Følg os her

Film / TV

Anne-Grethe Bjarup Riis frigiver private optagelser: Et råb om hjælp

Udgivet

d.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Til Gilbert fra mor – Et råb om hjælp er en udvidet version af Bjarup Riis’ DR-Dokumentar fra 2021, hvor der nu frigives endnu flere private optagelser. Serien er i fire dele og viser et tydeligt billede af de udfordringer og det omsorgssvigt alvorligt syge børn og deres familier står overfor.

Den nye dokumentarserie stilles frit til rådighed for alle, der aktivt kan gøre en forskel for alvorligt syge børn og deres familier.

Dokumentarserien kan ses online: tilgilbertframor.dk

Unik indsigt i en families kamp og råb om hjælp

Anne-Grethe Bjarup Riis begyndte at filme sin dengang 8-årige søn Gilbert, da han fik stillet diagnosen leukæmi og skulle i kemobehandling i 2,5 år. Ingen i Danmark har tidligere fulgt et kræftramt barn på så tæt hold og over så lang en periode.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra Producent Mortensen Riis Film.

I den ærlige dokumentarserie følger vi Gilbert og hans families kamp for at holde fast i håbet om overlevelse under den livstruende behandling. Serien dokumenterer det krævende liv med kræft, både på hospitalsstuen og i hjemmet og skolen. De rå optagelser fortæller at Gilbert overlever, men viser også et svagt omsorgsapparat i de institutioner, der skal støtte familien, hvis mentale overlevelse derfor bliver voldsomt udfordret.

Unavngivet

En ressource for forskning, uddannelse og sundhedspolitik

Serien stilles frit til rådighed for læger, sundhedspersonale, psykologer, skolelærere, forskere, politikere, kommuner og andre relevante fagpersoner, der arbejder med alvorlig syge børn og unges sundhed og trivsel.

Dokumentarserien er et råb om hjælp til alle, der aktivt kan gøre en forskel for alvorligt syge børn og deres familier.

Håbet er, at serien vil inspirere til en ændret tilgang til alvorligt syge børn, så børnene i højere grad kan bibeholde deres børneliv og blive hele mennesker igen på den anden side af sygdommen.

Konkrete anbefalinger

  • Tilbyd familien en sundhedsfaglig og praktisk tovholder, som gennem hele forløbet kan hjælpe og støtte familien og samtidigt sikre, at det syge barn og familiens mentale sundhed også får opmærksomhed med bla. psykologhjælp under sygdomsforløbet.
  • Tilbyd familien, at en sygeplejerske kommer i hjemmet mellem indlæggelserne, assisterer med blanding af medicin og professionel støtte, så forældrene ikke lades alene med det enorme ansvar.
  • Indfør obligatorisk handlingsplan i skolen, når et barn bliver alvorligt syg, så lærerne rustes til at inkludere syge børn og så de ikke tabes.
  • Hjælp pårørende, familie og venner med at støtte hinanden og komme sygdomstabuer og berøringsangst til livs, så både det syge barn og familien ikke isoleres og lades alene uden omsorg, hjælp og støtte fra deres nærmeste.

Støttet af Egmont Fonden

Dokumentarserien er blevet til med støtte fra Egmont Fonden. Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål: At udvikle medier og støtte børn og unge i svære livsvilkår. Egmont støtter børn og unge i Danmark, Norge og Sverige.

Anne-Grethe Bjarup Riis er en anerkendt skuespiller, instruktør og forfatter, kendt for sit arbejde med både fiktive og dokumentariske fortællinger. Hendes seneste projekt Til Gilbert fra mor – Et råb om hjælp er en fortsættelse af hendes engagement i at bringe autentiske og personlige historier frem i lyset.

Gilbert var kun 8 år

Gilbert var kun 8 år, da han fik leukæmi og vi følger ham og hans families kamp for at holde fast i håbet under en lang og livstruende behandling i denne ærlige og gribende dokumentarserie. 

Gilbert har så frygteligt ondt i ryggen. Måske skyldes det bare en uheld på en rutsjebane.
Men smerterne bliver værre og værre, og da han endelig bliver undersøgt på Rigshospitalet, begynder et mareridt for ham og hans familie. Gilbert har leukæmi og skal i kemobehandling i 2,5 år. Vores søn kan dø.

Efter få måneders kemobehandling er bivirkningerne utålelige for Gilbert. Nu er det ikke alene kræften, der er livstruende, men også behandlingen. Når vi er hjemme har vi et alt for stort ansvar, for vi er alene om at passe Gilbert og medicinere ham.

Efter Gilbert har været i behandling i et halvt år har kemoen alvorligt fat i hans krop, men vi insisterer alle på det gode børneliv midt i mørket. Ikke mindst takket være morfin.

Gennem det sidste halvandet år af behandlingen bliver sejrene bliver flere og flere og livet skal leves, men vi er alle mærkede af et umenneskeligt forløb og det fatale svigt. 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Et mareridt: TV 2 går helt tæt på grusom sag

Udgivet

d.

Af

Foto: TV 2

I to afsnit går TV 2 nu helt tæt på de tidligere ansatte.

Ved en uanmeldt kontrol på stutteri Viegård ved Viborg sidste år, fandt politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune omkring 50 nedgravede heste.

Det skrev TV 2 i august sidste år.

LÆS OGSÅ  Sussi afslører: Leo har sagt god for ægteskabet med Steen

Der var ikke givet tilladelse til at grave hestene ned og efterfølgende begyndte en sag at rulle.

Sagen gav også genlyd i hesteverdenen og hos dyreelskere, hvor flere mødte op for at demonstrere ved stutteriet, for at vise deres modstand mod dyremishandling.

Nu, lidt over ét år senere, kommer der en ny dokumentar fra TV 2, som har dykket yderligere ned i sagen.

Kom med helt tæt på

Dokumentaren strækker sig over to afsnit og her møder seerne flere tidligere ansatte, som kan berette om overgreb og vold.

“Den tidligere stutteriejer John Byrialsen blev sidste år kendt i offentligheden, da myndighederne fandt 50 ulovligt nedgravede heste på hans stutteri. Nu står en række tidligere ansatte frem og fortæller om manipulation, vold og overgreb begået af John Byrialsen mod helt unge ansatte gennem mere end 30 år. Gry Heitmann havde en drøm om at blive stjernerytter, da hun ankom til Viegård stutteri. Men et hemmeligt forhold til stutteriets ejer, John Byrialsen, udviklede sig ifølge hende til et voldeligt mareridt. Det viser sig, at hun ikke er den eneste, der har oplevet stutteriets mørke hemmelighed,” skriver TV 2 om første afsnit i dokumentarserien ‘Mareridtet på stutteriet’.

LÆS OGSÅ  TV 2-par med sød afsløring: "Vores største drøm er gået i opfyldelse"

I andet afsnit kommer seerne helt til på Kirsti, som har været udsat for vold af John Byrialsen, da hun var ansat på stutteriet.

Dokumentaren har premiere den 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

Sidste Babett Knudsen i ny film: Rosen vil ingen ende tage

Udgivet

d.

Af

Foto: PR

Stjerner, hjerter og roser vælter ned over Sidse Babett Knudsen. Hendes præstation i den nye danske film VOGTER beskrives som magnetisk og fænomenal. Du kan stadig nå at se filmen som vi viser i aften og frem til 28. september.

Filmen ‘Vogter’ handler om den idealistiske fængselsbetjent Eva, der står over for et stort dilemma, da den mand, der er dømt for mordet på hendes søn, placeres i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin forbindelse til fangen, anmoder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den mest barske og voldelige i fængslet.

LÆS OGSÅ  Alle undrer sig: Hvor vidste Amira det fra?

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Tobaksgaarden.

Sidse Babett Knudsen spiller rollen som Eva, mens Sebastian Bull, kendt fra ‘Gidseltagningen’, ‘Limboland’ og senest ‘Vild med dans‘, indtager rollen som den morddømte fange.

Filmens rolleliste inkluderer også Dar Salim, Jacob Lohmann, Marina Bouras, Olaf Johannessen, Ida Cæcilie Rasmussen, Siir Tilif og Rami Zayat. Instruktøren bag filmen er Gustav Möller, som fik stor international og national anerkendelse med sin debutthriller ‘Den skyldige’ fra 2018.

Sådan lyder pressens ord

ALT FOR DAMERNE: “Sidse Babett Knudsen er ikke mindre end fuldstændig magnetisk i denne dvælende og stadig mere intense fortælling. Hun æder lærredet.” (Stephanie Caruana)

BERLINGSKE: ”Rammer som en knytnæve i solar plexus – ikke mindst på grund af Sidse Babett Knudsen i absolut topform.” (Thomas Brunstrøm)

BØRSEN: ‘Vogter’ kan man ikke undgå at tænke over i lang tid. Filmen er ganske enkelt fængslende.” (Michael Solgaard)

LÆS OGSÅ  Ny nedtur for TV 2-stjerne: Konkurs

INFORMATION: “Sidse Babett Knudsen leverer en af sine bedste præstationer nogensinde.” (Christian Monggaard)

JYLLANDS-POSTEN: “Sidse Babett Knudsen er fænomenal som idealistisk fængselsbetjent, der konfronteres med fortidens spøgelser i instruktør Gustav Möllers hårrejsende fængselsdrama om magt.” (Freja Dam)

Forsæt med at læse

Film / TV

Afslører: Skjult aftale i ‘Landmand søger kærlighed’

Udgivet

d.

Af

Lene Beier er vært for en ny sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus/TV 2

Det ser du ikke i programmet.

Dette års sæson af ‘Landmand søger kærlighed‘ er for alvor skudt i gang, og sikke en rejse det bliver for landmændene.

Lene Beier har meldt sig klar til at tage dem i hånden i jagten mod kærligheden.

Men for Svend Kirkegaard Hansen, en af landmændene i dette års udgave af ‘Landmand søger kærlighed’ deltager handlede det om at springe direkte ud i det.

LÆS OGSÅ  'Vild med dans'-stjerne får chokbesked fra lægen

Den 45-årige landmand fra Vestjylland besluttede at gøre tingene lidt anderledes end tidligere sæsoner.

I stedet for at tage det roligt, inviterede han alle fem udvalgte kvinder til at flytte ind på sin slægtsgård umiddelbart efter deres første møde på speed-daten.

Hvorfor vente?

“Jeg kunne ikke se, hvorfor vi skulle vente til senere hen, så jeg lavede en aftale med produktionen, om at alle kvinderne flyttede direkte ind. Jeg ville gerne vise mit hus frem med det samme og lukke dem ind i mit privatliv”, lyder det fra Svend til HER&NU, inden han fortsætter:

“Det var vigtigt for mig, at en fremtidig kæreste kunne se sig selv bo på gården, så det var også lidt en test. Jeg kunne også lynhurtigt mærke, hvilke kvinder der faldt lidt til på gården og trivedes på landet”.

LÆS OGSÅ  Alle undrer sig: Hvor vidste Amira det fra?

At invitere kvinderne indenfor med det samme gjorde også udvælgelsesprocessen lettere for Svend.

I stedet for kun at basere sin beslutning på den korte speed-date, fik han mulighed for at tilbringe adskillige timer med kvinderne på gården.

Hvordan Svends valg falder, kan man følge i de næste afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’.

TV 2-programmet sendes hver tirsdag kl. 20.00, og for dem, der vil følge med online, er det også tilgængeligt på TV 2 PLAY.

Forsæt med at læse

Trending