Følg os her

De kongelige

Nye de detaljer deles: Det skal Frederik og Mary

Udgivet

d.

Frederik Og Mary
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Når Deres Majestæter Kongen og Dronningen ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Assens Havn, venter der Kongeparret et både spændende og tætpakket program i forbindelse med besøget i Assens. Kommunen fejrer i den periode også Assens bys 500-års jubilæum som købstad.

Onsdag den 21. august besøger Kongeparret Assens. Deres Majestæter ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Assens Havn kl. 10.00. Herefter byder dagen på flere besøg, hvor den røde tråd er bæredygtighed, social ansvarlighed og betydningsfulde fællesskaber for børn og unge.

LÆS OGSÅ  LIGE NU: Bekræfter at dronning Mary er blevet påkørt i Grønland

Det oplyser Assens Kommune i en pressemeddelelse.

Lokale fællesskaber og børns rettigheder
Efter Kongeparrets karettur gennem byens centrale gade og den officielle modtagelse på Assens Rådhus besøges byens lokale skole, Peter Willemoesskolen. Kongeparret får her indblik i, hvordan skolen arbejder målrettet med børn og unges rettigheder. 

Kongen hilser desuden på fodboldholdet FC Optimus, hvor børn og unge med særlige behov får mulighed for at indgå i lokale fritidsfællesskaber. Dronningen inviteres imens ind på skolens lektiecafé, hvor Røde Kors Assens understøtter læring og udvikling for skolens børn.

Dbc1c6c8 8036 481a 818a c2c247af507f w 960
Foto Kongehuset Copyright Kongehuset
LÆS OGSÅ  Særligt tilfælde: Derfor er denne dato vigtig for kong Frederik og kronprins Christian


Bæredygtighed, miljø og social ansvarlighed
Med besøgene i Lundager Skov, Forsyningsparken og WaterCare, får Kongeparret et indblik i, hvordan Assens Kommune og en af byens virksomheder arbejder aktivt med bæredygtighed, klima- og miljøbeskyttelse. 

Kongeparret præsenteres for et stærkt partnerskab om skovrejsning og arbejdet med at sikre Assens’ grundvand under Lundager Skov. Efterfølgende besøges Assens Forsyningspark - et internationalt fyrtårn, når det kommer til højteknologisk og klimavenlig spildevands-håndtering. Kongeparret inviteres også ind i stedets nye læringsunivers ”Kredslab”, hvor elever fra en af kommunens skoler er i gang med laboratorieforsøg. 

På besøget hos WaterCare, får Kongeparret et indblik i, hvordan virksomhedens produkter tilgodeser vandmiljøet og afhjælper klimaskabte udfordringer. WaterCare bærer et stort socialt ansvar ved at ansætte medarbejdere med særlige behov eller udfordringer.

LÆS OGSÅ  Hårdt dom over Harry og Meghan: Et stort flop

Besøget afsluttes med en købstadsvandring fra den gamle købmandsgård, Plums Gård. Turen går forbi Museum Willemoesgården - den lokale søhelt Peter Willemoes’ fødehjem - og ender ved byens havnefront. Under vandringen får Kongeparret et indblik i byens 500-års historie fra traditionel købstad til den transformation af byen, der har været i gang i de senere år. I løbet af byvandringen, får Kongeparret rig lejlighed til at hilse på de mange borgere, der forventes at tage opstilling langs ruten. Dagen slutter med reception på Kongeskibet Dannebrog. 

Borgmester Søren Steen Andersen ser på kommunens vegne frem til besøget: 

”Vi har lagt et spændende program. Bl.a. med fokus på børn og unges mentale trivsel og betydningen af at indgå og være en del af lokale fællesskaber; både i skolen og i fritiden. Kongeparret vil også se eksempler på, hvordan der ved hjælp af nytænkende, fremtidssikrende måder arbejdes lokalt med bæredygtighed, klima og sikring af drikkevand. Og så glæder vi os selvfølgelig ikke mindst til at fortælle om og vise Kongeparret de smukke historiske gader og den mere moderne del illustreret ved hele den spændende transformation af havnen, der er i gang i disse år.”      

LÆS OGSÅ  Prins William sætter grænser: Camilla får aldrig denne plads i børnenes liv

”Vi ser derfor frem til og glæder os til at få besøg. Det er en meget stor ære, at Kongeparret netop i år - hvor byen i de dage fejrer sit 500-års Købstadsjubilæum - har valgt at lægge vejen forbi Assens tilligemed, at det er deres første sommertogt som Kongepar. Det bliver en helt fantastisk dag, hvor både kommunens borgere og øvrige besøgende får rig mulighed for at komme tæt på Kongeparret og være en del af festlighederne på forskellig vis,” siger Søren Steen Andersen. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce