Følg os her

De kongelige

"En uvurderlig betydning": Dronning Margrethe spreder stor glæde

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Protektor for Gigtforeningen H.M. Dronning Margrethe besøger igen Dansk Gigthospital. Her ses Dronningen sammen med Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, ved indvielsen af Dansk Gigthospital i 2019. Foto: Søren Petersen

Gigtforskning er i fokus, når H.M. Dronning Margrethe den 3. september besøger Dansk Gigthospital og overrækker Gigtforeningens æresmedalje.

Gigtforeningen afholder den dag et mini-symposium på gigthospitalet i Sønderborg, hvor fire af landets fremmeste gigtforskere vil fremlægge de seneste resultater i deres forskning.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Unikt indblik: Dronning Margrethe i nyt DR-program

I tre generationer har Kongehuset værnet om danske gigtpatienter ved engageret at følge både forskning og behandling af gigt tæt. Derfor deltager H.M. Dronning Margrethe som Gigtforeningens protektor i symposiet.  

Værdsætter dronning Margrethes interesse

”Vi værdsætter dronningens aktive interesse i gigtens udfordringer. Det har uvurderlig betydning for os i Gigtforeningen, at Dronning Margrethe igen besøger Dansk Gigthospital og dermed er med til at understøtte dansk gigtforskning,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Helt ekstraordinært vil det blive H.M. Dronning Margrethe, der på dagen overrækker ’Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten’.

En ærespris, som Dronning Margrethe selv modtog i 2013, og hendes mor Dronning Ingrid modtog i 1963.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce