Historisk ændring i Norge: Det betyder det for kronprinsesse Ingrid Alexandra

En markant mangel på kongelige hænder har i nyere tid skabt store udfordringer for det norske monarki, hvor sygdom eller udlandsrejser tidligere betød, at magten midlertidigt måtte overdrages til regeringen, fordi tronfølgerens førstefødte ikke havde juridisk ret til at træde til som rigsforstander.

Den problematik er nu fortid efter en skelsættende afstemning i Norges parlament, hvor samtlige 167 folkevalgte stemte for at modernisere landets forfatning ifølge historiker og kongehusekspert Trond Norén Isaksen.

Det skriver BILLED-BLADET.

Derfor træder det først i kraft nu

Den nye bestemmelse rykker dog ikke ved kronprinsesse Ingrid Alexandras nuværende beføjelser, da ændringen er tiltænkt den næste generation i arvefølgen.

Når hendes kommende førstefødte barn en dag opnår myndighedsalderen, vil vedkommende automatisk få grønt lys til at overtage statsstyret, hvis kong Haakon eller kronprinsessen selv er forhindret i at varetage pligterne.

At den historiske ændring først træder i kraft nu, hænger sammen med den særlige norske lovgivningsproces, hvor et forfatningsforslag skal fremsættes i én folketingsperiode og først kan endeligt vedtages efter et mellemliggende valg med mindst to tredjedeles flertal.

"På denne måde har befolkningen mulighed for at påvirke Grundloven gennem stortingsvalget," lyder det fra Stortinget.

Dermed er tronfølgens stabilitet fremadrettet sikret i grundloven for de kommende generationer, selvom kongefamilien har gennemgået store forandringer siden forslagets spæde start.