. 2025 20.00 - Haderslev Harmonien
Torsdag 9. okt. 2025 20.00 - Polyfonen Varde
Fredag 10. okt. 2025 20.00 - Holbæk Teater
Lørdag 11. okt. 2025 20.00 - Borreby Gods
Onsdag 22. okt. 2025 20.00 - Nykøbing F. Teater
Torsdag 23. okt. 2025 20.00 - Thisted Musikteater
Torsdag 30. okt. 2025 20.00 - Falkonér Frederiksberg
Billetter kan købes via liveoplev.dk