De kongelige
Iskold luft mellem William og Harry: Insider afslører nye detaljer
I årevis har forholdet været betændt. Nu afslører en anonym kilde tæt på den britiske kongefamilie nye detaljer.
Forholdet mellem William og Harry er stadig betændt.
Siden Harry og Meghan i 2020 trak sig tilbage som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie, har der været knas på linjen.
Det hele eskalerede da Harry og Meghan i et stort interview med Oprah Winfrey, beskyldte den britiske kongefamilie for både racisme og mobning.
I dag bor Harry og Meghan i USA, og rejserne til England har ikke været mange.
Dog har Harry været tilbage i England flere gange i år.
Det kom efter at kong Charles tidligere i år meddelte, at han har fået kræft. Derudover har Harry også været tilbage i forbindelse med 10-års jubilæet i Invictus Games.
Det tyder dog på, at luften mellem Harry og Charles er ved at blive lidt lunere – men forholdet mellem Harry og William er stadig iskoldt.
Angiveligt skulle Harry dog have givet udtryk for, at han er klar til at blive forsonet med sin bror.
Det skriver US Weekly.
“Brødrene har ikke talt sammen, men der er potentiale for det. Harry ville være mere end glad for det,” lyder det fra en anonym kilde.
Angiveligt skulle både Harry og William være åbne for at mødes, efter den dybe konflikt mellem dem.
Tidligere i år afslørede Kate Middleton, at hun ligesom kong Charles også er blevet diagnosticeret med kræft. Og det lader til, at dette også har blødgjort spændingerne en smule.
Angiveligt skulle Kate og William nemlig ønske at forbedre forholdet til Harry og Meghan.
“De ønsker et forhold til Meghan og Harry og vil ikke have, at fjendskabet skal overføres til næste generation,” forklarer insideren. Kate og William ønsker, at deres tre børn, Prins George, 10, Prinsesse Charlotte, 8, og Prins Louis, 6, skal have en forbindelse med Harrys børn.
Kate og William ønsker nemlig, at børnene skal have et forhold til deres fætter og kusine.