Følg os her

Altomkendte

Mathias Gidsel stillede dronningen et frækt spørgsmål: "Det er aldrig for sent at..."

Udgivet

d.

Mathias Gidsel
Foto: Altomkendt.dk

Under det kongelige bal holdt håndboldstjernen sig ikke tilbage fra at spørge dronningen om et kækt spørgsmål.

Ved et nyligt kongeligt bal, hvor Mathias Gidsel deltog sammen med sin kæreste Katrine Kirkelund, kunne håndboldspilleren ikke dy sig for at stille et kæk spørgsmål til Danmarks dronning. Gidsel, der er vant til at være i fokus på håndboldbanen, byttede denne gang harpiks og spillertrøje ud med stiveste puds, men havde stadig et vigtigt spørgsmål på hjerte.

LÆS OGSÅ  Rasmus Jarlov er blevet far for 3. gang: Fødte igen dette finurlige sted

Ved landsholdssamlingen fortalte Mathias Gidsel i et eksklusivt interview med Altomkendte.dk hvad han talte med dronningen om.

Prikkede til dronningen

Under en kort samtale med dronningen benyttede Gidsel muligheden til at prikke lidt til hende omkring hendes børns manglende interesse for håndbold.

"Vi prikkede lidt til dronningen om, om hendes børn ikke snart skal til at spille lidt håndbold, men de er åbenbart gået andre veje. Men som jeg sagde, man kan altid nå at tage harpiksbolden i hånden," afslørede han overfor Altomkendte.dk

Det er kendt, at de royale børn – kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine – ikke har vist interesse for at spille håndbold, og det undrer Gidsel, der ser sporten som en vigtig del af Danmarks kultur.

Samtalen med dronningen var dog ikke kun centreret om sportslige overvejelser. Gidsel modtog også ros fra kongeparret for sine imponerende præstationer med håndboldlandsholdet, som han har ført til både VM- og OL-triumfer.

Spørgsmålet om, hvorvidt der nogensinde vil komme en kongelig spiller på håndboldlandsholdet, må tiden vise.

Men Mathias Gidsel har i hvert fald plantet tanken hos dronningen, og måske vil en royal interesse for sporten opstå i fremtiden.

Annonce