Prinsesse Sofia: Fortid i New York presser sig på

Gamle mails fra Jeffrey Epsteins dødsbo, kaster uventet lys over prinsesse Sofias tid i New York. Ikke fordi hun selv beskyldes for noget, men fordi hendes navn optræder i et netværk, der nu skal forklare sig.

Prinsesse Sofia, har i mere end ti år været en fast og aktiv del af det svenske kongehus.

Men nu bliver hendes fortid i New York igen et tema, efter at tidligere ukendte mails fra Jeffrey Epsteins dødsbo er blevet offentliggjort.

Sofia var i midten af 00’erne en del af erhvervskvinden Barbro Ehnboms netværk, for unge svenske kvinder i USA et netværk, der senere viste sig at have modtaget økonomisk støtte fra Epstein.

I en mail fra 2017 nævner Ehnbom, at hendes gruppe indeholder “fremragende kvinder”, herunder også prinsesse Sofia. Kort derefter svarer Epstein, at han vil sende et bidrag.

Der er intet, der viser, at Sofia har mødt Epstein, eller at hun kendte til hans engagement, men bare det, at hendes navn er blevet nævnt i samme sammenhæng, har fået sagen til at udvikle sig.

Det skriver ALLT OM KUNGLIGT

Det handler nu om noget større end gamle mails

Sofia, har ikke kommenteret sagen, og det svenske hof henviser til, at der ikke er noget som helst, der forbinder hende direkte med Epstein.

Men alligevel er sagen eksploderet i Sverige, fordi den falder ind i en større debat.

Hvor meget ansvar har offentlige personer for de miljøer, de tidligere har bevæget sig i – især når nye informationer dukker op flere år efter?

For Sofia handler det ikke om skyld, men om gennemsigtighed.

Ehnbom vælger tavshed og det skaber flere spørgsmål

Barbro Ehnbom, som var en central skikkelse i Sofias New York-netværk, ønsker ikke at forklare den omtalte korrespondance.

Hun siger blot, “Jeg vil ikke tale om det. Det kommer en dag, men ikke nu.”

Den tavshed har blot skabt mere pres, både på Ehnbom og indirekte på prinsesse Sofia, som i mange år har arbejdet målrettet for sårbare børn og unge.

Hvad betyder det for Sofia i dag?

For mange svenskere fremstår det især, som et uheldigt overlap mellem personer og miljøer, der ikke længere eksisterer i Sofias liv.

Men i en tid, hvor alt dokumenteres, arkiveres og senere bliver offentliggjort, rejser sagen et relevant spørgsmål.

Hvordan håndterer man som offentlig person, at ens fortid og andres handlinger, bliver hevet frem i rampelyset mange år senere?

Presset kan derfor risikere at vokse, ikke fordi Sofia har gjort noget forkert, men fordi både medier og offentlighed, vil have klare svar.