Film / TV
Bekræftet på pressemøde: TV 2 deler nyt om fremtiden for Sygeplejeskolen

Nu melder TV 2 nyt ud om Sygeplejeskolens fremtid.
Sygeplejeskolen vender tilbage med den 7. sæson inden længe.
Det kunne Molly Egelind for nylig afsløre på sin Instagram-profil.
"SYGEPLEJESKOLEN vender tilbage. Sæson 7 har premiere den 14. September. Håber I vil se med!," lød et her i et opslag på Instagram.
Siden 2018 har serien været et hit. I Sygeplejeskolen følger vi en gruppe sygeplejestuderende i 1950'ernes Danmark.
De første fem sæsoner blev filmet på Sct. Hans Hospital i Roskilde, men siden sæson 6 er optagelserne flyttet til Risbystudierne i Albertslund. Serien har formået at fastholde sin popularitet og tiltrække nye seere med hver sæson.
Der er formentligt mange fans som glæder sig til, at serien nu snart vender tilbage - men der er faktisk endnu mere at glæde sig til. TV 2 har nemlig netop bekræftet, at serien også vil få en 8. sæson.
Det har kanalen ifølge Alt.dk annonceret på et pressemøde fredag.
Nu kan seerne godt glæde sig
"Vi er selvfølgelig glade for, at der kommer en sæson 7 lige om lidt, men derudover kan vi også annoncere, at der er en sæson 8 på vej. Det er mega fedt, lød det her fra Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der er executive producer fra TV 2 og på serien.
TV 2 har allerede løftet sløret en smule, for hvad seerne kan glæde sig til i den 7. sæson.
Vi kommer ind i serien i år 1954, hvor Margrethe langt om længe kan præstere den uddannelsesreform, som hun har udarbejdet i samarbejde med Indenrigsministeriet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen.
Men dramaet lurer i kulisserne - for det er ikke alle, der mener, at det er en god ide.
Hvordan det går, bliver vi klogere på, når serien inden længe igen ruller over skærmen.