Følg os her

Film / TV

Meget mere Vlado: Nu vender Politijagt tilbage på skærmen

Udgivet

d.

Vlado
Foto: Warner Bros. Discovery

Snart løber den 33. sæson af seerfavoriten ’Politijagt’ igen over skærmen, og programmet får følgeskab af en ny sæson af ’Gadebetjentene’. Begge programmer får premiere i starten af september på Kanal 5 og HBO Max. 

Politijagt er tilbage med endnu en sæson, og færdselsbetjentene er klar med lasermålere, trip track og videobiler, når de skal fange dem, der kører for stærkt.   

I den nye sæson må Kasper fra Midt- og Vestsjællands Politi blandt andet jagte en bilist, der zigzagger faretruende mellem vognbanerne på Køge Bugt Motorvejen, og der viser sig at være en ulovlig grund til den vilde kørsel.

LÆS OGSÅ  Adam Price vil ikke dvæle i fortiden: Det har han fokus på nu

Han standser også en mand, der har prøvet at gå under politiets radar ved at sætte sin kærestes nummerplader på sin egen bil, for at skjule, at han kører rundt uden kørekort. På patrulje spotter Vlado en mistænkelig varevogn, og det viser sig, at føreren er frakendt kørekortet og er eftersøgt. 

Seerne kommer også med danske Sabrina på patrulje i Utah i USA, når der kommer meldinger om alt fra stalking og butikstyveri til spirituskørsel, mens Vlado rejser til Arizona, hvor han bliver sendt ud til flere alvorlige ulykker og en hæsblæsende jagt på en bevæbnet mand på ATV. 

Politijagt er produceret af Nordisk Film TV, og får premiere på Kanal 5 og HBO Max onsdag d. 3. september

Gadebetjentene sæson 2

I anden sæson af den tempofyldte reportageserie får seerne endnu en gang unik adgang til at følge betjentene hos Københavns Politi. Vi møder betjentene i den barske virkelighed, hvor deres indsats er livsvigtig, og vi er med, når nærbetjente patruljerer gennem byens kvarterer til fods, på cykel, i bil, til vands og til hest. 

Fra Nørrebro til Amager, Vesterbro, Østerbro, Indre By og Frederiksberg – hver bydel har sine egne udfordringer og sin egen stemning, og betjentene kender deres områder ned til mindste detalje. Vi møder Jimmi og Malte, Isabella og David, Kenneth og Allan, og flere andre, der hver dag sætter ansigt på politiets arbejde midt i storbyen.   

Gadebetjenene tager os med ind i politiets arbejde med at håndtere uro i nattelivet, tyverier, voldssager og organiseret narkohandel. Vi ser dem rykke ud til demonstrationer, festivaler og fodboldkampe – og vi er med, når specialenheder som narkotikasektionen og kriminalteknikerne gennemfører målrettede aktioner mod narkosælgere og finder de afgørende beviser i de mest alvorlige sager.   

’Gadebetjenene’ er produceret af Bull House Media og 2. sæson får premiere den 2. september på Kanal 5 og HBO Max.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce