Følg os her

Film / TV

Ikke i tvivl: De forlader Vild med dans i aften

Udgivet

d.

Vild med dans deltagere 2025
Foto: Krestine Havemann/TV 2

Efter første udsendelse i årets Vild med dans har Danske Spil sænket de store forventninger til forhåndsfavoritten Gustav Salinas. Danske Spils oddssætter er dog klar til at lade både tvivl og debutnerver komme danserne til gode.

Slut med blinde forudsigelser og skud i tågen: I fredags fik hele Danmark endelig lov at se, hvad årets 10 par i Vild med dans har at byde på – og det førte til lidt af en rokade i rækken af favoritter hos Danske Spil, der som sædvanligt sætter odds på dansernes muligheder i konkurrencen.

LÆS OGSÅ  Nu afslører Jaffer Janjoos sin strategi. Sådan vidste han hvem han ville vælge i 'Bachelor'

”Vi har stadig Jasmin, Ottesen, Rudbæk og Gustav som de fire første: Men vi må også sige, at Gustavs præstation var lidt skuffende, så ham har vi rykket fra topfavorit til at være en outsider til finalen. Han virkede meget nervøs og skal nok lige finde sig til rette,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter og ekspert på Vild med dans hos Danske Spil.

Generelt synes oddssætteren dog, at årets dansere lagde ud med et fornemt niveau:

”Både Alfred og Jesper Asholt gjorde det yderst fremragende og høstede også store roser og gode karakterer fra dommerne, så de er rykket op i tabellen hos os. Aftenens store oplevelse var dog Sissal, som var ægte, sprudlende og fik de højeste karakterer fra dommerne, og netop dommerne er jo altid et fint pejlemærke for os,” fortæller Mathias Reimer Larsen, som også har kigget nærmere på, hvilke par, der skal være nervøse forud for fredagens udsendelse, hvor det første par skal stemmes ud.

Hænger med røven i vandskorpen

”På fredag rammer alvoren, hvor vi skal sige farvel til det første par. Vi har Pusle som favorit til at ryge ud, mens Skinz og Peter Løvenkrands følger lige efter. Pusle virker ikke til at have den nødvendige opbakning på lægterne eller hos vores kunder,” siger Danske Spils ekspert, som dog ikke vil afskrive nogen endnu.

”Det er dog for tidligt at drage forhastede konklusioner. Alle par får muligheden for at danse endnu en dans fredag aften, og det kan have været startnerver i debuten sidste fredag - så vi forsøger at være åbne for alle muligheder,” siger han - og tilføjer så en smule bekymret på vegne af den danser, som han tidligere havde de største forventninger til:

”Men en danser som Gustav har jo i dén grad prøvet at stå i rampelyset før, så man fristes til at spørge: Var det bare nerver, Gustav?”

Du kan følge med i Vild med dans i aften fra kl.20.00 på TV 2 eller TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce