De kongelige
Vækker opsigt: Mundaflæser afslører prins Williams 3-ords-advarsel til Kate
Der var glamour, blitzlys og brede smil, da prins William og prinsesse Catherine søndag aften overraskede ved BAFTA-uddelingen i London. Men bag de royale smil gemte der sig ifølge en mundaflæser en lille, men opsigtsvækkende detalje.
Det var første gang, prinsen af Wales viste sig offentligt siden anholdelsen af sin onkel Andrew Mountbatten-Windsor, og mange havde derfor rettet blikket mod parret. På den røde løber fremstod de sammentømrede og rolige – men de udvekslede kun ganske få ord.
Ifølge en britisk mundaflæser blev der dog fanget et par korte bemærkninger mellem ægtefællerne. Da de stod foran de fremmødte fans, skal Catherine have sagt: “Se på folkene!” hvorefter hun vinkede og tilføjede et muntert “Hej.”
Det skriver Express.
Kort efter, da de bevægede sig ind mod selve prisuddelingen, kom William med en kontant bemærkning til sin hustru: “Pas på, hvor du træder.”
Ingen reaktion fra Kate
Den lille advarsel – blot tre ord – blev ikke fulgt af nogen synlig reaktion fra Catherine, men den har siden vakt opmærksomhed i britiske medier.
Selvom kongefamilien har været igennem nogle turbulente dage, lod William og Catherine ikke situationen skinne igennem på den røde løber. De kommenterede heller ikke offentligt på sagen om Andrew, der er mistænkt for embedsmisbrug og efterfølgende løsladt, mens efterforskningen fortsætter.
Alligevel gav prinsen et diskret indblik i sit sindelag i en samtale under arrangementet. Her blev han spurgt ind til filmen Hamnet, men indrømmede, at han endnu ikke havde set den.
“Jeg kan ikke se den endnu. Jeg skal være i en ret rolig tilstand, og det er jeg ikke i øjeblikket. Jeg gemmer den,” sagde han ærligt.
Prinsesse Catherine havde til gengæld set filmen – og den skulle ifølge omtale have efterladt hende i “tårer”.
Parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, var ikke med ved arrangementet.

