De kongelige
Hjerteskærende nyt om kong Charles: 'Enden nærmer sig'

Bag det royale smil og den kongelige værdighed kæmper kong Charles angiveligt en alvorlig og personlig kamp, som flere kilder nu åbent taler om: Hans helbred skranter – og det skulle være værre, end vi hidtil har troet.
Selvom den 76-årige britiske konge fortsat deltager i officielle begivenheder og forsøger at leve op til sine royale pligter, er det ikke uden store omkostninger. Ifølge en hofnær kilde, citeret af Radar Online, er Charles "meget svækket" og har i stigende grad svært ved at følge med.
"Han går nu med stok og dulmer smerterne med whisky," lyder det fra den anonyme kilde tæt på kong Charles, som også afslører, at kongen er klar over, at "enden nærmer sig."
For nylig deltog kong Charles sammen med dronning Camilla i en højtidelig ceremoni i anledning af afslutningen på Anden Verdenskrig. Ved første øjekast virkede monarken til at være i fin form – han gik rundt, hilste og smilede. Men bag kulissen fortæller slottets kilder en anden historie.
Går den forkerte vej
Ifølge Radar Online har kongens helbred taget et alvorligt dyk de seneste måneder, og den stok, han nu oftere ses med, er ikke blot et royalt symbol – den er blevet en nødvendighed.
"Han forsøger at holde stilen, men det er blevet en daglig kamp," afslører en kilde tæt på familien.
Nye officielle billeder fra kongens elskede Sandringham-ejendom viser ham spadsere roligt gennem den smukke Topiary Garden med en træstok i hånden. Havearbejde og natur har altid været hans store passion, og stedet er et af de få steder, hvor han virkelig kan finde ro – trods det skrantende helbred.
Men selv her, midt i den grønne idyl, hænger alvoren som en skygge over monarken.
Selvom det er kutyme at planlægge royale begravelser længe før tid, er det alligevel bemærkelsesværdigt, hvor ofte rygter og detaljer om Charles’ sidste rejse nu dukker op i pressen. Alt fra musikvalg til placering af gæster bliver diskuteret.
Ifølge britiske medier kommer prins Harry og hertuginde Meghan til at sidde adskilt fra den nærmeste kongefamilie – endnu et tegn på, at frostvejret mellem dem og resten af kongehuset stadig ikke er tøet op.