Følg os her

Altomkendte

“Et kæmpe eventyr”: Anders Matthesen åbner op om rollen som Seebach

Udgivet

d.

Anders Matthesen Neel Rønholt
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nu sætter Anders Matthesen ord på rollen som Tommy Seebach.

Den 20. marts var der premiere på filmen Under stjernerne på himlen.

Filmen skildrer Tommy Seebachs liv, da han brød igennem med kæmpehittet ‘Disco Tango’ ved Dansk Melodi Grand Prix i 1979.

Danskerne er strømmet til og allerede inden den første uge efter premieren var gået, havde filmen solgt over 80.000 billetter - som siden er blevet til langt langt flere.

LÆS OGSÅ  Krise på alle fronter: Prins Harry kæmper

I hovedrollerne har vi Neel Rønholt og Anders Matthesen i rollerne som Tommy Seebach og hans hustru Karen Seebach.

Anders Matthesen fortæller til Newsner, at han er stolt af, hvordan filmen er blevet.

Han fortæller også, at arbejdet med filmen har været 'et kæmpe eventyr' og en fornøjelse.

Kendte ikke meget til Tommy

Anders Matthesen havde ikke et stort kendskab til Tommy Seebach inden filmen, fortæller han, da han bliver spurgt, hvad hans forhold til Tommy Seebach var inden filmen.

"Ikke så meget. Andet end, at jeg så ham i Grand Prix, da jeg var lille. Så har jeg set dokumentarfilmen med interesse, og på den måde vidste jeg godt, at der lå mere bag, så jeg var med det samme ret interesseret, da jeg blev spurgt, om jeg ville komme til prøvefilmning. Det ville jeg meget gerne!," fortæller han om oplevelsen med rollen som Tommy Seebach.

Anders Matthesen og Neel Rønholt har også fået varme ord med på vejen. Rasmus Seebach har også rost de to skuespillere for deres arbejde med rollerne.

“En kæmpe tak til Anders Matthesen og Neel Rønholt. Jeg er mere end stolt af, at I portrætterer mine forældre. Tak for jeres enormt indlevende og overbevisende skuespil,” lød det fra Rasmus Seebach og som også understregede, at Tommy Seebach ville have været stolt:

“Efter premieren i går tænkte jeg, at jeg tror sgu, min far ville ha’ været stolt. Og måske endelig fundet ro i sit indre. Stolt af at musikken lever videre. Fundet ro, fordi hans kamp alligevel ikke havde været forgæves. For nu findes der en film om en mand, som kæmper for at blive anerkendt, kæmper imod sit misbrug og sit eget selvværd og samtidig kæmper for at slå til som familiefar,” lød det fra Rasmus Seebach i et opslag på Instagram efter gallapremieren på filmen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce