Følg os her

Film / TV

Lene Beier: “Ville gerne have holdt det hemmeligt et par dage”

Udgivet

d.

Lene Beier Alperne
Lene og Anders Beier i 'Beier på alpehotellet': Foto: TV 2

Nu fortæller Lene Beier, at hun helst ville have haft holdt det hemmeligt et par dage – men sådan gik det ikke.

Familien Beier er flyttet til Østrig, hvor de har åbnet et hotel. Det er ikke længere en nyhed, men danskerne følger fortsat interesseret med på Lenes Instagram-profil, hvor hun jævnligt deler nyt fra hotellet.

I går lød der dog en opsigtsvækkende nyhed, nemlig at Lene Beiers veninde, Birgit Aaby, har en finger med i spillet.

LÆS OGSÅ  Efter afsløringer i 'Den sorte svane': Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

56-årige Birgit Aaby kender vi blandt andet fra DR-programmet ‘Løvens Hule’, hvor hun i flere år medvirkede og hun har altså investeret i hotellet.

I en story på Instagram fortæller Lene mere.

Først fortæller Lene Beier, at det ikke var meningen, at det skulle ud lige nu.

“Jeg ville gentlig have holdt det hemmeligt et par dage, ikke fordi det er hemmeligt – det er ikke fordi i ikke må vide det, overhovedet ikke – men fordi, at Birgit lige nu er på ferie,” fortæller Lene Beier, der havde håbet, at Birgit ikke ville blive forstyrret på sin ferie.

Har fået forkert fat i det

Derudover fortæller hun, at flere medier har fået forkert fat i, hvordan det hænger sammen.

Birgit har selv spurgt om hun må købe en del af hotellet, fortæller Lene Beier og uddyber, at Birgit blot ejer en del af bygningsmassen og ikke driftsselskabet.

Lene Beier har netop også delt en anden nyhed, der formentligt vil gøre mange danskere vemodige, hun stopper nu som vært på TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed‘.

“Efter 11 fantastiske sæsoner, hvor jeg har haft æren af at være vært på “Landmand søger kærlighed” er tiden kommet til at sige farvel,” skriver Lene Beier og tilføjer også:

“Jeg har valgt at sige farvel nu, fordi programmet kræver og fortjener min fulde opmærksomhed – og det kan jeg desværre ikke give lige nu. Som I ved, så har jeg taget hul på et nyt kapitel her i Østrig – og jeg kan ikke rejse til Danmark i to måneder allerede nu her til maj, hvor optagelserne begynder. Jeg ved, at jeg ville sidde hver aften og savne min dejlige familie og vores liv her, og derfor føler jeg, at det er bedst at give stafetten videre til en ny vært, som kan give programmet og alle de medvirkende den opmærksomhed, de fortjener.” 7

Hvem der kommer til at overtage ved Lene Beier ikke.

Det er dog ikke slut med at se Lene Beier på skærmen, allerede fra i dag er hun – og resten af familien – aktuelle i programmet ‘Beier og alpehotellet’, som i dag har premiere på TV 2 Play og på TV 2 Fri den 6. februar.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce