Følg os her

Film / TV

Peter Mygind om Sommerdahl: Derfor er det ikke en mulighed

Udgivet

d.

Sommerdahl
Foto: TV 2

For Peter Mygind er sommer ikke kun sol og ferie. Det er også tidspunktet, hvor arbejdet med tv-serien Sommerdahl for alvor går i gang – og det kræver både energi og ansvar.

Den 62-årige skuespiller spiller hovedrollen som Dan Sommerdahl, og det betyder, at han er helt central for, at optagelserne kan glide. På bare fire måneder skal der optages otte afsnit i Helsingør, og det stiller store krav til alle involverede – ikke mindst ham selv.

"Det er et stort ansvar, og når jeg er syg, så tager jeg nogle piller, for jeg kan ikke lægge mig syg. Og ja, nu er jeg så også sådan en type skuespiller, der hilser på alle. Jeg siger hej til alle statister, holder øje med alle og spørger ind til runnerens kærlighedsliv, fordi vedkommende lige er blevet forladt af sin kæreste. Jeg bruger meget energi, når jeg går på arbejde. Men det er et aktivt valg at skabe et godt og trygt arbejdsfællesskab, for så laver vi også noget godt," lyder det fra Peter Mygind i et interview med Alt.dk.

LÆS OGSÅ  Jens Folmer Jepsen rakte ud til vennen Poul Krebs inden sin død: Havde særligt ønske

Har stor betydning for alle

Han lægger ikke skjul på, at arbejdet kræver mere end blot at stå foran kameraet. For ham handler det i høj grad også om at skabe en god stemning på settet og få alle til at føle sig som en del af fællesskabet. Det er noget, han bevidst prioriterer, fordi han mener, det kan mærkes i det færdige resultat.

Samtidig glæder det ham, hvor langt serien er nået siden premieren i 2020. Det, der begyndte som en dansk produktion med beskedne forventninger, har udviklet sig til en international succes.

"Jeg møder familier, hvor de fortæller, at Sommerdahl er det eneste, de på tværs af generationer sidder og ser sammen. Altså dengang vi startede, tænkte jeg, vi ville være heldige, hvis serien også kom til at køre i Sverige. Nu bliver den vist i over 100 lande," ler han og smiler ved tanken.

Du kan følge med i den syvende sæson af Sommerdahl søndag på TV 2 Play eller kl. 20.50 på TV 2 Charlie.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce