Følg os her

De kongelige

Meghan Markle har fart på: Lancerer ny podcast

Udgivet

d.

Meghan Markle
Foto: Shutterstock/ Fred Duval

Meghan deler endnu et nyt projekt.

Meghan Markle kaster sig ud i endnu et spændende projekt. Hertuginden af Sussex, har netop annonceret sin nye podcast Confessions of a Female Founder, som bliver lanceret i samarbejde med Lemonada Media. På sin Instagram-profil delte Meghan nyheden med sine følgere og udtrykte sin begejstring for det nye projekt.

“Jeg har haft inspirerende samtaler med kvinder, der har forvandlet små idéer til store succeser,” skrev hun og tilføjede, at podcasten vil indeholde personlige fortællinger, gode råd – og måske et par faldgruber undervejs! Første episode lander den 8. april.

LÆS OGSÅ  Prins Williams spydige kommentar til Meghan: Det sagde han

Meghan Markle har tidligere forsøgt sig som podcastvært med Archetypes, en serie produceret eksklusivt for Spotify. Selvom projektet blev lanceret med stor fanfare i 2022 og havde prominente gæster som Serena Williams og Mariah Carey, blev det ikke den store succes.

Spotify valgte at afslutte samarbejdet efter kun én sæson og en kontrakt til en værdi af 20 millioner dollars. Nu er Meghan klar til en ny start med Lemonada Media, der også vil distribuere hendes tidligere podcastserie til et bredere publikum.

Har ikke været uden drama

Markles podcast-eventyr har dog ikke været uden drama. Ifølge en opsigtsvækkende Vanity Fair-artikel hævder tidligere kolleger, at hun ikke selv stod for alle interviews i Archetypes. I stedet skulle medarbejdere have foretaget samtalerne, hvorefter Markles stemme blev klippet ind for at give indtryk af, at hun selv havde stillet spørgsmålene. Det skriver NY Post.

Derudover har flere tidligere samarbejdspartnere beskrevet deres oplevelser med hende som “virkelig forfærdelige” og beskyldt hende for at udvise en “Mean Girls”-agtig adfærd.

Men Meghan Markle hviler ikke på laurbærrene. Udover den nye podcast har hun netop udgivet Netflix-serien With Love, Meghan, hvor hun viser sine færdigheder inden for madlavning og havearbejde i sit luksuriøse hjem i Montecito. Serien har dog fået en kølig modtagelse af anmelderne og har ikke opnået samme seertal som hendes tidligere Harry & Meghan-dokumentar fra 2022.

Som om det ikke var nok, lancerer Meghan også sin nye livsstilsbrand, As Ever, som blandt andet byder på eksklusive produkter som hendes signatur hindbærmarmelade. Brandet var oprindeligt døbt American Riviera Orchard, men navnet blev ændret efter juridiske udfordringer med varemærkeregistreringen.

Du kan se hele opslaget fra Meghan herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce