Følg os her

Altomkendte

Dobbelt semifinale i ‘Vild med dans’: Sådan foregår det

Udgivet

d.

Vild Med Dans 2024
Foto: TV 2

På fredag skydes semifinalen i dette års Vild med dans i gang.

Faktisk skulle semifinalen først være i næste uge, men grundet at Mads Vad og May Lifschitz i fredags udgik af konkurrencen da May var syg, skydes semifinalen allerede i gang denne uge.

Det kommer derfor til at foregå lidt anderledes, end det oprindeligt var planlagt. Semifinalen strækker sig derfor over to afsnit.

LÆS OGSÅ  Magnus Saugstrup med chokerende afsløring: Millimeter fra at terrorangreb kunne have ramt ham

Fredag aften skal de fire tilbageværende par på en dansemæssig jordomrejse. Her udfordres de med fire danse fra den store, vide verden: en indisk bhangra, en congolesisk ndombolo, en brasiliansk forró og en amerikansk lindyhop.

Fredag aften skal der ikke tages afsked med noget par. Til gengæld tager de alle karakterer og sms-stemmer med sig videre til næste gang – til semifinalen – som er rykket til lørdag. Så det er med at gøre sig umage, hvis man vil have ekstra chancer for at gå hele vejen til finalen!

Kampen sættes ind

I næste uge løber den sidste del af semifinalen af stablen om lørdagen – vær derfor opmærksom på, at man her skal være klar lørdag og ikke fredag, hvor der i stedet sendes ‘Nation League’ på TV 2 fredag aften.

Lørdag den 16. november møder alle fire par op i semifinalen, med de karakterer, som de fik i programmet før. Og så sættes kampen om de tre finalepladser for alvor ind.

LÆS OGSÅ  ‘Vild med dans’-veteran åbner op om diagnose: Medicinen hjælper

Parrene dyster mod hinanden i fire individuelle standard- og latindanse, og så mødes de fire nydansere i en forrygende, streetinspireret dansedyst – uden deres professionelle dansepartnere! De er altså på helt egne ben i aftenens ‘Fight Night’.

Du kan følge med på både TV 2 og TV 2 Play, når semifinalen løber af stablen. Denne uge er det fredag kl. 20.00 og i næste uge lørdag kl. 20.00.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce