Følg os her

Film / TV

Forudser akavet dilemma for Blachman: ”Så har vi balladen”

Udgivet

d.

X Factor
Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Eksperterne hos Danske Spil forventer, at Thomas Blachman bliver tvunget til at smide en af sine egne deltagere ud af X Factor efter fredagens liveshow.

Det ser sort ud for Blachman…

Det mener Danske Spils eksperter, som har kigget frem mod fredagens liveshow i X Factor.

LÆS OGSÅ  Hospice-indlagte Jytte Abildstrøm afslører: Så slemt står det til

”Julie overlevede kun med nød og næppe det første liveshow, og vi tror, at hun får det mere end svært i andet show. Seerne har allerede stemt én gang, og de valgte ikke Julie, så det er nærliggende at tro, at Julie må endnu en tur i Farezonen på fredag. Der forventer vi, at hun får følgeskab af duoen Blomster Bror, og så har vi balladen,” siger Danske Spils oddssætter og X Factor-ekspert, Mathias Reimer Larsen.

Kan stille ham i et svært dilemma

”Både Julie og Blomster Bror er jo Thomas Blachmans deltagere, og det vil formentlig efterlade ham i det meget akavede dilemma, at han bliver nødt til at smide en af sine egne ud af showet. Avs!” siger Mathias Reimer Larsen.

Ligesom han uden tøven sætter navne på de to nederste deltagere i hierarkiet, er oddssætteren heller ikke bange for at nævne deltageren, der suverænt troner i den anden ende af skalaen.

”Leslie fortsætter bare med at imponere, og det virker mest af alt som en magtdemonstration i år. Som en pokalkamp mellem et Superligatophold og et Serie 2-hold. Hendes udgave af ’Benhård’ sidste fredag understreger bare, hvor – ja, beklager – benhård en konkurrent, hun er for de øvrige deltagere,” siger Mathias Reimer Larsen.

Du kan se hvordan det går i X Factor i aften kl.20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce