De kongelige
Mette-Marit afslører: Sådan er forholdet til Kong Frederik og dronning Mary
Nu sætter kronprinsessen ord på hende og Haakons forhold til de danske kongepar.
Det er ingen hemmelighed, at det danske og norske kronprinspar deler et helt særligt venskab. Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har gennem årene opbygget et tæt forhold til kong Frederik og dronning Mary, som betyder meget for begge parter – både på officielle og private fronter.
Ifølge norsk SE og HØR har netop dette venskab været ekstra betydningsfuldt for Mette-Marit og Haakon i et år, der ikke har været uden udfordringer.
Sagen om Marius Borg Høiby, Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, har fyldt en del i de norske medier, og i disse tider har støtten fra det danske kongepar været uvurderlig.
“Vi støtter hinanden meget. Det betyder, at vi kan være der både på store dage og på de mere almindelige. Men også når tingene er lidt svære, er det godt at have hinanden at tale med”, udtalte Mette-Marit i tv-programmet “Året med kongefamilien”, som SE og HØR har omtalt.
Venskabet mellem de to par er ikke nyt. Kong Frederik var forlover, da Haakon blev gift med Mette-Marit, og de to par har også stået faddere til hinandens børn.
Det viser, at relationen går dybt og ikke kun handler om deres officielle roller.
Derudover strækker det varme bånd sig længere op i de royale rækker.
Dronning Margrethe og dronning Sonja deler også et nært venskab og en fælles passion for kunst, hvilket blot styrker forbindelsen mellem de to kongelige familier.
Senest var kong Frederik og dronning Mary på officielt besøg i Norge i maj sidste år, hvor det tætte samarbejde mellem landene og deres kongefamilier blev fejret.
Det er tydeligt, at dette venskab ikke blot er symbolsk, men bygger på ægte gensidig støtte og samhørighed.