Følg os her

De kongelige

Melder ud: Her skaber Royal Run trafikale ændringer

Udgivet

d.

Kong Frederik Rr
H.M. Kongen melder klar til Royal Run i Ribe og løber sin første tur i årets royale motionsfest i Danmarks ældste by. Foto: Lars Møller, Royal Run

Nu lyder der en melding omkring de trafikale ændringer i forbindelse med Royal Run.

Det bliver en gigantisk festdag i Ribe, når byen 2. pinsedag lægger gader til Royal Run. H.M. Kongen skyder den nationale motionsfest i gang i Danmarks ældste by, og foruden de 10.000 deltagere forventes besøg i byen af flere tusinde tilskuere til Royal Run og gæster til Tulipanfestens sidste dag.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune.

LÆS OGSÅ  Frederik og Mary hitter: Danskerne er ellevilde

Det stiller store krav til logistikken i den gamle by, hvor små og store gader og pladser bliver propfulde af liv og mennesker. Derfor er Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi klar med en række begrænsninger af trafikken, så Royal Run bliver en tryg og sikker oplevelse for alle.

Bymidten spærres for bilkørsel

Det betyder, at Ribes borgere let kan tage del i festen og opleve Royal Run på tætteste hold, men samtidig skal være opmærksomme på de ændringer af trafikken, der følger med den store motionsfest. Det gælder særligt den centrale del af Ribe, som bliver afspærret af to omgange.

Først lukkes den gamle bykerne for bilkørsel fra søndag den 8. juni kl. 12 til mandag den 9. juni kl. 20, og derefter følger afspærring af resten af bymidten mandag den 9. juni fra kl. 6 til kl. 20. I det tidsrum er det ikke muligt at køre ind eller ud af det afspærrede område. Derudover er det forbudt at standse og parkere på de gader og strækninger, der er en del af Royal Runs ruter og aktiviteter.

Esbjerg Kommune sørger for at reservere en række af byens parkeringspladser, så borgerne kan flytte deres biler hertil, inden området bliver afspærret. Det gælder for borgere, der har brug for deres bil på løbsdagen eller normalt parkerer i de gader, hvor det i forbindelse med Royal Run er forbudt at standse og parkere.

Skal være en god oplevelse for alle

Esbjerg Kommune håber på forståelse og tålmodighed fra Ribes borgere og ønsker alle en fantastisk dag.

"Royal Run bliver en festdag, der kommer til at gå over i historien for Ribe. Vi er selvfølgelig opmærksomme på det besvær, der følger med for byens borgere, men håber, at de vil tage godt imod både deltagere, gæster i byen og de nødvendige ændringer af trafikken. Heldigvis har vi i planlægningen frem mod 2. pinsedag oplevet stor opbakning fra hele byen, og nu glæder vi os til forhåbentlig at gøre Royal Run i Ribe til en rigtig god oplevelse for alle,” siger eventchef i Esbjerg Kommune, Kirsten Bisgaard Kirchner.

 Få mere information

  • På www.esbjerg.dk/royalrun2025 kan Ribes borgere finde mere information om trafikken til Royal Run.
  • Ved spørgsmål til trafikken, kan borgerne til og med fredag den 6. juni ringe på tlf. 20 52 31 87 inden for kommunens åbningstid.
  • I pinseweekenden fra den 7. til den 9. juni, hvor Royal Run afvikles, er telefonen også åben lørdag og søndag kl. 9.00-15.00 og mandag kl. 6.00-20.00.
  • Deltagere og tilskuere til Royal Run kan læse mere om bl.a. parkering, shuttlebusser og praktiske informationer på www.royalrun.dk

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce