Følg os her

Altomkendte

Langt fra forbi: Janni og Karsten skal mødes igen

Udgivet

d.

Janni Og Karsten
Foto: Presse-fotos.dk

Tiden som ægtepar er for længst forbi - men det er dramaet mellem Janni og Karsten derimod langt fra.

De tidligere ægtefæller skal igen stå over for hinanden, denne gang i Landsretten, hvor sagen om Jannis omdiskuterede bog "Evig Diva" skal afgøres.

Det skriver SE & HØR.

I centrum for konflikten står bogen "Evig Diva", hvor Janni åbenhjertigt deler ud af sit liv – også af tiden med Karsten. Ifølge Karsten går hun dog for langt.

LÆS OGSÅ  Retssag forude: Kan få store konsekvenser for Remee

Allerede tidligere i år fastslog Retten i Hillerød, at dele af bogens indhold stred mod en fortrolighedsaftale, som parret havde underskrevet året forinden. Aftalen, fra august 2023, forbød begge parter at udtale sig offentligt om private detaljer fra ægteskabet.

Som følge af afgørelsen blev forlaget Buster Nordic pålagt at stoppe yderligere udgivelser af bogen i dens oprindelige form – og at trække de allerede trykte eksemplarer tilbage fra butikker og distributører. Det fik Janni og forlaget til at udgive en redigeret og delvist censureret version.

Men sagen slutter ikke der. Kort efter afgørelsen valgte Janni Ree og forlaget at anke dommen, fordi de mente, at afgørelsen stred mod hendes ret til at fortælle sin egen historie. Og nu er datoen for det næste kapitel sat: Den 8. september mødes de to parter i Landsretten.

Bakker Janni op

Hos forlaget står man fast på, at Janni har lov til at dele sin version af virkeligheden. Kommunikationschef April Sandbäck siger:

"Forlaget står skulder ved skulder med Janni og bakker fuldt op om hendes ret til at dele sin egen historie – ærligt og personligt. Det er en vigtig sag, ikke kun for hende, men for alle forfattere, der har noget på hjerte."

Hun understreger samtidig, at forlaget først blev gjort bekendt med detaljerne i den fortrolige aftale, da den blev præsenteret i Fogedretten.

Janni har tidligere afsløret, at hun har intet mindre end syv bøger på vej. Alle omhandler forskellige perioder i den tidligere Forsidefrues liv.

I dag er Janni kærester med Jeppe, der til daglig bor i Schweiz. Selv er Janni flyttet ind i en lejlighed i hjertet af København, hvor Jeppe også bor, når han er i Danmark.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce