De kongelige
Betagende! Prinsesse Kates outfit stjal alles opmærksomhed

Med smoky eyes, lyserød blush og en elegant rød kjole blev alle øjne automatisk rettet mod prinsessen.
Tirsdag aften stjal prinsesse Kate al opmærksomhed, da hun dukkede op til statsbanketten på Windsor Castle iført en mørkerød silkekjole fra det franske modehus Givenchy.
Det var en betagende entré, der ikke kun hyldede elegance, men også skabte et visuelt bånd til det franske statsbesøg, hvor præsident Emmanuel Macron og hustruen Brigitte var hædersgæster.
Sådan skriver Hello!.
Betagende rød kjole
Den røde kjole er designet af Sarah Burton – den samme designer, der stod bag Kates ikoniske brudekjole, og som i dag er kreativ direktør for Givenchy.
Kjolen fremhævede prinsessens figur med smal talje og en elegant plisseret nederdel, mens en raffineret kappe-detalje på ryggen tilføjede dramatik til det sofistikerede look.
Minde om Diana
Prinsessen bar sin yndlingstiara – den ikoniske Lover’s Knot, som oprindeligt blev skabt til dronning Mary i 1913, og senere overdraget til prinsesse Diana i 1981. Det var første gang i år, at Kate blev set med tiara, da kongehuset i respekt for hendes helbredssituation havde nedtonet brugen af kongelige smykker i 2024.
Hendes look blev fuldendt med dronning Elizabeths Greville Chandelier-øreringe og en broderet clutch med liljekonval-mønster.
Håret var elegant sat op, og makeup’en diskret, men effektfuld med smoky eyes og bløde, lyserøde toner på kinderne.
Se et billede af prinsesse Kate nedenfor iført den smukke røde kjole og tiara:
(Artiklen forsætter efter)
Senest bar Kate tiara ved en statsbanket i 2023, hvor den koreanske præsident var på besøg. Her bar hun Strathmore Rose-tiaraen og en hvid kjole fra Jenny Packham.
Se billede af prinsesse Kate iført den smukke tiara og hvide kjole: