Følg os her

Musik

Afslører: Søren Huss modtager helt særlig pris

Udgivet

d.

Søren Huss fik i 2020 sin første sang med i Højskolesangbogen. I dag modtog han Den folkelige sangs pris på Folkehøjskolernes Forenings årsmøde. Foto: Mingo

Han giver følelser lyd og form, og hans sangtekster er som små spejle, der både reflekterer livets højder og dybder.

Sådan lød det, da Den folkelige sangs pris i dag blev uddelt på Folkehøjskolernes Forenings årsmøde på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Fyn. Prisen gik i år til sanger og sangskriver Søren Huss for hans evne til at skabe musik, som favner både glæde, sorg, lys og mørke, og som ”heler de skjulte sår, vi bærer på”, lød det i motivationen fra udvalget bag kåringen.

Det oplyser Folkehøjskolernes Forening i Danmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Helt specielt for Tobias Rahim: Det skal han nu

”Søren Huss har skabt et musikalsk univers, hvor toner og ord fungerer som broer mellem mennesker. Med sin særegne stemme har han formået at løfte os, at samle os på tværs af generationer og at give os et fælles sprog for de følelser, der ofte gemmer sig dybt i vores sind,” lyder det fra udvalgsmedlem Jasper Gramkow Mortensen, som er forstander på Oure Højskole.

Søren Huss’ musikalske karriere begyndte for alvor som forsanger i bandet Saybia, der slog igennem i 2002 med debutalbummet ”The Second You Sleep”. I 2010 udgav han sit første soloalbum, ”Troen & Ingen”, hvis sange og tekster blandt andet handlede om sorgen efter tabet af hustruen tre år forinden. Hans seneste album “Vi Fik Mere End Vi Kom For” udkom i april i år og er inspireret af en periode med depression og pandemi.

Selv håber Søren Huss, at hans sange kan give folk et åndehul, hvor det er okay at føle det, man nu engang gør.

Bliver personligt

”Jeg har med årene fundet ud af, at uanset hvad jeg skriver, og hvor dybt personligt det bliver, så hører folk deres egen historie. Og det er også meningen. Folk skal ikke stå og føle med mig – de skal helst føle deres egen historie,” siger han.

I den 19. og seneste udgave af Højskolesangbogen er Søren Huss’ sang ”Undertiden” fra 2017 med. Han beskriver selv optagelsen i Højskolesangbogen som et af de største øjeblikke i hans karriere, og han er glad for, at valget faldt på netop den sang.

”Det er jo en sang om at kæmpe med en dårlig samvittighed over ikke helt at leve op til det billede, man har af sig selv som forælder. Siden sangen kom med i Højskolesangbogen, er jeg blevet kontaktet af mange kor og privatpersoner, der har brugt sangen i forskellige sammenhænge. Det er både sjovt og rørende og dejligt,” siger Søren Huss, som også er meget taknemmelig over at modtage Den folkelige sangs pris.

LÆS OGSÅ  Thomas Helmigs store sorg: Udgiver særlig hyldest til Hugo

”At få anerkendelse fra dem, som sørger for, at højskolerne fortsætter med at være en stor del af Danmarks ånd, er meget stort.” 

Søren Huss er født i 1975 i Nyborg, hvor han også bor i dag. Han er sanger og sangskriver og har udgivet musik i eget navn siden 2010. Før det var han forsanger i bandet Saybia, som for alvor slog igennem i 2002 med debutalbummet The Second You Sleep. Hans seneste album ”Vi Fik Mere, End Vi Kom For” udkom i april i år.
Fik i 2020 optaget sangen “Undertiden” i den 19. og seneste udgave af Højskolesangbogen.

LÆS OGSÅ  Længe ventet: TV-2 annoncerer store nyheder

Den folkelige sangs pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde.
Prisen er på 25.000 kr. og gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, den folkelige sang i almindelighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.
Prismodtageren bliver udpeget af et udvalg, som i år består af forstander på Oure Højskole Jasper Gramkow Mortensen, Morten Grimstrup, der er lærer på Roskilde Festival Højskole, og Marianne Søgaard, der underviser på Silkeborg Højskole.
Blandt tidligere prismodtagere finder man Annika Aakjær, Carl Emil Petersen, Stine Pilgaard og Katrine Muff Enevoldsen, Lis Sørensen, Sigurd Barrett, Bent Fabricius-Bjerre, Steffen Brandt, Erik Sommer, Anne Linnet, Peter A.G., Sebastian, Johannes Møllehave, Alberte Winding, Jens Rosendal, Niels Hausgaard, Annisette og Benny Andersen & Poul Dissing.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Musik

Caroline Henderson deler glædelig nyhed

Udgivet

d.

Foto: Rasmus Weng Karlsen/Via Ritzau
Foto: Rasmus Weng Karlsen/Via Ritzau

Nu kan fans godt begynde at glæde sig.

Julen nærmer sig, og for mange danskere betyder det en helt særlig oplevelse: Caroline Hendersons julekoncerter. Disse koncerter har hun afholdt gennem mange år, og er derfor noget som mange forbinder med jul.

Derfor har mange også ventet i spænding på at biletterne ville kunne købes, og ikke minst: kommer der en julekoncert i år?

Nu er der nyt.

LÆS OGSÅ  Helt specielt for Tobias Rahim: Det skal han nu

Fans kan nemlig godt begynde at glæde sig.

Lyden af ‘jul’

Med sin dybtfølte vokal og en evne til at skabe intimitet i kirkernes smukke rammer, har Henderson gjort sine juleturnéer til en fast tradition, som publikum vender tilbage til år efter år.

Med støtte fra sine trofaste musikalske partnere, pianist Nikolaj Hess og guitarist Gustaf Ljunggren, skaber Henderson en unik atmosfære, hvor musik og julestemning går op i en højere enhed. Repertoiret spænder bredt, med både danske og internationale klassikere, der får en særlig magi i kirkernes akustik.

(Artiklen forsætter)

Foto Rasmus Weng KarlsenVia Ritzau

Caroline Henderson selv beskriver oplevelsen som noget helt særligt:

”At være på julekoncertturné i nogle af landets mange smukke kirker danner rammen om samhørighed og lys i årets mørkeste tid.” Publikum mærker tydeligt hendes nærvær og taknemmelighed, hvilket har gjort koncerterne til et uundgåeligt højdepunkt for mange ved juletid.

Sangerindens karriere spænder over fire årtier, fra popsucces med Ray Dee Ohh til en imponerende solokarriere, hvor især jazzen har været omdrejningspunktet.

Men det er hendes julekoncerter, der har sikret hende en plads i hjertet hos tusindvis af danskere.

I år markerer koncerterne et helt særligt jubilæum, der vidner om Hendersons vedvarende evne til at røre sit publikum.

Hun har formået at gøre julens musik til mere end blot en oplevelse – det er blevet en tradition, der forbinder mennesker og bringer varme ind i decembermørket.

Så når julekoncerterne endnu en gang fylder landets kirker med toner og lys for 15. år i streg, er det ikke kun en fejring af julen, men også af den stærke forbindelse mellem Caroline Henderson og hendes publikum.

Du kan købe biletter og læse mere om julekoncerten HER.

LÆS OGSÅ  Længe ventet: TV-2 annoncerer store nyheder
Forsæt med at læse

Musik

Ny bog om Johnny Madsen skaber splid i familien: “Min far ville ikke have det. Jeg ved det”

Udgivet

d.

Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Johnny Madsen blev 73 år gammel.

Johnny Madsen, der i årtier har været en af Danmarks mest elskede rockmusikere, er igen i rampelyset.

En ny bog, “Johnny Madsen – Uden filter”, står til at udkomme den 29. november, ledsaget af en række videopodcasts til foråret.

Bag projektet står Madsens tidligere lydmand og manager, Henrik Røde Jensen, som hævder at have samarbejdet med Johnny om materialet.

Men ikke alle er enige i den udlægning.

LÆS OGSÅ  Helt specielt for Tobias Rahim: Det skal han nu

Det skriver HER & NU.

Skaber splid i familien

Ifølge Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, og hans mangeårige manager, Jeanett Exner, er grundlaget for bogen dybt problematisk.

Optagelserne, der nu bruges som materiale, blev oprindeligt lavet i forbindelse med udgivelsen af erindringsbogen “Tilværelsen blev min skæbne” sidste år.

Familien mener, at optagelserne var tænkt som led i markedsføringen af erindringsbogen – ikke som materiale til et nyt projekt.

“Det skulle jo aldrig ud,” udtaler Rasmus Madsen til Ekstra Bladet og tilføjer:

“Min far ville ikke have det. Jeg ved det.” Han beskriver, hvordan Johnny Madsen værnede om sit eftermæle og aldrig ønskede denne form for offentliggørelse.

Det var efter aftale

Henrik Røde Jensen fastholder derimod, at han handlede i overensstemmelse med en aftale med Johnny Madsen.

“Johnny ønskede, at materialet først skulle udgives efter hans død,” siger han til avisen.

Han afviser samtidig anklager om økonomiske motiver, selvom Jeanett Exner påpeger, at han modtog betaling for at arkivere optagelserne.

Forlagsdirektør Olav Skaaning Andersen, som stod bag Madsens tidligere bog, stiller også spørgsmålstegn ved projektet.

“Johnny var kunstner og gik meget op i sproget. Han ville selv skrive sine bøger,” udtaler han og antyder, at det strider mod Johnny Madsens ønsker at lade andre føre hans ord videre.

Mens offentligheden venter spændt på bogens udgivelse, er Johnny Madsens familie og tidligere samarbejdspartnere nu splittede i synet på, hvordan musikeren bedst mindes.

LÆS OGSÅ  D-A-D deler fantastisk nyhed

Forsæt med at læse

Musik

Sussi deler særlig video: Sådan mindes hun Leo

Udgivet

d.

Af

Sussi og Leo på scenen tilbage i 2010. Foto: Wikimedia Commons

Havde Leo stadig været i live, ville han netop være fyldt 69 år.

I fredags var det den 15. november. Denne dag ville Leo være fyldt 69 år, hvis han stadig havde været i live.

Desværre gik han bort den 18. februar sidste år.

I mere end fem årtier delte han livet med Sussi, de to var et par både privat og i arbejdslivet.

LÆS OGSÅ  For få år siden sang hun i 'X Factor': Nu er hun havnet i store problemer

Selvom Leo er gået bort, så spiller og synger Sussi stadig, nu hedder bandet bare ikke ‘Sussi og Leo’ mere, men i stedet ‘Sussi og drengene’.

Sussi har også fundet kærligheden igen, hun er nemlig blevet kærester med Steen. Han er flyttet ind hos Sussi og det stopper skam ikke der, de har nemlig også forlovet sig tidligere i år og kan se frem til at holde bryllup næste sommer.

LÆS OGSÅ  Deler nye detaljer: Denne dag begraves Johnny Madsen

Men selvom Sussi er forelsket og nu danner par med Steen, så har hun skam ikke glemt Leo. Derfor besøgte både hun og Steen Leos grav i fredags.

Det har Sussi delt på Facebook.

Sådan vil Sussi huske Leo

“Så er vi oppe på kirkegården for at ønske Leo tillykke med fødselsdagen. Han har fødselsdag i dag. Hvad siger du til det, Steen?,” lyder det fra Sussi i videoen.

“Det er dejligt! Vi skal være fulde i aften. Leo han giver! Happy birthday to you, Leo,” lyder det fra Steen, hvorefter de begge griner.

Artiklen fortsætter under videoen…

Sidste år delte Sussi også et opslag til ære for Leo, hvor hun delte, at hun og familien var samlet ved graven for at ønske ham tillykke. Her delte Sussi også et par billeder af ham, med teksten:

LÆS OGSÅ  Sæt kryds i kalenderen: Lionel Richie kommer til Danmark

“I går havde Leo fødselsdag. Så vi mindes ham med en lille komsammen med hans nærmeste famile. Jeg fandt disse dejlige fotos af dig søde Leo. Sådan vil vi huske dig.”

Forsæt med at læse

Musik

Revet væk: Nu giver Rasmus Seebach flere chancen

Udgivet

d.

Af

Foto: PR/ Live Nation Denmark

Nu er der godt nyt til alle dem, som sad i kø forgæves.

Klokken 10.00 i dag startede det officielle salg til Rasmus Seebachs eneste koncerter i 2025. Og det tog ikke mere end en time, før fans havde revet samtlige billetter væk til de to koncerter i henholdsvis Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Det oplyser Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

De to arenakoncerter, der markerer hans første soloturné i 8 år, er tydeligvis noget Danmark har ventet på og som svar på den massive efterspørgsel annonceres nu to ekstra koncerter i henholdsvis København og Herning, så endnu flere kan få muligheden for at opleve én af Danmarks største popartister.

LÆS OGSÅ  Trist meddelelse: Verdensstjerne må aflyse i sidste øjeblik

Det er på onsdag, den 20. november kl. 10.00, at man skal sidde klar, for her sættes billetterne til ekstra koncerterne til salg.

“Næsten ikke til at fatte”

Det glæder også Rasmus Seebach, at billetterne er blevet revet væk.

Det er fuldstændig vanvittigt, at mine koncerter blev udsolgt så hurtigt!! Det er næsten ikke til at fatte, og jeg er meget overvældet.  Jeg er virkelig taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre at lave ekstrakoncerter i både Herning og København. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at fyre op for den vildeste fest!!!,” lyder det fra Rasmus Seebach.

LÆS OGSÅ  Helt specielt for Tobias Rahim: Det skal han nu

Rasmus Seebach er uden tvivl en af landets allerstørste artister gennem de sidste 15 år, og efter en triumferende festivalsommer i 2024 står det klart, at han er mere elsket end nogensinde. Rasmus Seebach er kendt for at levere nogle spektakulære liveshows, hvor listen af store hits fortsætter i det uendelige.

Dette er en unik chance for at opleve den folkekære stjerne i landets største arenaer, når han til november 2025 inviterer publikum indendørs til en musikalsk aften i fællesskabets tegn.

TOURPLAN

21.11.2025 – Royal Arena, København – Ekstra

22.11.2025 – Royal Arena, København – Udsolgt

28.11.2025 – Jyske Bank Boxen, Herning – Ekstra

29.11.2025 – Jyske Bank Boxen, Herning – Udsolgt

• Billetpriser: PL1: 610,- / PL1U (Stå): 610,- / PL2: 495,- / PL3 325 kr. + gebyr

• Det officielle billetsalg starter onsdag 20. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

• Diverse presales til de to ekstrakoncerter er i gang

• Begrænsning på 8 billetter per køb.

• Mobile-only billetter.

Forsæt med at læse

Musik

Afslører: Johnny Madsen kommer alligevel med sit ‘sidste ord’

Udgivet

d.

Af

Foto: Wikimedia Commons

Nu kan danskerne glæde sig til, at der kommer noget nyt fra Johnny Madsen.

Den 4. november gik Johnny Madsen bort.

Johnny Madsen sov stille ind i sit hjem i en alder af 73 år. Det blev bekræftet af hans søn, Rasmus Madsen, og af hans samlever, Rosita Madsen.

Flere ikoniske kendte danske skikkelser, har medvirket i TV 2-programmet ‘Det sidste ord’. Blandt andet har Erik Clausen, som gik den 30. oktober, været med i portrætserien.

LÆS OGSÅ  Hemmelighedsfuld Rasmus Seebach: Kommer med kryptisk melding

Afsnittene sendes først når den medvirkende er gået bort. Derfor spekulerede flere i, om der kom et afsnit med Johnny Madsen. Det blev dog hurtigt slået fast, at Johnny Madsen ikke medvirkede i det program.

Ville kun dele i et fortroligt rum

Men Johnny Madsen havde ikke lyst til at dele sine ‘sidste ord’ med en ’tilfældig journalist’. Derfor talte han i stedet med sin mangeårige ven, Henrik ‘Røde’ Madsen. Samtalerne blev dokumenteret på kamera og udkommer som en videopodcast, samt en bog med titlen ‘Johnny Madsen – Uden filter’.

Det skriver SE & HØR.

Johnny Madsen ønskede nemlig, at hans livshistorie først udkom efter hans død. Derfor kan danskerne se frem til, at man fra den 29. november både kan se og læse mere om den nu afdøde kunstner.

LÆS OGSÅ  Afslører: Justin Timberlake indtager dansk festival 2025

Ifølge Henrik ‘Røde’ Jensen, bød samtalerne på alle følelser – alt fra latter, til at have en klump i halsen.

Der er også allerede lovet, at der kommer sjove røverhistorier fra Johnny Madsen i forbindelse med samtalerne.

Egentlig var der lavet et manuskript, men alligevel stak samtalerne af i alle retninger.

“Jeg lod det bare stikke af, fordi det var så pissegodt, det han var i gang med at sige,” fortæller Henrik.

Forsæt med at læse

Musik

Quincy Jones er gået bort: Nu afsløres dødsårsagen

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Den 3. november mistede musikverdenen en af sine største ikoner, da Quincy Jones gik bort i en alder af 91. Med 28 Grammyer og en uforglemmelig karriere som producer og komponist for stjerner som Frank Sinatra og Michael Jackson efterlader Jones en arv, som vil lyde gennem generationer.

Til at begynde med blev detaljer om hans død ikke delt offentligt, men nu er det kommet frem, at Jones’ dødsårsag var kræft i bugspytkirtlen. Denne diagnose blev bekræftet af hans talsmand, Arnold Robinson, efter at Los Angeles County Department of Public Health havde frigivet dødsattesten. Bugspytkirtelkræft er kendt for sin høje dødelighed, og ifølge rapporten var der ingen andre faktorer, der bidrog til Jones’ død.

Det skriver Newsner.

Familien har valgt at holde en privat bisættelse med hans syv børn, bror, to søstre og andre nærmeste familiemedlemmer. Der arbejdes dog på at arrangere en større offentlig mindehøjtidelighed, så både venner og fans får mulighed for at tage afsked med legenden. Familien har udtrykt stor taknemmelighed for de mange hilsener og kondolencer fra hele verden.

LÆS OGSÅ  Hemmelighedsfuld Rasmus Seebach: Kommer med kryptisk melding

Gennem sin lange karriere opnåede Quincy Jones status som en af musikindustriens mest respekterede producere, arrangører og komponister. Hans mest ikoniske værker inkluderer Michael Jacksons albums Off the Wall, Thriller og Bad samt megahittet “We Are the World” og soundtracks til film som In Cold Blood, The Wiz og The Color Purple. Hans imponerende præstationer har givet ham hele 28 Grammy-priser.

Efter hans død har verden set en strøm af hyldester fra berømte kolleger som Paul McCartney og Stevie Wonder og kulturpersonligheder som Oprah Winfrey og Barack Obama. Hans datter, skuespilleren Rashida Jones, kendt fra The Office og Parks and Recreation, delte sin egen dybt personlige hyldest.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds i kalenderen: Lionel Richie kommer til Danmark

“Min far var nataktiv hele sit voksne liv,” fortalte Rashida. “Han holdt ‘jazz-timer’ siden gymnasiet og vendte aldrig tilbage til normale timer. Som lille kunne jeg vågne midt om natten og lede efter ham. Uden undtagelse ville han være et sted i huset, komponere (gammeldags, med pen og nodepapir). Han sendte mig aldrig tilbage i seng. Han ville smile og tage mig i sine arme, mens han fortsatte sit arbejde… Der var intet sikrere sted i verden for mig.”

Om sin fars betydning for musikken og menneskene omkring ham sagde Rashida: “Han var en gigant. En ikon. En kulturændrer. Et geni… men hans musik (og alt hans arbejde) var en kanal for hans kærlighed. Han VAR kærlighed. Han fik alle, han nogensinde mødte, til at føle sig elsket og set. Det er hans arv.”

I familiens erklæring efter Jones’ død lød det, “Med fulde men knuste hjerter må vi i aften dele nyheden om, at vores far og bror Quincy Jones er gået bort. Og selvom dette er et enormt tab for os, fejrer vi det store liv, han levede, og ved, at der aldrig vil være en anden som ham.”

Forsæt med at læse

Musik

Thomas Helmig med vigtigt opråb til danskerne: Tro ikke på det

Udgivet

d.

Af

Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Nu lyder der et opråb fra Thomas Helmig.

Som kendis er der desværre stor risiko for, at ens navn og billede misbruges på nettet. Det sker nu også for Thomas Helmig, hvis billeder og navn nu bruges i en række falske profiler.

Derfor lyder der nu en advarsel fra Thomas Helmigs (rigtige) Facebook-profil.

LÆS OGSÅ  Trist meddelelse: Verdensstjerne må aflyse i sidste øjeblik

“ADVARSEL – masser af falske profiler i omløb. Vi støder dagligt på adskillige falske Facebook profiler. Alle bliver anmeldt og blokeret,” lyder det i opslaget, som også påpeger, at der kun er et formål med de falske profiler:

“Husk, der er kun een Thomas Helmig Facebook side – alle andre er falske og har kun eet formål, at lokke penge ud af jer,” lyder det.

De falske bruger indhold og fotos fra Thomas Helmigs private Instagram. Der vises også et eksempel i opslaget.

Blokér og anmeld

Ikke nok med det, så skriver de falske profiler også direkte til Thomas Helmigs fans via Messenger – derfor bør man altså være ekstra opmærksom.

Derfor understreger Thomas Helmig, at der kun er tre ting at gøre: Anmeld, blokér og slet.

LÆS OGSÅ  D-A-D deler fantastisk nyhed

Thomas Helmig er langt fra den eneste danske kendis, som oplever denne form for svindel. Også Janni Rees navn og billeder misbruges lystigt. I øjeblikket er hun faktisk på listen over, hvilke danskere, som bruges mest i svindel.

Dette skyldes blandt andet, at hun i den seneste tid har været meget i medierne, i forbindelse med skilsmissen fra Karsten Ree.

Du kan se hele opslaget fra Thomas Helmig herunder:

Forsæt med at læse

Musik

For første gang i otte år: Vild nyhed fra Rasmus Seebach

Udgivet

d.

Af

“I spurgte mig engang ´Ralle, hvis du kun måtte spille to koncerter i hele 2025, hvor skulle det så være?’ “ROYAL ARENA OG BOXEN!”

Endelig – for første gang i 8 år – inviterer pop-ikonet, Rasmus Seebach, hele Danmark med til egne shows, når han i november 2025 indtager både Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Det oplyser Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  For få år siden sang hun i 'X Factor': Nu er hun havnet i store problemer

Rasmus Seebach er uden tvivl en af landets allerstørste artister gennem de sidste 15 år, og efter en triumferende festivalsommer i 2024 står det klart, at han er mere elsket end nogensinde. Rasmus Seebach er kendt for at levere nogle spektakulære liveshows, hvor listen af store hits fortsætter i det uendelige.

PR Live Nation Denmark

Dette er en unik chance for at opleve den folkekære stjerne i landets største arenaer, når han til november 2025 inviterer til en kæmpe kærlighedsfest i fællesskabets tegn.

LÆS OGSÅ  Deler nye detaljer: Denne dag begraves Johnny Madsen

Royal Arena, København – 22.11.2025

Jyske Bank Boxen, Herning – 29.11.2025

• Billetpriser: PL1: 610,- / PL1U (Stå): 610,- / PL2: 495,- / PL3 325 kr. + gebyr

• Det officielle billetsalg starter mandag 18. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

• Diverse presales starter onsdag 13. november kl. 10.00.

• Begrænsning på 8 billetter per køb.

• Mobile-only billetter.

Forsæt med at læse

Musik

Stor milepæl: Aqua deler rørende besked på Instagram

Udgivet

d.

Foto: Shutterstock/ Wikimedia
Foto: Shutterstock/ Wikimedia

Aqua blev dannet i 1995.

Efter to år, fire kontinenter og over 100 shows er Aquas verdensomspændende tour nu afsluttet, og det blev en helt særlig aften for bandet, da sidste koncert fandt sted i Royal Arena i København.

LÆS OGSÅ  Thomas Helmigs store sorg: Udgiver særlig hyldest til Hugo

På deres Instagram har Aqua delt deres taknemmelighed over for de tusindvis af fans, der har fulgt dem verden over og givet dem uforglemmelige oplevelser under hele touren.

Med et rørende opslag skrev bandmedlemmerne Søren Rasted, Lene Nystrøm og René Dif:

”Fra bunden af vores hjerter… TAK. Mødet med jer alle har været den største gave, vi kunne ønske os.”

Se opslaget nedenfor:

(Artiklen forsætter)

Det er tydeligt, at de intense måneder på scenen og de mange nye møder med fans har gjort et dybt indtryk på trioen, der alle har haft stor succes både som band og i soloprojekter gennem årene.

Touren, som har bragt Aqua gennem store byer og ikoniske spillesteder på tværs af kontinenter, har cementeret deres position som et af Danmarks mest elskede musikgrupper. Aqua, der opnåede international succes i 90’erne med hits som “Barbie Girl,” “Doctor Jones” og “Turn Back Time,” har igen mærket den kærlighed og støtte, som deres fans har båret til dem gennem flere årtier.

Gennembruddet kom, da de med deres debutalbum Aquarium og det karakteristiske eurodance-lydbillede brød igennem lydmuren og blev kendt langt ud over Danmarks grænser.

Op- og nedture

Turnéen har også været en særlig milepæl for bandet, der har haft deres op- og nedture. Efter en pause og opløsning i 2001 fandt Aqua sammen igen i 2007 og har siden både turneret og udgivet ny musik.

I 2023 kom endnu et højdepunkt, da deres ikoniske hit “Barbie Girl” blev samplet af Nicki Minaj og Ice Spice i sangen “Barbie World” til filmen Barbie, hvilket yderligere bragte bandet tilbage i den internationale spotlight.

Afslutningen på touren i København blev en perfekt afslutning på en mindeværdig rejse.

For Aqua er det blevet tydeligt, at deres musik stadig vækker glæde, nostalgi og engagement hos deres fans, både dem fra de glade 90’ere og de nye generationer, der har fået øjnene op for bandets unikke lyd og energi.

LÆS OGSÅ  Deler nye detaljer: Denne dag begraves Johnny Madsen
Forsæt med at læse

Musik

Nu opfylder familien Johnny Madsens sidste ønske

Udgivet

d.

Af

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

I dag tages der afsked med Johnny Madsen.

Den elskede musiker Johnny Madsen, som gennem årtier har spredt sin musik og personlighed blandt danskerne, får en mindeværdig og folkelig afsked. Den 12. november i Thyborøn Kirke kan alle, der ønsker at vise deres respekt, deltage i Madsens begravelse.

Efter mange samtaler med sine nærmeste har Johnny Madsen, der var klar over, at hans sidste dage nærmede sig, udtrykt ønske om, at hans afsked skulle være åben for alle.

LÆS OGSÅ  Længe ventet: TV-2 annoncerer store nyheder

Som vikarierende sognepræst Kim Jon Eriksen udtrykker det: “Det vil være helt i Johnnys ånd, at dem som har glædet sig over hans liv og hans musik, de vil kunne komme og tage afsked i morgen. Der er ikke forskel på folk i denne sammenhæng.”

Det skriver SE & HØR.

Simpel og respektfuld afsked

Ceremonien er designet til at være simpel og respektfuld – uden kameraer i kirken eller på kirkegården. For at sikre, at alle får mulighed for at følge med, har familien sørget for, at der vil være højttalere opsat udenfor, hvis kirkens pladser ikke rækker. “Vi aner ikke, hvor mange der kommer, men hvis det bliver nødvendigt, er der taget initiativ fra familiens side om, at der bliver lavet lyd ude på kirkepladsen,” fortæller Kim Jon Eriksen, som også vil være til stede for at støtte de fremmødte.

LÆS OGSÅ  Hemmelighedsfuld Rasmus Seebach: Kommer med kryptisk melding

Begravelsen ledes af Hanne Davidsen, en pensioneret sognepræst og nær ven af Madsen gennem mange år. Når ceremonien i kirken er afsluttet, vil Madsens kiste blive ført gennem byen på en katafalk de sidste 300 meter til kirkegården, hvor han vil blive lagt til hvile.

Kirken har reserveret særlige pladser til de nærmeste, men alle, som har fulgt Johnny Madsens karriere, er velkomne til at tage del i denne sidste hyldest til en af Danmarks mest folkekære musikere.

Forsæt med at læse

Trending