Følg os her

De kongelige

Buckingham Palace med stor nyhed: Deler nyt om Charles og Camilla

Udgivet

d.

Kong Charles
Foto: Alessia Pierdomenico / Shutterstock.com

Kong Charles har haft en travl tid med royale pligter, og kalenderen ser ikke ud til at blive mindre fyldt. Nu har Buckingham Palace løftet sløret for parrets næste store udlandsrejse – og det er en tur, der vil samle både tro og tradition.

I et opslag på kongehusets officielle sociale medier blev det afsløret, at Charles og Camilla sætter kursen mod Vatikanet i slutningen af oktober.

LÆS OGSÅ  Kongelig skat på auktion: Har tilhørt kong Charles

"Deres Majestæter vil foretage et statsbesøg i Vatikanet i slutningen af oktober, hvor de vil deltage sammen med pave Leo XIV i fejringen af Jubelåret," lød det i meddelelsen, ledsaget af et smukt portræt af kongeparret.

Det skriver Purewow.

Jubelåret – også kaldet Det Hellige År – er en helt særlig begivenhed for den katolske kirke, der kun finder sted hvert 25. år. Traditionen blev indført i det 14. århundrede af pave Bonifacius VIII og markerer et år dedikeret til tilgivelse, forsoning og fornyelse.

Skulle have været afsted i april

For kong Charles og dronning Camilla bliver besøget ikke kun en fejring af Jubelåret. Under opholdet i Vatikanet skal de også “markere det økumeniske samarbejde mellem den anglikanske kirke og den katolske kirke, i tråd med Jubelårets tema om at vandre sammen som ‘Pilgrimme af Håb’.”

Oprindeligt skulle kongeparret have besøgt Vatikanet allerede i april. Men på grund af pave Frans’ svigtende helbred blev rejsen udskudt. I stedet gennemførte de et statsbesøg i Italien, hvor de blandt andet lagde vejen forbi Rom og Ravenna.

Charles og Camilla nåede dog at mødes privat med pave Frans den 9. april – kun to uger før han gik bort som følge af et slagtilfælde og hjertesvigt. På deres sociale medier delte de dengang et billede fra mødet med ordene: “Che occasione speciale” – italiensk for “Sikke en særlig begivenhed.”

Med pave Leo XIV i spidsen bliver årets besøg i Vatikanet uden tvivl et historisk øjeblik. For Charles og Camilla er det både et symbol på kontinuitet og på det tætte samarbejde mellem kirkerne. Og for kongeparrets mange tilhængere er det endnu et bevis på, at Charles – trods sit eget helbred – fortsat sætter pligten og de royale traditioner højt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce