Følg os her

Film / TV

Kendt fra Go’ Morgen Danmark: Nu kan du komme med ham på ferie

Udgivet

d.

Foto: Shutterstock
Foto: Ole schwander/Shutterstock

Jesper Panorama Pedersen er blandt andet kendt som TV-kok på Go’ Morgen Danmark og fra ”fem fede kokke”. Nu starter han sammen med sin hustru Camilla og i samarbejde med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter et nyt feriekoncept, som hverken er en fitnessferie eller en vægttabs-camp. 

Sivota i Grækenland er en af gæsternes favoritdestination i Primo Tours og bliver også kaldt det græske Caribien. Det har Jesper Panorama Pedersen mærket på egen krop, og nu er han gået sammen med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter om et helt nyt rejsekoncept, hvor han selv sammen med sin hustru Camilla er med og er vært for daglige aktiviteter, som kan være med til at kickstarte nye, sunde vaner.  

LÆS OGSÅ  Afslører: Jonas havde en fordel i 'Landmand søger kærlighed'

– Det er på ingen måde et krav, at man har brug for at tabe sig for at være med, men man kan se frem til en fantastisk ferie, hvor man kommer hjem fra ferien uden dårlig samvittighed over overflødige feriekilo. Det er ren win-win i mine øjne, forklarer Jesper Panorama Pedersen.  

Det oplyser Travelheart Sun i en pressemeddelelse.

Kæmpe vægttab startede med små gåture 

Jesper Panorama Pedersen har rigtig god erfaring med, hvad der virker, hvis man gerne vil tabe sig, og for ham var det de små daglige gåture, der kickstartede et vildt vægttab.  

– De små, daglige gåture blev for mig startskuddet til min store forvandling. En travl hverdag blokerer ofte for at komme i gang med nye gode vaner, og derfor er mit mål for turen at være med til at motivere mine medrejsende til at starte de gode vaner med en daglig gåtur på ferien, hvor hverdagen er sat på pause, siger Jesper Panorama Pedersen.  

LÆS OGSÅ  Overvældende start i 'Landmand søger kærlighed': Nu afslører Bianca stor hemmelighed

Han vejede selv 145 kg, før han deltog i Tv-programmet fem fede kokke, og det var netop afbrækket fra hverdagen og et nyt fællesskab, der fik sat skub i de nye gode vaner, som endte med et varigt vægttab.  

– Det var altafgørende, at jeg startede mit forløb i et fællesskab med fire kokkekollegaer. Derfor håber jeg også, at der på tværs af de medrejsende vil opstå et fællesskab som fortsætter, når vi kommer hjem til Danmark igen, forklarer Jesper Panorama Pedersen.  

Sjove fysiske aktiviteter 

Der er tre muligheder for at komme med Jesper Panorama Pedersen på en aktiv ferie. De første to er fra 4.-11. oktober i år og fra 30. maj – 6. juni 2025 i Sivota, og derudover er der en rejse den 20.-27. januar 2025 i Porto Santo. På alle rejser er der planlagt mange forskellige aktiviteter – blandt andet daglige gåture og et foredrag med Jesper Panorama Pedersen.  

LÆS OGSÅ  Spar penge på populære film og serier: Nu er der godt nyt fra dansk streamingtjeneste

– Udover de daglige gåture og et foredrag om mine erfaringer med at skabe nye gode vaner, så er der også en række andre aktiviteter på turen, som faciliteres af en DGI uddannet instruktør. Jeg har lovet, at jeg vil danse forrest til Zumba, så det bliver ikke kønt, men jeg lover, at det bliver sjovt, siger Jesper Panorama Pedersen.  

Læs mere om rejserne her:
www.primotours.dk/jesper-panorama
www.aarhuscharter.dk/jesper-panorama
www.suncharter.dk/jesper-panorama 

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Dette vidste du ikke om ‘Familier som vores’: TV 2 deler spændende detaljer

Udgivet

d.

Af

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.

‘Familier som vores’ er i øjeblikket aktuel på TV 2, hvor den sendes hver søndag kl. 20.00.

“‘Familier som vores‘ er en familiesaga om afsked, savn, håb og nye begyndelser. En kærlighedserklæring til mit land – og til menneskets ukuelighed og sammenhold.
Tænk hvis et land som vi kender det skulle evakueres. Hvis befolkningen pludselig skulle deles i to: Dem der selv kan finansiere deres rejse og dem, der er afhængige af det offentlige system. Hvad sker der med os selv og vores familier? Hvordan vil det føles, hvis det pludselig er vores tur til at være flygtninge? Til at stå derude. Vores tur til at sige farvel til det vi kender og tager for givet. Hvor stærk er fædrelandskærligheden, når hjemlandet skal forlades? Hvor stærk er solidariteten?,” sådan lyder Thomas Vinterbergs egne ord om serien, der netop nu ruller over skærmen på TV 2.

LÆS OGSÅ  Spar penge på populære film og serier: Nu er der godt nyt fra dansk streamingtjeneste

Serien er Zentropas største produktion til dato.

Derudover er der også andre flere spændende fakta, som TV 2 har delt om serien.

Blandt andet at optagelserne gik i gang i august 2022 og foregik over knap et år i fem forskellige lande: Danmark, Frankrig, Sverige, Rumænien og Tjekkiet.

Foruden det danske stjernespækkede cast, medvirker over 40 udenlandske skuespillere og hele 2.500 statister fra hele Europa. 

Det er blevet til over 100 timers optagelser, der er blevet til en serie på i alt syv afsnit af omkring 50 minutter.

Paprika Steen som Fanny og Nikolaj Lie Kaas som Jacob Foto Per ArnesenZentropaTV 2

Særligt udvalgt

Thomas Vinterberg spiller altid med som statist i en scene – og ‘Familier som vores’ er ingen undtagelse. Her spiller han kunde i en bank.

LÆS OGSÅ  Michael Olesen har afvist 'Vild med dans': Her er årsagen

Derudover er stort set alle Zentropas ansatte og deres familier er photoshoppet ind på en stor ‘Missing people-væg’ i en scene.

Derudover er serien særligt udvalgt:

Thomas Vinterbergs første dramaserie er blevet særligt udvalgt til at få plads i den tidskapsel, som torsdag 26. september 2024 blev indsat af kong Frederik 10. i forbindelse med grundstensindsættelsen til genopbygningen af Børsen i København. Kongen og kulturminister Christina Egelund havde udvalgt få markante genstande til tidskapslen, der tidligst vil blive åbnet om 100 år, og serien var kulturministerens bidrag. Bidraget symboliseres ved dokumenter med Thomas Vinterbergs instruktørintentioner, seriens synops, key visual, billeder fra serien og karaktergalleriet.

Forsæt med at læse

Film / TV

Sofie Linde i spidsen for nyt DR-program: Dette var umuligt

Udgivet

d.

Af

Sofie Linde & Joakim Ingversen er værter på det nye tv-program 'Hotel Romantik', der kommer i 2025 på DR. Foto: © Holger Rytter

Nu sætter Sofie Linde ord på DR-programmet, som hun er vært for.

Når kærligheden dukker op, kan den overraske og røre – selv dem, der står bag kameraet. Sofie Linde, som i selskab med sin mand Joakim Ingversen har optaget DR’s kommende datingprogram ‘Hotel Romantik’ i Schweiz, fik for alvor oplevet, hvordan romantikken blomstrer, uanset alderen.

LÆS OGSÅ  Spar penge på populære film og serier: Nu er der godt nyt fra dansk streamingtjeneste

Hotel Romantik, som sendes i 2025, inviterer 20 modige deltagere i alderen 61 til 77 år på en 10-dages rejse fyldt med håb om kærlighed og nye venskaber. På Bogforum reflekterede Sofie Linde, i samtale med tidligere tv-kollega Mikkel Kryger, over, hvor dybt de ældre deltagere havde påvirket hende. “De gik ind i det for at finde kærligheden på de 10 dage, og de havde ikke tænkt sig at spilde tiden,” fortæller hun grinende og beskriver den uforbeholdne energi og åbenhed, der fyldte optagelserne.

Det skriver HER & NU.

Umuligt ikke at mærke det

Sofie og Joakim boede lige under deltagernes værelser på det idylliske hotel, og det var umuligt ikke at mærke den livlige stemning. “Det er en aldersgruppe, der giver zero fucks,” siger Sofie med et grin og understreger, at deltagernes engagement og vilje til at finde kærligheden på kort tid gjorde dybt indtryk.

LÆS OGSÅ  Afslører: Jonas havde en fordel i 'Landmand søger kærlighed'

Programmet har til hensigt at udfordre de gængse opfattelser af dating-tv ved at sætte ældre mennesker i centrum – en generation, der ofte har oplevet livets mange facetter, både glæder og tab. Anne Garlichs, DR’s programchef for eksternt tv, ser frem til, at programmet kan inspirere andre ældre til at åbne sig for nye relationer, da ensomhed er en stor udfordring i denne aldersgruppe.

Hotel Romantik bliver et datingprogram, der bryder normerne og viser, at kærlighedens gnist kan tændes i alle livets faser.

Forsæt med at læse

Film / TV

TV 2-stjerne åbner op vildt krav fra arbejdspladsen: ‘Tab dig’

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock/ Ole Schwander

Nu fortæller hun om et voldsomt krav fra hendes tidligere arbejdsplads.

Danskerne lærte Lissa Paustian at kende som en af de modige deltagere i TV 2‘s Bachelorette, hvor hun søgte kærligheden sammen med Sofie Martinussen. Selvom hendes rejse i programmet sluttede, da hun fandt kærligheden uden for rampelyset i Andreas H., har hun efterfølgende brugt sin platform til at sætte fokus på dybere emner – især hendes kamp med spiseforstyrrelser og kropsbillede.

LÆS OGSÅ  Spar penge på populære film og serier: Nu er der godt nyt fra dansk streamingtjeneste

Nu åbner Lissa op om en anden hård tid i sit liv. I Morten Messerschmidts podcast Ikke et ord om politik deler hun nogle af de chokerende oplevelser fra sin tid som stewardesse i Dubai – en tilværelse, der langt fra var så glamourøs, som den måske kunne se ud udefra.

Det skriver HER & NU.

Lissa fortæller, at hun efter gymnasiet fik arbejde hos Emirates og flyttede til Dubai. Men hvad hun troede ville blive et spændende sabbatår med rejser og nye oplevelser, viste sig i stedet at være et ekstremt kontrolleret arbejdsmiljø.

Måtte ikke ‘bare’ ændre udseende

“Jeg var bare mit nummer, og jeg havde ikke lov til at ændre ved mit udseende, hvis ikke jeg skriftligt bad om det i en ansøgning og fik en godkendelse,” forklarer hun og beskriver, hvordan selv små ændringer som hårfarve og negle skulle godkendes.

Vægtkontrollen var særligt ekstrem. Stewardesserne blev vejet hver sjette måned, og enhver ændring i vægten kunne få alvorlige konsekvenser. Da Lissa en periode tog 6-7 kilo på, fik hun en klar besked: “Hvis du ikke taber dig de her 6-7 kilo inden for X antal måneder, så er vi nødt til at grounde dig,” fortæller hun. “Grounding” betød, at hun ikke kunne flyve og heller ikke forlade Dubai, før vægten var tilbage på det tilladte niveau.

LÆS OGSÅ  Indrømmer: Stjal fra populært TV 2-program

Det kontrollerede miljø og de strenge regler om udseende og vægt havde en dybt negativ indvirkning på Lissas mentale helbred. Hendes tid som stewardesse, som hun havde håbet ville blive et lærerigt sabbatår, udviklede sig til et psykisk nedbrydende mareridt. Efter fire år med konstante krav og kontroller kæmpede hun med stress og angst, og erfaringerne fra Dubai har sat dybe spor.

Lissa deler sin historie for at belyse de barske arbejdsvilkår, som mange måske ikke kender til, og for at sætte fokus på vigtigheden af et sundt kropssyn og mentale helbred.

Forsæt med at læse

Film / TV

Adam Price vender tilbage: Men denne gang har han skiftet hende ud

Udgivet

d.

Foto: Jais Tellervo Hansen / A&M Productions
Foto: Jais Tellervo Hansen / A&M Productions

Skal du se med?

Når DR-programmet ‘Berømte måltider’ vender tilbage på skærmen 1. december, er der ændringer på rollelisten.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen: Det var den hårdeste sæson i 'Vild med dans'

Det skriver BILLED-BLADET.

Ikke alt er som det plejer

Adam Price står igen klar i køkkenet til at dykke ned i ikoniske måltider fra film, bøger og kulturhistorien, men denne gang er hans faste makker Frederikke Legaard ikke længere ved hans side.

I de to første sæsoner af programmet udforskede Adam Price og Frederikke Legaard, der vandt ‘Den store bagedyst’ i 2019, en række mindeværdige måltider – alt fra Matador til den legendariske scene i ’90 års fødselsdagen’ blev genskabt med et moderne twist. Sammen dykkede de ned i gastronomiens verden og vækkede historiske måltider til live på en måde, der kombinerede både madkunst og nostalgiske fortællinger.

Men denne sæson har Price valgt at tage et skridt i en ny retning og alligevel en velkendt én.

I stedet for Frederikke Legaard vil han i denne sæson samarbejde med en person, som han har en lang og solid historie med.

Det gæve makkerpar

Til seernes glæde bliver det ingen ringere end hans bror, James Price, som træder ind i køkkenet og erstatter Frederikke.

De to brødre har i mange år haft et tæt samarbejde, både på tv og i deres fælles kærlighed til madlavning, hvilket har resulteret i flere populære programmer og bøger.

Det første afsnit i den nye sæson bliver ingen undtagelse, når det kommer til både nostalgi og højtidelighed.

Sammen vil brødrene Price dykke ned i universet fra ‘Peters Jul’ og tage seerne med på en rejse tilbage til julebordets traditionelle retter og minder. Og som en særlig gæst har de Ghita Nørby med i køkkenet, som vil dele ud af sine personlige julefortællinger og minder fra barndommen.

Med James Price som ny makker er det forventeligt, at der vil opstå nye og humoristiske øjeblikke i programmet, da brødrene kendes for deres afslappede tone og legende tilgang til mad.

Denne sæson af ‘Berømte måltider’ lover at blive en hyldest til både klassiske måltider og samvær i familiens tegn – og for seerne bliver det en festlig rejse med masser af både julestemning og familiær charme.

LÆS OGSÅ  Remee og Lars Hjortshøj indblandet i TV 2-svindeldokumentar: Nu er der reaktion
Forsæt med at læse

Film / TV

DR deler godt nyt: Postcast med Lærke Kløvedal genopstår

Udgivet

d.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Fredag den 15. november genopstår podcasten ‘Det sidste måltid’ med vært Lærke Kløvedal i DR LYD.

LÆS OGSÅ  Indrømmer: Stjal fra populært TV 2-program

Det skriver DR i en pressemeddelele.

Tre nye afsnit af ’Det sidste måltid’ ligger klar i DR LYD fredag den 15. november, og fremover vil man kunne finde et nyt afsnit af podcasten hver fredag samme sted.

I den personlige portrætpodcast kommer vært Lærke Kløvedal helt tæt på ugens gæst ved at lade gæsten beskrive sit sidste måltid. Hvilken forret, hovedret og dessert vil gæsten spise som det allersidste?

– Jeg har så optur over, at ’Det sidste måltid’ genopstår i DR LYD. Efter fem fine år på Radio4 gav det mening for mig, at jeg skulle bevæge mig, og jeg er meget glad for, at podcasten nu får et nyt liv hos Munck Studios og DR.

Jeg har nået at savne podcasten og de intense samtaler, og det er fantastisk igen at få lov til at røre rundt i den ret særlige kombination af liv og død, mad, minder og eftermæle, som ’Det sidste måltid’ er, siger Lærke Kløvedal.

En podcast, der passer til DR

‘Det sidste måltid’ er en podcast, som centrerer sig om vores forhold til mad, og de minder, historier og ikke mindst fællesskabet, som udspringer af måltidet.

Ved at tale om sine yndlingsretter kommer gæsten automatisk til at fortælle om kulturarv, identitet, opvækst, livsførelse og minder. Podcasten rummer dermed mange public service- facetter, siger Tine Godsk, der er chef for DR LYD publicering og ekstern bestilling:

– Der opstår noget særdeles intimt, når Lærke spørger, hvad der skal være gæstens sidste måltid. Det er en genistreg, og jeg ser frem til at lytte til, at Lærke Kløvedal igen portrætterer markante, underholdende og passionerede danskere gennem deres madvaner og yndlingsretter.

’Det sidste måltid’ genopstår i DR LYD den 15. november. Gæsterne i de tre første afsnit er Thomas Vinterberg, Mille Dinesen og Lars Lilholt.

Podcasten bliver et fast format i DR LYD, og der udkommer 12 afsnit i efteråret og 12 nye afsnit igen i foråret 2025.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen: Det var den hårdeste sæson i 'Vild med dans'
Forsæt med at læse

Film / TV

Efter et livs søgen fandt Stefan sin mor gennem ‘Sporløs’: Sådan går det i dag

Udgivet

d.

Foto: DR Pressebilleder/ Sporløs
Foto: DR Pressebilleder/ Sporløs

Nu sætter han ord på, hvordan det går.

Det var et af de øjeblikke, hvor tv skabte en uforglemmelig forbindelse mellem mennesker og deres rødder.

Da Stefan Sommer Jagd, en 27-årig dansk-adopteret mand med bulgarske rødder, blev genforenet med sin biologiske mor i Bulgarien, fulgte Danmark med.

En søgen, der strakte sig over årtier, blev til sidst opfyldt for Stefan i programmet “Sporløs”.

Derfor har mange også været nysgerrige på hvordan det mon går i dag, efter de blev genforenet.

LÆS OGSÅ  Tina Müller afslører stor hemmelighed: Skete for to år siden

Det skriver BILLED-BLADET.

Stefan blev adopteret fra et bulgarsk børnehjem som toårig og har haft en tryg opvækst i Danmark.

Men som mange adopterede, voksede han op med et spørgsmål, der aldrig forlod ham: Hvem var hans biologiske familie?

I “Sporløs” fik han endelig svarene, han havde søgt. Stefan mødte sin mor, som hele livet havde holdt hans eksistens hemmelig.

Alligevel valgte hun at introducere ham til sin familie, og de tog imod ham med åbne arme – et bevis på ubetinget kærlighed, som Stefan værdsætter dybt.

Efter genforeningen med sin mor fandt Stefan også ud af, at han har seks søskende, herunder to brødre, der bor i Tyskland.

Brødrene havde kendt til Stefans eksistens og havde selv forsøgt at finde ham gennem årene, men uden held. Efter “Sporløs”-afsnittet modtog Stefan en besked fra sin lillebror, og kort tid senere hørte han også fra sin storebror.

Kort efter rejste Stefan til Tyskland for at møde sine brødre og deres familier.

Besøget var, ifølge Stefan, en surrealistisk oplevelse – men også helt naturligt.

Fra det øjeblik, de mødtes, føltes det som om, de havde kendt hinanden hele livet, selvom deres opvækster havde været vidt forskellige.

Stefan beskriver mødet som et af de mest betydningsfulde øjeblikke i sit liv, og i dag håber han på at styrke båndet til sin nyfundne familie.

At finde sin biologiske familie har givet Stefan en følelse af helhed og ro.

Han beskriver sig selv som et helt menneske, nu hvor han kender sit ophav og sin historie.

Han er taknemmelig for den kærlige familie, han har fundet, og de stærke værdier, der binder dem sammen. For Stefan er det et drømmescenarie at holde kontakten til sine søskende og måske en dag blive en tæt del af deres liv.

LÆS OGSÅ  Remee og Lars Hjortshøj indblandet i TV 2-svindeldokumentar: Nu er der reaktion
Forsæt med at læse

Film / TV

Tina Müller måtte træffer stor beslutning: “Jeg bliver nødt til at lytte til kroppen”

Udgivet

d.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nu sætter Tina ord på.

For DR’s sportsvært Tina Müller har sport altid været mere end bare en interesse; det har været en livsstil.

Gennem sit arbejde har hun fulgt de største sportsbegivenheder, fra OL og Paralympiske Lege til Wimbledon, og hun har selv altid dyrket sport med stor passion.

Som barn og ung spillede hun både fodbold og badminton og var ivrig svømmer.

Men nu, efter to alvorlige meniskskader, har Tina måtte tilpasse sit aktive liv – en ny virkelighed, som har været svær at vænne sig til.

LÆS OGSÅ  Tina Müller afslører stor hemmelighed: Skete for to år siden

Det skriver ALT for damerne.

Har været svært at vænne sig til

Trods sin kærlighed til træning og naturen tæt på hjemmet er det blevet en daglig påmindelse for Tina, at hun ikke længere kan tage sin sædvanlige løbetur.

“Det ærgrer mig hver eneste morgen, at jeg ikke bare kan løbe en tur,” har hun udtalt.

Mistede en stor glæde og et fællesskab

Den ændrede situation har udfordret Tina, der altid har fundet glæde og fællesskab gennem sport.

For hende handler det ikke kun om motion, men om en livsstil og et fællesskab, som hun altid har været en del af og nærmest bygget op omkring.

Selvom hun stadig holder sig aktiv med tennis og kombinerer det med styrke- og genoptræning, er det ikke helt det samme som tidligere, og det har været en svær omstilling. Skaderne har gjort hende mere opmærksom på, at kroppen har brug for tid til at komme sig, og samtidig har hun i sit nye liv som mor oplevet, hvordan alting har ændret sig.

Siden hun og kæresten Anders Rud blev forældre til datteren Emma i 2022, har Tina måtte acceptere, at fokus er skiftet fra hende selv til familien og datteren.

Må huske på ‘hvorfor’

Selvom det kan være svært, vælger Tina nu at lytte til sin krop og tilpasse sig sin nye rolle som mor. Hun erkender, at tiden til at genopbygge styrken efter barsel og skader ikke har været der. “Jeg bliver nødt til at lytte til kroppen,” forklarer hun og påpeger, at det lige nu handler om at tage sig af sin datter.

Tiden har givet hende en ny forståelse af, at nogle faser i livet kræver prioritering – og lige nu betyder det, at hun må lægge sporten i baggrunden og sætte familien i centrum.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen: Det var den hårdeste sæson i 'Vild med dans'
Forsæt med at læse

Film / TV

Erik Clausen deler hjerteskærende detaljer fra barndommen

Udgivet

d.

Af

Erik Clausen i forbindelse med optagelserne af interviewet til Det sidste ord. Foto Klaus Vedfelt

Søndag aften fik danskerne en sidste chance for at mindes den elskede multikunstner Erik Clausen, når han posthumt medvirker i TV 2’s program ‘Det sidste ord’.

Her bliver det folkekære ikon mindet gennem et personligt interview, hvor han lader facaden falde og åbner op om både livets op- og nedture.

LÆS OGSÅ  Annette Heick deler ord om Peter Ingemann og Johnny Hansen

Erik Clausen, som gik bort den 30. oktober i en alder af 82 år, blev hyldet for sine mange talenter – som instruktør, skuespiller og samfundsdebattør. Men Det sidste ord, der bliver optaget forud til visning efter hovedpersonens død, giver et unikt og ærligt indblik i Clausens liv bag facaden.

Deler sjældne historier

I samtalen med Mikael Bertelsen deler Clausen sjældne historier om sin rejse gennem livet – fra sin hårde opvækst i København til de tætte venskaber, der formede ham, herunder det særlige bånd til vennen og musikeren Kim Larsen.

LÆS OGSÅ  Afslører: Jonas havde en fordel i 'Landmand søger kærlighed'

I et klip fra programmet, som TV 2 allerede har frigivet, afslører Clausen smertefulde minder fra barndommen. Han beskriver, hvordan han som barn ofte blev efterladt og en gang bundet til et træ, mens hans mor gjorde rent. Ærligt og uden filter deler han både det gode og det svære fra sit liv.

Forsæt med at læse

Film / TV

Amaryllis August har klippet håret af: Her er den rørende årsag

Udgivet

d.

Af

Amaryllis August som Laura i TV 2-serien 'Familier som vores' Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.

Amaryllis August er aktuel i serien ‘Familier som vores’. I dag er hendes hår markant kortere, end det var da hun spillede med i serien – årsagen er meget rørende.

I øjeblikket ruller Thomas Vinterbergs serie ‘Familier som vores‘ over skærmen på TV 2.

Den stjernespækkede serie har taget danskerne med storm. På rollelisten finder man blandt andet Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas, Esben Smed og Amaryllis August.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen: Det var den hårdeste sæson i 'Vild med dans'

Sidstnævnte har taget en rørende beslutning, som man ikke kan undgå at bemærke, hvis man ser hende.

I serien spiller hun rollen som Laura og her har hun langt hår. I dag er det lange hår væk. Det klippede hun nemlig af, kort efter optagelserne til serien var færdige.

Til BILLED-BLADET sætter hun ord på beslutningen om, at klippe sit lange hår af.

Her kan du se Amaryllis til verdenspremieren på Familier som vores her havde hun fået klippet sit lange hår af Foto Foto IPA Agency © STUDIOCANALZentropaTV 2

Derfor røg håret

Hun fortæller, at hun valgte at donere det hele, da optagelserne til ‘Familier som vores’ var færdige.

Hun var nemlig irriteret over, at det var blevet så langt og hun endte med hele tiden at sætte det op. Faktisk er det ved at være længe siden, det var nemlig i december sidste år, at hun fik det klippet.

LÆS OGSÅ  Remee og Lars Hjortshøj indblandet i TV 2-svindeldokumentar: Nu er der reaktion

“Da jeg var færdig med optagelser, valgte jeg at donere det hele. Det var så langt, og jeg syntes, det var irriterende. Jeg ville hellere give det til nogen, der ville værdsætte det mere end mig, for jeg bruger så meget energi på at være sur på det og sætte det op hele tiden,” fortæller hun.

Hun fortæller også, at hun i december fik det klippet op til skuldrene, hvorefter hun i sommer fik det klippet ‘helt kort’, som hun selv beskriver det.

Du kan se ‘Familier som vores’ på TV 2 og TV 2 Play søndag kl. 20.00.

Forsæt med at læse

Film / TV

TV 2 afslører: Danskerne er ellevilde

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock/ Ole Schwander

Thomas Vinterberg-serien ‘Familier som vores’, komedieserien ‘De bedste år’ og sjette sæson af den populære, historiske føljeton ‘Sygeplejeskolen’ optager danskerne allermest i øjeblikket.

De tre fiktionsserier markerer sig som noget af det mest sete indhold i oktober, både i den brede 3+målgruppe, men også blandt de yngre seere (21-30 år) står serierne stærkt på tværs af alt indhold.

LÆS OGSÅ  Annette Heick deler ord om Peter Ingemann og Johnny Hansen

‘Familier som vores’, som havde premiere på TV 2 søndag 20. oktober, er kommet virkelig flot fra start og har fat i en meget bred målgruppe. 1.127.000 danskere har foreløbigt set første afsnit på tværs af platforme, og tallene stiger dag for dag.

Foto TV 2

‘De bedste år’, som er skabt af Emil og Magnus Millang og handler om en ung børnefamilies kærlige kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, er set af cirka 630.000 i gennemsnit, hvilket er rekordhøjt for en TV 2 Echo-serie. Og ligesom ‘Familier som vores’ er programperioden endnu ikke slut, og seertallene forventes fortsat at stige. ‘De bedste år’ havde premiere 27. september.

De bedste år vandt to priser ved THIS festivalen for Bedste komedieserie 2024 og Bedste serie 2024 Foto Thomas Howalt AndersenTV 2

‘Sygeplejeskolen’ er også fortsat meget populær hos såvel den unge som den brede målgruppe. Sæson 6, der havde premiere 8. september, er foreløbigt blevet set af knap 874.000, hvilket er en del flere end den forrige sæson.

Sygeplejeskolen har fortsat godt tag i både de unge og den brede målgruppe Foto Morten BengtssonTV 2

Fælles for fiktionsseriene er, at størstedelen af seningen foregår på TV 2 Play, selvom de tre serier vises på tre forskellige lineære kanaler: TV 2, TV 2 Echo og TV 2 Charlie.

LÆS OGSÅ  Afslører: Jonas havde en fordel i 'Landmand søger kærlighed'

Både ‘De bedste år’ og ‘Familier som vores’ blev desuden hyldet med tre flotte priser ved dette års serieprisuddeling, THIS Awards, som blev uddelt torsdag 31. oktober.
Her vandt ‘De bedste år’ prisen for Bedste Komedieserie 2024 og Bedste Serie 2024, mens Thomas Vinterbergs ‘Familier som vores’ modtog Publikumsprisen 2024 for den bedste serie.

Thomas Vinterberg og Paprika Steen under optagelserne til Familier som vores Foto Per ArnesenZentropaTV 2

Derfor elsker danskerne serierne

Mette Nelund, TV 2 Fiktionschef siger:

– Vores mission er altid at levere serier, der ikke kun underholder, men som også samler og engagerer. Derfor stræber vi altid efter at skabe historier, der både er relevante og betydningsfulde, og som har en dyb indvirkning på vores publikum. 

Jeg er stolt af den flotte modtagelse af vores serier, og at de ræsonnerer så godt med danskerne. Jeg tror, at danskerne holder af vores serier, fordi de først og fremmest handler om mennesker, som man kan spejle sig i.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen: Det var den hårdeste sæson i 'Vild med dans'

Emil og Magnus Millang har med ‘De bedste år’ skabt en serie, som fanger og spejler to unge forældre – og sviger- og bedsteforældre – så præcist og skarpt, at de rammer noget helt essentielt, som mange danskere kan genkende fra deres egen hverdag.

Thomas Vinterbergs ‘Familier som vores’ har åbnet for en stor og bred offentlig samtale. Den stiller eviggyldige spørgsmål som: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen?  Det er vigtige spørgsmål i en tid med store forandringer. Og selvom serien bygger på et tankeeksperiment, kan vi identificere os med Vinterbergs stærke karakterer og de dilemmaer, de står i.

Forsæt med at læse

Trending