Nyheder
Medie: Stopper på landsholdet efter skuffende EM
Stjernen takker af i landsholdstrøjen, melder medie ud.
Auf Wiedersehen und Danke Schön.
Efter mere end et årti med magiske øjeblikke og utallige triumfer ser det ud til, at Thomas Müllers tid på det tyske landshold er ovre.
Den 34-årige Bayern München-stjerne, der har været en central figur for Tyskland siden sin debut i 2010, har ifølge tyske Bild besluttet at trække sig fra landsholdsfodbolden efter en skuffende EM-slutrunde.
Thomas Müller blev et ikon i Tyskland, ikke mindst efter hans præstation ved VM i 2014, hvor han med fem mål førte Tyskland til verdensmesterskabet.
Med sine 131 landskampe og 45 mål har han skrevet sig ind i historiebøgerne som en af Tysklands største spillere. Kun Lothar Matthäus og Miroslav Klose har spillet flere landskampe end Müller.
Langt fra optimalt
Under den nylige EM-slutrunde i Tyskland blev Müller ofte set på bænken, og det blev til et tidligt exit i kvartfinalen mod Spanien.
Efter nederlaget åbnede han op for tanken om at stoppe landsholdskarrieren:
“Realistisk set er det muligt, at dette var min sidste landskamp. Jeg sætter mig ned med landstræneren bagefter. Vi har et meget tillidsfuldt forhold. Men som sagt, det er muligt,” udtalte Müller.
Müllers karriere er fyldt med højdepunkter, men ingen vil nogensinde glemme semifinalen mod Brasilien i 2014, hvor Tyskland ydmygede værterne med en historisk 7-1 sejr. Müllers mål og oplæg i kampen cementerede hans status som en af de mest karismatiske og effektive spillere i moderne fodbold.
Selvom landsholdskarrieren er slut, er Müllers tid på banen endnu ikke ovre. Han har kontrakt med Bayern München til 2025 og vil fortsætte med at spille en central rolle for den tyske storklub. Fans kan derfor stadig se frem til flere magiske øjeblikke fra den erfarne spiller i Bundesligaen.
Kendte
Silas Holst indstiller karrieren – Men først skal han lige…
Det bliver den ultimative svanesang for ‘Vild med dans’-legenden.
Hele Danmarks dansetrold, Silas Holst, er klar til at træde op på scenen for sidste gang – og han gør det med et brag.
Når han i 2025 indtager hovedrollen som Scott Hastings i “Strictly Ballroom – The Musical”, markerer det samtidig afslutningen på hans dansekarriere. Et farvel, der har været længe undervejs.
Allerede tidligere på året meddelte Holst, at hans tid som professionel danser var ved at nå sin afslutning, men den sidste forestilling skulle være noget helt særligt.
På Instagram fortæller han, at netop “Strictly Ballroom” altid har været den rolle, han ville sige farvel med.
“For nogle år siden sagde jeg til One & Only Musicals, at når jeg en dag kom og bad om at spille Scott i ‘STRICTLY BALLROOM’, så betød det også, at det skulle være min sidste danseforestilling i min karriere. For jeg har altid vidst, at jeg ville slutte med præcis det her show!” skriver han.
En storslået afsked
Den kommende musical får premiere den 20. februar 2025, som også falder på Silas Holsts 42-års fødselsdag. Så hvis publikum nogensinde har overvejet en god grund til at fejre, er det både et farvel og en fødselsdagsfest i ét.
Men Silas står ikke alene på scenen. Flere velkendte ansigter fra “Vild med dans” vil dele rampelyset med ham.
Karina Frimodt, som mange også husker fra det populære danseprogram, spiller Scotts tidligere dansepartner Vanessa. Også Camilla Dalsgaard og Eugen Miu, der medvirker i den nuværende sæson af “Vild med dans”, er en del af ensemblet.
Som om det ikke var nok, er stjernenavne som Niels Olsen, Tammi Øst og Niels Ellegaard også at finde på rollelisten, hvilket lover publikum en aften med både talent, humor og store følelser.
Så sæt kryds i kalenderen til februar, når Silas Holst svinger sine dansesko og laver tæppefald for sidste gang.
Nyheder
Gentager sig: Populær streamingtjeneste hæver priserne – igen
Kunderne skal vænne sig til at skulle punge mere ud fra nu af.
Weekenden står for døren, og for mange danskere betyder det tid til at slappe af med en god film eller serie derhjemme.
Mens nogle vælger at tage ud i byen, foretrækker andre at blive hjemme på sofaen og nyde lidt kvalitetstid foran fjernsynet.
Netflix er for mange danskere en fast del af denne hygge, men nu er der dårligt nyt fra den populære streamingtjeneste.
Den populære streamingtjeneste Netflix hæver nemlig priserne på det danske marked.
Det betyder, at danskerne nu skal betale mere for at streame deres yndlingsserier og film.
Sådan skriver MediaWatch.
Prisstigningen trådte i kraft allerede fra torsdag, og de nye priser varierer alt efter abonnementstype.
Mens et basisabonnement tidligere kostede 79 kroner, starter prisen nu ved 89 kroner. For premium-abonnementerne stiger prisen fra 149 kroner til 169 kroner.
I en udtalelse forklarer Netflix, at prisjusteringen sker for at kunne levere mere værdi til deres brugere.
“Vi tilbyder en række forskellige abonnementer for at imødekomme en bred vifte af behov, og i takt med at vi løbende leverer mere værdi til vores medlemmer, beder vi dem indimellem om at betale lidt mere. Fra i dag justerer vi priserne i Danmark,” lyder det fra en talsperson fra Netflix.
Om abonnenterne vil opfatte prisstigningen som retfærdig, afhænger sandsynligvis af, hvor hurtigt Netflix kan få lanceret nye og spændende danske produktioner.
Hvis ikke, kan prisstigningen få nogle kunder til at overveje deres abonnementsvalg.
Så mens weekenden byder på film og serier i stuerne, vil nogle måske overveje, om det stadig er værd at betale den ekstra pris for hyggen på Netflix.
Film / TV
DR bringer stor julekalender-nyhed: Vender tilbage
Den populære DR-julekalender vender tilbage med efterfølger – og ét navn i produktionen kan folk især glæde sig til at opleve igen.
Om du vil det eller ej: om under to måneder starter julemåneden.
Og i år bliver den ekstra magisk for dem, der elskede den første udgave af DR’s julekalender ‘Tidsrejsen.’ Ti år efter den originale historie om Sofie og hendes eventyr gennem tiden, vender DR tilbage med en ny julekalender – og de bringer en stemme fra fortiden med sig.
Det skriver Ekstra Bladet via. en pressemeddelelse fra DR.
Det er nemlig Caroline Castell, der igen skal synge titelsangen til ‘Tidsrejsen 2’, præcis som hun gjorde for et årti siden.
Men denne gang er hun ikke alene om opgaven.
DR har afsløret, at hun vil blive akkompagneret af bandet Jonah Blacksmith, og sammen skal de give sangen et nyt liv.
En kærlig hyldest til originalen
“Tidsrejsen’ er en af de julekalendersange, som ligger danskernes hjerter meget nært. Det har derfor været vigtigt for os at behandle den originale sang som arvesølv,” udtaler DR-producent Asser Bo Paludan.
Og når kernefortællingen i den nye julekalender er en romantisk komedie, var det oplagt at genindspille titelsangen som en duet.
For dem, der har ventet spændt på musikken, er der godt nyt – titelsangen udkommer den 4. oktober, så man kan varme op til julestemningen med et tidligt lyt.
Nye eventyr, gamle venner
Selvom det er ti år siden, vi første gang blev introduceret til ‘Tidsrejsen’, vil nogle af de velkendte ansigter fra originalen dukke op igen.
Bebiane Kreutzmann, der spillede hovedrollen som Sofie i 2014, vender tilbage, nu som 26-årig. Men denne gang handler historien om Romeo og Holly – to nye hovedpersoner, der kaster sig ud i et sci-fi juleeventyr, der involverer både kærlighed og tidsrejser.
Men der er også nye ansigter på holdet, herunder Lise Baastrup, som bringer friske kræfter til universet. F
Fans af den første kalender kan glæde sig over, at den charmerende blanding af julehygge og tidsspring stadig er i centrum, når ‘Tidsrejsen 2’ rammer DR1 og DRTV den 1. december.
Kendte
Mor med i rørende gestus: Søren Pape Poulsen bliver hyldet på smuk manér
Den 2. marts døde formanden for Det Konservative Folkeparti. Nu finder rørende hyldest snart sted – og du er velkommen.
Det bliver en aften fyldt med følelser og julemusik, når Viborg Teater danner rammen om en særlig mindekoncert for den afdøde formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen.
Det skriver BILLED-BLADET.
Det er nu snart et halvt år siden, at Pape uventet gik bort i en alder af blot 52 år, da han blev ramt af en hjerneblødning. En tragedie, der efterlod venner, kollegaer og familie i dyb sorg.
Nu bliver han mindet på smukkeste vis med en julekoncert, som finder sted tirsdag den 26. november. Og det er ikke en tilfældig anledning.
Julen stod nemlig Søren Pape Poulsen særligt nært, hvilket hans mor, Ruth Poulsen, også fremhæver som årsagen til, at hun glæder sig til koncerten.
Salmer for Søren
Det er operasanger Jens-Christian Wandt, som står bag arrangementet, og han har sammensat en musikalsk aften, der vil fylde Viborg Teater med både stemning og minder.
Med på scenen vil også være Holmens Kirkes Kor – et kor, som Søren Pape havde en særlig forkærlighed for og lyttede til flere gange, blandt andet ved Folketingets åbning og ved Flagdagen.
Derudover vil publikum også kunne nyde lyden af Søren Torpegård Lund, som mange kender fra sin rolle som Daniel i ‘Matador’-musicalen. Søren Pape var begejstret tilskuer, da musicalen blev opført, og det er derfor en særlig gestus, at Lund medvirker i mindekoncerten.
Fællesskab og støtte i Papes ånd
Men mindekoncerten handler ikke kun om musik.
Overskuddet fra arrangementet går til projektet Søndagskaffe Viborg – et initiativ, der samler ensomme ældre til hyggelige søndage med kaffe og fællesskab i byen. Det er et projekt, Søren Pape Poulsen selv støttede, og derfor er det en passende måde at ære hans minde på.
Ruth Poulsen vil selv være til stede til koncerten, og måske også Søren Papes far, Svend Poulsen.
Sammen med et publikum fyldt med venner og beundrere af den afdøde politiker, vil de lade juletonerne strømme og mindes en mand, der både var elsket som politiker og som menneske.
Det bliver en aften med varme toner, minder og et ønske om at fortsætte Søren Pape Poulsens arbejde for fællesskab og støtte til dem, der har brug for det.
Ønsker du at deltage i den smukke hyldest, og samtidig bakke op om det gode formål, så kan du købe billetter til koncerten ved at klikke her.
Kendte
Geggo slår fast: Derfor passer Linse ikke mine børn
Linse får ikke børnebørnene at se så ofte, afslører Geggo.
Det er efterhånden ved at være mange år siden, at Linse Kessler og datteren Stephanie “Geggo” tonede frem på de danske skærme for første gang.
Sidenhen er det blevet til mange gode sæsoner, og der er vidst heller ikke nogen tvivl om, at ‘Familien fra Bryggen’ blev en seerfavorit hos mange danskere.
Det kom derfor også som en trist nyhed for danskerne, da det blev meldt ud, at ‘Familien fra Bryggen’ var fortid.
Derfor kom det også som en velkommen nyhed, da Geggo og Cengiz kunne afsløre, at de ville vende tilbage på skærmen med deres eget program ‘Langt fra Bryggen’.
Når man nævner Linse og Geggo, så er de mange faste seere godt klar over, at de to tv-personligheder har haft et forhold fyldt med op- og nedture.
I de tidligere programmer er der ingen tvivl om, at Linse og Geggo er meget tætte.
På trods af dette er ‘Familien fra Bryggen’-stjernerne også havnet i medierne gentagne gange, da de har haft perioder, hvor kontakten har været minimal.
Der er derfor heller ingen tvivl om, at båndet mellem mor og datter har ændret sig markant over tid.
I det seneste afsnit af programmet “Langt fra Bryggen” reflekterer Geggo over det forandrede forhold, hun i dag har til sin mor.
Sådan skriver HER&NU.
“Jeg snakker ikke så meget med min mor længere. Vi taler sammen indimellem, men hun passer ikke mine børn”, fortæller Geggo i programmet.
Hertil påpeger hun, at det kun er hendes svigermor, der passer hendes børn Alba og Sia.
En overvejet beslutning
Stephanie fortæller dog, at det ikke er fordi, at Linse ikke må passe dem – men at det er sådan, det nu er.
“Det er ikke, fordi min mor ikke må passe dem, men jeg har i mange år haft høje forventninger til hende, især når det kommer til mine børn.”
Stephanie uddyber, at disse forventninger ofte har ført til skuffelser, og at hun med tiden har lært at acceptere, at hendes mor er, som hun er.
Denne erkendelse har hjulpet hende til at finde ro i deres nuværende forhold, og hun understreger, at de har et almindeligt mor-datter-forhold.
Selvom forholdet til hendes mor ikke længere er så tæt, håber Stephanie på at skabe et stærkere bånd til sine egne børn, end det hun oplever med sin egen mor.
Kendte
Kort tid efter udskrivelse fra hospitalet: Trist nyt om Johnny Madsen
Den 73-årige musiker blev for få uger siden udskrevet efter længere tids indlæggelse. Nu kommer søn med opdatering.
Johnny Madsen er en af de største skikkelser i dansk rockhistorie, og hans bidrag til musikken har gjort ham til en sand legende.
Derfor var det også fuldt fortjent, da den 73-årige musiker blev tildelt en hæderspris af Det Danske Rockakademi for sin livslange indsats.
Men da prisoverrækkelsen fandt sted i Amager Bio, manglede én vigtig person i salen – Johnny Madsen selv.
Mens en række af danske musikikoner som Johnny Reimar og Kenneth Bager blev fejret og hyldet, måtte Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, træde til på sin fars vegne for at modtage hæderen.
Årsagen var, at Johnny Madsen stadig kæmper med følgerne af en skade, som har holdt ham væk fra offentligheden.
Det skriver BILLED-BLADET.
Længere sygdomsforløb
Det kom frem i august, at Johnny Madsen blev indlagt med store smerter som følge af komplikationer efter et brækket kraveben tilbage i marts.
Den sygdomsperiode har gjort det umuligt for ham at deltage i arrangementet, selvom han blev udskrevet fra hospitalet i september.
Johnny Madsens musikalske karriere har gjort ham til et ikon i dansk rock, men de senere år har også set ham slå igennem som billedkunstner. Hans kunstværker har fundet vej til gallerier og private hjem, og hans liv på Fanø er blevet udødeliggjort i tv-programmet ‘Ja for Fanø,’ som nu er i gang med sin ottende sæson.
Film / TV
Bookmakerne er ikke i tvivl: De ryger ud af ‘Vild med dans’ i aften
Er du enig med bookingeksperterne?
Når tredje liveshow af ‘Vild med dans’ ruller over skærmen i aften, er det med nerverne uden på tøjet for flere af deltagerne.
Sidste uge sagde vi farvel til Dot Wessman og Nikolaj Lund, men ifølge oddssætterne hos Danske Spil er Victor Gairy Aasmul og Mille Funk favoritter til at blive næste par, der forlader dansegulvet.
Det skriver BILLED-BLADET via. Danske Spil.
Oddssætternes bud: Aasmul og Funk i farezonen
“Vi er heller ikke så meget i tvivl om, at det andet par, som står i omdans enten bliver Morten Hemmingsen og Malene Østergaard eller Sara Lygum og Damian Czarnecki,” fortæller oddssætter Mathias Reimer Larsen. Begge par ligger nemlig i den nedre ende af dommerpointene, og flere spillere hos Danske Spil har allerede sat deres penge på, at de er i fare.
Men alt kan ske i “Vild med dans”, og danskerne har en tendens til at beskytte de deltagere, der har det svært.
“Folk får ondt af danseren, når de har set ham eller hende stå og svede i spotlightet,” forklarer Mathias Reimer Larsen og henviser til, hvordan seerne tidligere har holdt hånden under deltagere som Allan Simonsen, der blev en uventet darling på dansegulvet.
Bliver Aasmul og Funk de næste, der må vinke farvel?
Selvom oddssætterne har deres favoritter til afsked, er der ingen garantier. Tidligere har “Vild med dans” budt på overraskelser, hvor det er underdoggen, der pludselig vinder seernes stemmer. Det er den magi, der gør programmet til et must-see for mange danskere.
‘Om det bliver Aasmul og Funk, der ryger ud i aften, eller om et andet par ender i omdans, må vi vente og se. Én ting er dog sikkert: Spændingen er høj, og alt kan ske, når fødderne rammer dansegulvet i aftenens show.
‘Vild med dans’ kan ses fra kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.
Kendte
Line Hoffmeyer åbner op om hård besked: Nægtede at tro det
I ny bog afslører Line, hvordan én besked ændrede alt.
Kærligheden kan være en fantastisk følelse, men den har også en bagside, der kan gøre ubeskriveligt ondt.
Vi hylder ofte de lykkelige stunder, hvor to mennesker mødes og finder hinanden, men sjældent taler vi om den smerte, der opstår, når kærligheden ikke længere er gensidig, og en relation går i opløsning.
I dag kender de fleste Line Hoffmeyer som Lasse Rimmers livspartner, men før hun mødte sit nuværende livs kærlighed, måtte hun gå igennem en hjerteskærende oplevelse.
Det var nemlig en helt almindelig aften i byen, at Line Hoffmeyers daværende kæreste, Michael, valgte at slå op med hende – og det på en særdeles ubehagelig måde.
Den pludselige afslutning af forholdet var både uventet og brutalt.
Sådan skriver SE og HØR.
I sin nye bog, ‘Så længe dit hjerte slår’, beskriver hun detaljeret den kolde afsked og den smerte, der fulgte i kølvandet på det smertefulde brud.
Selvom Michael ikke havde de samme følelser for Line, var det alligevel en voldsom oplevelse, da han valgte at afslutte deres forhold offentligt under en bytur.
Hun skriver i bogen, hvordan Michael kiggede på hende over kanten af sit glas og uden varsel sagde: “Nej. Det er slut. Bare fat det, okay?”
Den nedslående besked efterlod hende mundlam og i chok.
Line forsøgte at protestere, men hendes kæreste var fast besluttet.
Han trak på skuldrene og kastede nonchalant en kommentar i vejret: “Desperate times call for desperate measures,” inden han vendte hende ryggen og forsvandt ud i natten.
I dag er Line Hoffmeyer et helt andet sted i sit liv. Efter at have gennemgået en hård tid både fysisk og følelsesmæssigt, mødte hun komikeren og tv-værten Lasse Rimmer.
Parret har været gennem flere brud og genforeninger, men trods de mange udfordringer er de fortsat sammen den dag i dag.
Kendte
Endnu en mand på Katherine Diez’ liste: Særligt forhold til ‘X Factor’-stjerne
“Jeg er din,” lød det ifølge den skandaleramte skribent fra ‘X Factor’-kendissen.
Adam Price og Dan Jørgensen får nu fint selskab på knap så populær liste over navne, der i disse dage er kædet sammen med en særdeles kontroversiel figur i medieverdenen.
Katherine Diez, der tidligere i år befandt sig midt i sit livs største krise, har i sin nye bog “I egen barm” åbnet op om en uventet støtte fra en af Danmarks mest markante personligheder.
I bogen afslører Diez, hvordan hun fik hjælp fra jazzmusikeren og ‘X Factor’-dommeren Thomas Blachman, da hun var på sit laveste.
Det skriver HER&NU.
Besked tikkede ind
Maj 2024 var en svær tid for Katherine Diez. Offentligheden havde hende under lup, og hun stod midt i en personlig krise, der truede med at knuse hende.
Det var på dette tidspunkt, at hun modtog en uventet besked fra Blachman. Den karismatiske dommer havde opfanget, at Diez var i problemer, og han rakte hånden ud – eller rettere sagt, han sendte en invitation til en søndagsdrink.
Men Diez takkede nej. Hun forklarede, at hun var for travl med sin bog, men sandheden var en anden: hun kæmpede med overforbrug af alkohol og kokain og vidste, at hun ikke kunne håndtere en drink den aften.
Støttende beskeder i stedet for drinks
I stedet for at lade sig slå ud af Diez’ afslag, sendte Blachman det, hun havde mest brug for: et hav af opmuntrende beskeder.
“Det bliver en fantastisk bog kære K. Jeg ved, du er fantastisk og forud for din tid,” skrev han til den skandaleramte debattør.
Blachman fortsatte med at opmuntre Diez med endnu en besked:
“Vær min ven, Katrine, jeg er din. Vi fixer offentligheden. Husk Picassos mest klog citat: Verden er din, rejs dig.”
Med “I egen barm” giver Katherine Diez ikke kun indsigt i sine egne op- og nedture, men afslører også, hvordan venskaber og uventede alliancer kan være med til at løfte os, når vi har mest brug for det.
Nyheder
Midt i ‘Vild med dans’: Dommer smutter
Dommeren i det populære danseprogram pakker kufferten.
Den sprudlende ‘Vild med dans’-dommer Marianne Eihilt har ikke kun én, men to store fejringer i kalenderen i år.
Sommeren bød på bryllup med hendes store kærlighed, Keld, og nu står hendes 50-års fødselsdag for døren – en begivenhed, der skal fejres i stor stil.
Dog bliver festlighederne ikke på dansk jord, men på de solrige strande på Mallorca.
Familiefejring i sydens sol
Eihilt har valgt at tage de nærmeste med sig, når fødselsdagen skal fejres. Hun har inviteret sin familie på en seks-dages tur til Mallorca.
“Jeg har inviteret familien med til Mallorca, de 10 nærmeste,” afslører Marianne Eihilt i et interview med BILLED-BLADET.
Efter at have dømt i ‘Vild med dans’ fredag aften, drager hun allerede lørdag morgen mod varmere himmelstrøg for at nyde en pause fra rampelyset. Turen bliver kort og intensiv, men det betyder ikke, at hun glemmer sin dommertjans. Marianne har allerede planlagt sin retur:
“Jeg rejser til Mallorca lørdag morgen efter ‘Vild med dans’, og så lander jeg i Danmark igen om fredagen. Jeg har seks dage dernede, så jeg skal nok nå hjem til program 4 af ‘Vild med dans’!”
Fødselar og familiemenneske
Sammen med sin mand Keld, som hun giftede sig med tidligere på året, har Marianne to børn – Frederic på ni år og Emily på seks. Det er altså en tæt familie, der tager del i hendes 50-års fejring, og hun får lov til at nyde både fødselsdagen og solens varme i selskab med sine nærmeste.
Marianne kan opleves på skærmen i ‘Vild med dans’ fredag efter fredag i løbet af efteråret, og det inkluderer naturligvis også i aften.
Du kan se sæsonens tredje og seneste afsnit på TV 2 og TV 2 PLAY kl. 20.00.
-
Kendte2 uger siden
Karsten Ree viser helt ny side: Skifter dyre biler ud med ny foretrukken bil
-
Musik3 uger siden
Trist besked: Musik-legende er gået bort
-
Kendte2 uger siden
Caroline Flemming og Nicklas Bendtners først date: Der er noget der ikke stemmer
-
Kendte2 uger siden
Rørende øjeblikke ved Ulf Pilgaards bisættelse: Dette var familiens sidste ønske
-
De kongelige3 uger siden
Tårerne fik frit løb: Dronning Mary dybt berørt
-
De kongelige2 uger siden
Har du også undret dig? Derfor sætter kronprinsessen altid sit hår op
-
De kongelige2 uger siden
Chokmelding om kongehus: Skal i afvænning
-
De kongelige3 uger siden
Slog gnister i starten: Derfor kunne dronning Camilla ikke lide Kate Middleton
-
Sport2 uger siden
Mathias Gidsel i sorg: Nu sætter han ord på det store tab
-
Kendte2 uger siden
TV2 med trist melding: Slut med Peter Mygind
-
Kendte2 uger siden
Karsten Ree bekræfter ny kæreste: Nu reagerer Janni
-
De kongelige3 uger siden
Ekspert spår: Meghan kan snart tage drastisk skridt overfor Harry
-
Kendte3 uger siden
Efter DR-dokumentar: Hella Joof med klar melding om Martin Brygmann
-
Musik2 uger siden
Rasmus Seebach og kæresten tager stort skridt: Snart sker det
-
Musik3 uger siden
Rørende detalje: Johnny Madsen fik sit sidste ønske opfyldt