Følg os her

De kongelige

Prins William vækker opsigt verden over: Alle bemærker denne detalje

Udgivet

d.

Prins William
Foto: 360b/ Shutterstock

Detaljen er fanget af medier verden over.

Selvom Prins William i disse dage befinder sig over 8.000 kilometer væk fra sine børn på en officiel opgave i Sydafrika, viser han, at hans hjerte stadig er tæt på familien. Under et arrangement i Cape Town fangede prinsen straks opmærksomheden hos fans, da han bar et særligt armbånd – et blå perlearmbånd med ordet “papa”.

Det skriver The Sun.

LÆS OGSÅ  Prins William overrasker: Ikke set i 16 år

Armbåndet, som sandsynligvis er en kærlig hilsen fra hans børn – prins George, 11, prinsesse Charlotte, ni, og prins Louis, seks – er et tegn på, hvor meget hans rolle som far betyder for ham. Mange fans roste gestussen, og én kommenterede: “Det er så sødt af ham og børnene.”

“I kommer til at forandre verden”

Prinsens rejse til Sydafrika er et fire-dages besøg i Cape Town, hvor hans fjerde Earthshot-pris, en prestigefuld miljøpris på 50 millioner pund, skal uddeles. Under sit første stop i byen mødtes han med 120 unge ledere fra Afrika og Asien ved et event på Rooftop on Bree, som byder på en spektakulær udsigt over Taffelbjerget. Her opmuntrede han de unge med ordene: “I kommer til at forandre verden.”

LÆS OGSÅ  Afslører nye detaljer om Harry og Charles' betændte forhold

Programmet i Sydafrika har også budt på sjove aktiviteter. Prins William spillede touch-rugby sammen med børn, og han fik desuden genforenet sig med den tidligere rugbyspiller Tendai “The Beast” Mtawarira, som han første gang mødte i 2014. William lo og jokede med den imponerende 140 kilo tunge og 1,98 meter høje rugbyspiller: “Du er stadig lige så stor, som du var dengang – hvis ikke større!”

LÆS OGSÅ  Nu melder kongehus ud: Sygdommen har udviklet sig

Besøget i Sydafrika kommer i kølvandet på prinsens arbejde for hjemløse. Den to-delte ITV-dokumentar, hvor prinsen sætter fokus på hjemløshed, viser hans mangeårige engagement på området. Siden hans mor, prinsesse Diana, tog ham med til hjemløsecentret The Passage som 11-årig, har han været en nær ven af centret. Mick Clarke, direktør for The Passage, udtaler: “Vi ser ham som en helt ægte person.”

Herunder er der et opslag fra William og Kates Instagram-profil, hvor du kan se en række billeder fra prins Williams besøg. På det femte billedet i rækken, kan man tydeligt se det blå perlearmbånd om prins Williams håndled.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce