De kongelige
Kilde afslører: Alle hos ansatte William og Kate følger denne strikse regel

Nu afsløres særlige regler for de ansatte hos William og Kate.
Bag murerne i det charmerende Adelaide Cottage i Windsor leves der et overraskende jordnært familieliv – selvom adressen tilhører ingen ringere end prins William og prinsesse Kate.
I det fireværelses hjem gør det royale par alt, hvad de kan, for at holde rammerne omkring deres tre børn – George, Charlotte og Louis – så almindelige som muligt. Og det starter med, hvem der får lov at færdes i huset.
Hverken kokke, chauffører eller en stab af tjenestefolk fylder rummene i Adelaide Cottage. Faktisk har Kate og William kun de mest nødvendige ansatte tæt på familien – en barnepige, en husholderske og en gartner. Resten af teamet er placeret på Kensington Palace, hvor familien tidligere boede.
Det skriver Instyle.com.
Men selv de få, der er en del af den daglige rytme, skal leve op til ét klart krav: der må ikke sladres.
En jobopslag på en ny husholderske understregede, at stillingen kun er for den, der kan udvise diskretion og fuld fortrolighed. Intet må slippe ud, og i familien Wales’ hjem bliver privatliv taget seriøst.
Joggingtøj frem for jakkesæt
Hvis man forestiller sig, at ansatte omkring den kommende konge og dronning trisser rundt i uniform og pudsede sko, kan man godt tro om igen. Ifølge forfatter Valentine Low, der har skrevet bogen Courtiers: The Hidden Power Behind the Crown, foretrækker prins William, at stemningen i hjemmet er afslappet – også i påklædningen.
“Børnene løber rundt på kontoret, og William ønsker ikke, at stemningen bliver stiv og formel. Hvis vi skal til vigtige møder eller på besøg på Buckingham Palace, så klæder vi os selvfølgelig pænt på,” lyder det fra en kilde.
Et klassisk kongehjem med butler og stuepiger? Nej tak. William og Kate har bevidst fravalgt den slags – både af hensyn til pladsen i huset og fordi de ønsker, at børnene skal vokse op med en følelse af normalitet.
Royal biograf Robert Hardman skriver i bogen Charles III: New King. New Court. The Inside Story, at parret har gjort det klart, at de ikke ønsker en stor stab. En “yeoman” – en slags altmuligmand – står klar til særlige opgaver, men det er ikke et hjem med tjenere i ryggen. Det er først og fremmest et hjem med børn og forældre, der tager del i hverdagen.
Og netop det hverdagslige er noget, parret lægger stor vægt på. Ifølge en tidligere udtalelse fra en kilde med indsigt i hjemmelivet, bliver børnene opdraget til at tage ansvar.
"Jeg tror, det ville overraske mange, hvor normalt tingene er derhjemme. Børnene hjælper med at dække bord, rydde deres tallerkener af og gøre rent. Der er ingen særbehandling."
Hos familien Wales handler det om nærhed, ansvar og et liv, hvor kongelige titler ikke skygger for barndommens glæder. Og netop derfor føles Adelaide Cottage som et hjem – ikke et slot.