Følg os her

De kongelige

Kong Frederik nævnte det i nytårstalen: Nu sker det endelig

Udgivet

d.

Frederik Og Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Senere i år sker det endelig.

Kong Frederik kom vidt omkring i sin nytårstale, da han for første gang tonede frem på skærmen og talte til danskerne den 31. december 2024.

Her nævnte kongen blandt andet, at han og dronning Mary fortsat havde til gode at besøge Færøerne.

“Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer,” lød det fra kong Frederik i talen.

LÆS OGSÅ  Var aldrig gået uden: Sådan reddede dronning Margrethe den ikoniske 'Matador'-scene

Kongehusets hjemmeside oplyser Kongehuset nu, at kongeparret fra den 11. til den 13. juni besøger Færøerne.

“Kongeparret vil besøge Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eiði. Her vil Kongen og Dronningen få mulighed for at genbesøge mange sider af det færøske samfund og hilse på færinger i alle aldre,” lyder det i beskeden fra Kongehuset.

Kongehuset har også delt beskeden om besøget på Kongehusets officielle Instagram-profil.

Det kan du se herunder:

Artiklen fortsætter under billedet..

En gammel tradition

For nylig blev Kongeparrets sommertogt med kongeskibet Dannebrog også offentliggjort.

Ifølge kongehusets officielle meddelelse starter togtet den 25. august i Frederikshavn Kommune, hvorefter turen går videre til Thisted Kommune den 26. august. Dagen efter, den 27. august, er det Læsø Kommune, der får kongeligt besøg, inden sommertogtet afsluttes på Samsø den 28. august.

Kongeparrets rejse rundt i landet er en del af en lang tradition, der går tilbage til Christian 10., Frederik 9. og senest dronning Margrethe.

Kongeskibet Dannebrog har i mange år været rammen om de kongeliges besøg til landets kystnære kommuner, og det er fortsat en vigtig del af kongehusets arbejde.

Udover at fungere som kongefamiliens flydende residens spiller skibet også en vigtig rolle i overvågning af danske farvande, søredning og uddannelse af officerer. Faktisk har over 3.400 værnepligtige gennem tiden modtaget træning ombord, mens skibet har tilbagelagt imponerende 800.000 sømil.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce