Følg os her

Kendte

Pludselig stoppede bilen op: Stefan deler ubehagelig oplevelse

Udgivet

d.

Tv program Stor Mand
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Stefan plejer normalt at møde stor opbakning, men forleden mødte han en ung mand, der langt fra var støttende.

Danskerne kender Stefan Jepsen fra TV 2-programmet Stor mand. Her fik han hjælp af Henrik Duer, til at komme på rette vej og få startet en sundere livsstil.

Siden har Stefan virkelig sparket røv, som man siger og har nemlig tabt sig over 200 kilo.

Tidligere på sommeren kunne han dele på Instagram, at han var begyndt at cykle - noget som han længe havde ønsket at være i stand til igen.

Stefan oplever normalt stor opbakning når han møder folk eller når han laver et opslag på de sociale medier, hvor han fortæller om sine fremskridt.

LÆS OGSÅ  Leo er ikke glemt: Sådan bliver han en del af Sussi og Steens bryllup

Men desværre har han nu haft en helt anden oplevelse, som var langt mindre behagelig, end det han ellers normalt oplever.

I et opslag på Instagram deler Stefan nu oplevelsen og sine tanker omkring den.

Han fortæller, at han var ude og cykle, da en bil pludselig stoppede op. Ud af bilen træder en ung mand, der siger til Jesper, at når man er så tyk, så bør man løbe i stedet for at cykle.

"Min første tanke var 'hold kæft en idiot', og fortælle ham det. Men da jeg opdager, at der sidder to mænd mere i bilen, tænkte jeg det nok var klogeste at lade være, hvorfor jeg blot kiggede på ham rystede på hovedet, og cyklede videre," fortæller Stefan i opslaget.

Hvad sker der for det?

Men oplevelsen fik sat tankerne i gang hos Stefan, for hvorfor mente den unge mand, at han kunne tillade sig at kommentere på Stefan og hans valg af motion?

"Mine tanker nu kredser omkring - Hvad sker der for, at selv når et overvægtigt menneske aktivt prøver at skabe en ændring i sit liv skal det fornedres i offentligt rum?! - Er det ikke svært nok at holde dampen oppe uden den slags?," reflekterer Stefan.

Han beskriver også, at han heldigvis har fornuft nok til at ryste den slags af sig - en egenskab, som han ikke forestiller sig, at de fyre i bilen besidder.

"Jeg vil altid slå et slag for at der skal være plads til alle i samfundet, men lige sådan nogle typer der synes jeg ikke er videre bevaringsværdige. Husk at smil til dem i møder på jeres vej, næstekærlighed er vejen frem!," lyder det fra Stefan.

Kommentarfeltet til opslaget flyder over med varme ord og opbakning til Stefan.

Stefan er desuden endnu en gang aktuel på skærmen. Det er han i TV 2-programmet Stefan minus de 200 kilo.

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce