Følg os her

Film / TV

Nikolaj Lie Kaas i ny hovedrolle: Se traileren her

Udgivet

d.

Foto: Martin Dam Kristensen

Endnu en gang er der en film på vej med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.

Toolbox Film og Scanbox Entertainment kan i dag løfte sløret for trailer og plakat til det kommende spændingsdrama VEJEN HJEM. Filmen er instrueret af Charlotte Sieling, som har skrevet manuskriptet sammen med Jesper Fink og Nagieb Khaja, der står bag den originale idé til filmen. I den altoverskyggende hovedrolle ses Nikolaj Lie Kaas akkompagneret af blandt andre Albert Rudbeck Lindhardt, Besir Zeciri og Arian Kashef.

VEJEN HJEM får landsdækkende biografpremiere den 28. november 2024 som en del af Biografklub Danmark.

Du kan se traileren til filmen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ  Disney+ har 150 millioner brugere: Ingen bemærker denne klausul

Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det spørgsmål tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at svare på, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det er en livsfarlig og selvransagende rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han tror på for at blive genforenet med sin søn. VEJEN HJEM er et stærkt og medrivende drama om afmagt, tilgivelse og kærligheden til vores børn.

Det oplyser HAVE Kommunikation i en pressemeddelelse.

Stor hovedrolle til Nikolaj Lie Kaas
I den altoverskyggende hovedrolle ses Nikolaj Lie Kaas, som siden sin debut i Drengene fra Sankt Petri (1991) har medvirket i et hav af TV-serier, teaterstykker og film bl.a. senest Paprika Steens satiriske komedie Fædre og mødre (2023) og RIGET EXODUS af Lars Von Trier (2023). Derudover har han spillet hovedrollen i Dirch (2011), hvor han modtog Ove Sprogø Prisen for sin præstation, samt vicekriminalkommissæren Carl Mørck i de fire seneste Afdeling Q-film. Sidst men ikke mindst har han været fast inventar i Anders Thomas Jensens film Retfærdighedens ryttere (2020), Mænd og høns (2015), Adams æbler (2005), De grønne slagtere (2003) og Blinkende lygter (2000). Derudover har Nikolaj Lie Kaas skrevet og instrueret komedieserien Agent (2023), som havde premiere på TV2 sidste sommer, og til efteråret er han aktuel i TV 2-serien Familier som Vores af Thomas Vinterberg.

Albert Rudbeck Lindhardt, der spiller Nikolaj Lie Kaas’ søn, slog igennem på film i rollen som den usikre gymnasieelev Sebastian i Thomas Vinterbergs internationalt anerkendte film Druk (2020). Albert Rudbeck Lindhardt har desuden medvirket i film som Kollision (2019), Retfærdighedens ryttere (2020), ungdomsfilmen Smuk (2022), Du som er i himlen (2022) og Valgt (2022), som sikrede ham international anerkendelse.

Rollelisten tæller også skuespiller Arian Kashef som Abu Hassan, som tidligere er kendt for roller i Når støvet har lagt sig (2020), Kastanjemanden (2021) og Shorta (2020). Hans kompagnon i filmen Abu Amin spilles af den dansk-makedonske skuespiller Besir Zeciri, som tidligere har medvirket i 1864 (2014), Alfa (2020) og Fredløs (2021), hvor han modtog prisen for Årets mandlige hovedrolle til Robert Prisen i 2022. Senest har Besir Zeciri medvirket i Pigen med Nålen (2024), som blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes Film Festival 2024. Derudover ses den britiske skuespiller Harki Bhambra fra filmene Our Girl (2013), Two Doors Down (2016) og Doctor who (2005) i rollen som den hjælpsomme Bilal.

Holdet bag filmen
VEJEN HJEM er instrueret af Charlotte Sieling, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Nagieb Khaja, der står bag den originale idé, og Jesper Fink.

Charlotte Sieling står blandt andet bag spillefilmene Over gaden under vandet (2009), Mesteren (2017) og den Robert-nominerede Margrete den første (2021). Charlotte Sieling har desuden instrueret afsnit til både danske og internationale TV-serier bl.a. Rejseholdet (2000-2004), Forbrydelsen (2007), den Emmy-nominerede Krøniken (2004-2007) og den BAFTA nominerede Broen (2011), samt The Strain (2014), The Americans (2013-2018), Homeland (2011-2020) og Lovecraft Country (2020).

LÆS OGSÅ  Afslører: Deltager bryder reglerne i 'Landmand søger kærlighed'

Bag manuskript og idé til VEJEN HJEM står den internationalt anerkendte og prisvindende krigskorrespondent samt dokumentarist Nagieb Khaja. Nagieb Khaja har de sidste 15 år beskæftiget sig med konflikter i Syrien og Afghanistan med særlig adgang til ledende personer i jihadistiske grupper som Al-Qaeda og Taleban. I 2021 modtog han, sammen med tre journalister fra Ekstra Bladet, Cavlingprisen 2021 for artikelserien Mettes uønskede børn (2021).

Jesper Fink, som også var medforfatter på Charlotte Sielings Robert-nominerede Margrethe den første (2021), har tidligere bl.a. stået bag manuskripter på film som Før frosten (2019) og senest Birthday Girl (2024).

Camilla Hjelm Knudsen er filmfotograf, Sverrir Kristjánsson har klippet filmen, mens musikken er komponeret af Goran Obad og Alex Vargas, hvoraf sidstnævnte debuterer med sin første filmmusik nogensinde i VEJEN HJEM.

LÆS OGSÅ  Nu melder DR klar med 23 timers live

Filmen er produceret af Signe Leick Jensen og Morten Kaufmann ved Toolbox Film, distribueres af Scanbox Entertainment og er en co-produktion med Tamtam Film og Hummelfilm, med støtte fra Det Danske Filminstitut, Eurimages, Norsk Filminstitutt, Moin Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, Creative Europe, Nordisk Film & Tv Fond, The Royal Film Comission, Jordan. I samarbejde med ZDF, DR, NRK, YLE, Oktober OY, RUV, The Imaginarium Films.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Neel Rønholt om sit livs rolle: Har ingen manuskript

Udgivet

d.

Af

I Sygeplejeskolen spiller Neel Rønholt rollen som Birgit Lund. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Der er én særlig rolle for Nell Rønholt, som er hendes livs vigtigste – men som kommer helt uden et manuskript.

Skuespillerinden Neel Rønholt, som især er kendt for sine roller i SygeplejeskolenBadehotellet og julekalenderen Tinka, har gennem årene været et velkendt ansigt i dansk film og tv. Selvom hun har en succesfuld karriere med store roller, oplever hun også, at hendes private liv og den rolle hun har dér er i udvikling, og der findes inden manual eller manuskript.

LÆS OGSÅ  Endelig: DR-hit vender tilbage på skærmen efter otte års pause

Rollen som forælder har ingen manuskript, og det kan derfor være en udfordring at finde ud af, hvordan man bedst agerer i denne rolle. For skuespillerinden Neel Rønholt, der er mor til to piger, Ella og Franka, er forældrerollen ikke statisk, men en rolle, der vokser og ændrer sig i takt med børnenes alder. Hvor det tidligere handlede om bordskik og putterutiner, er udfordringerne nu rykket uden for hjemmet. Neel befinder sig nu i en fase, hvor hun går fra at opdrage til at rådgive og vejlede sine børn, når de navigerer og træder ud i den store verden.

LÆS OGSÅ  'Sygeplejeskolen'-stjerne afslører: Derfor har hun sine døtre med på arbejde

“Vi er på en eller anden måde gået fra at have opdraget inden for hjemmets fire vægge, og nu rykker det lige pludselig ud. Man skal forholde sig til andres opdragelse og lære at sætte sine egne grænser. For eksempel starter de i klub, og så må de andre børn gerne gå i Netto. Men må Ella det? Vi kan godt have en mening om tingene, men pludselig bliver andre forældres holdninger også en del af ligningen,” fortæller Neel i interviewet med Alt for damerne.

Er ekstremt bevidst

Et konkret eksempel på denne udfordring er, at mange af Ellas venner allerede har fået en smartphone, da de fyldte 10 år. Selvom Neel og hendes mand, Jens, er ret afklarede med deres holdning til sociale medier og smartphones, er de også opmærksomme på, at det kan påvirke Ellas sociale liv.

“Jeg er meget bevidst om, hvad jeg mener om børn og sociale medier, så det vil blive en stor udfordring for mig, hvis Ella en dag siger, at hun ikke kan være med i legene, fordi hun ikke har Snapchat. Opdragelsen er rykket uden for hjemmets fire vægge. Det er en helt ny verden for mig, hvor jeg virkelig skal holde tungen lige i munden,” forklarer Neel og tilføjer, at de ønsker at beskytte deres børn mod sociale medier så længe som muligt. Hun erkender dog, at det er svært, når frikvartererne bruges på TikTok, Snapchat og YouTube, hvor børnene ser op til internetidolerne og det er hér det giver udfordringer.

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann siger farvel til program: Må mane rygter i jorden

Dilemmaerne stopper dog ikke her for Neel. Hun ved, at der venter store dilemmaer, når det kommer til emner som alkohol og udgangstider, og af den grund ser hun det som vigtigt at skabe et solidt fundament allerede nu, som børnene kan bygge videre på i deres videre færden i livet.

Neel og Jens prioriterer derfor at skabe et hjem, hvor deres piger kan komme til dem med alle slags problemer uden frygt for skam. Neel har altid gjort sit bedste for at fremme en “anti-skam-kultur” og vil tage denne tilgang med sig ind i den nye fase af sin forældrerolle. Hun håber derfor at børnene vil kunne komme til hende eller Jens, hvis de har gjort noget forkert, eller hvis de har brug for at dele noget.

Forsæt med at læse

Film / TV

Hollywood i sorg: Ikonisk stemme er gået bort

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Nu er han gået bort.

James Earl Jones, den anerkendte skuespiller kendt for at give sin dybe, ikoniske stemme til Darth Vader i Star Wars, er gået bort i en alder af 93 år. Den elskede skuespiller døde fredeligt mandag morgen, omgivet af sin familie, fortalte hans agent Barry McPherson til BBC.

Jones’ utrolige karriere strakte sig over årtier, med bemærkelsesværdige roller i film som Field of Dreams, Coming to America, Conan the Barbarian og Løvernes Konge, hvor han gav stemme til Mufasa.

LÆS OGSÅ  Disney+ har 150 millioner brugere: Ingen bemærker denne klausul

På trods af sin omfattende filmografi vil Jones for evigt blive husket som stemmen bag en af filmhistoriens største skurke: Darth Vader.

Mark Hamill, der spillede Luke Skywalker, hyldede sin on-screen far ved at skrive “RIP Dad” med et knust hjerte-emoji. Andre skuespillere, herunder Kevin Costner og LeVar Burton, delte også deres beundring for Jones’ talent og arv. Costner roste hans “buldrende stemme” og “stille styrke,” mens Burton kaldte ham uerstattelig.

Kæmpe karriere

Jones modtog talrige hædersbevisninger gennem sin karriere, herunder tre Tony Awards, to Emmys, en Grammy og en æres-Oscar i 2011 for livslang bedrift. I 1971 blev han kun den anden sorte mand, der blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle, efter Sidney Poitier.

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann siger farvel til program: Må mane rygter i jorden

Født i Mississippi i 1931 overvandt Jones en barndomsstammen for at udvikle sin legendariske stemme. Han gav først stemme til Darth Vader i Star Wars i 1977, og fortsatte i The Empire Strikes Back, Return of the Jedi og senere i Rogue One og The Rise of Skywalker. Selvom en anden skuespiller fysisk portrætterede Vader, blev Jones’ dybe stemme synonym med karakterens truende tilstedeværelse.

Ud over Star Wars var Jones også stemmen bag CNN’s berømte “This is CNN”-slogan og optrådte i tv-roller som Roots: The Next Generation. Han spillede også ikoniske Shakespeare-roller på scenen, herunder Othello og King Lear.

Forsæt med at læse

Film / TV

Ekspertens bud: De vinder ‘Vild med dans’ 2024

Udgivet

d.

Af

Foto: TV 2

Næste fredag går det løs. Her blænder TV 2 op for dette års Vild med dans kl.20.00.

Dette års Vild med dans-par er blevet afsløret, og nu har Danske Spils eksperter kigget nærmere på parrene. Hvem vinder Vild med dans 2024?

Det kommer Danske Spil nu med deres bud på.

LÆS OGSÅ  Afslører: Deltager bryder reglerne i 'Landmand søger kærlighed'

Ifølge Danske Spil er det Kamal Hassan og Mie Moltke, som har en stor chance for at indtage dette års første plads. Lige nu giver de odds 4.00 igen.

Det er et relativt lavt odds, så bookmakerne har derfor stor tiltro til, at der er en god chance for at dette par vinder.

I hver sin ende

Lige efter finder vi May Lifschitz og Mads Vad med et odds på 4.50.

I den anden ende finder vi Dot Wessman og Nikolaj Lund, hvis odds lyder på 25, hvilket er højt og derfor ikke det par, som bookmakerne tror på vinder.

LÆS OGSÅ  Spørgsmålene vælter ind efter 'Den sorte svane': Nu forklarer Mads Brügger

Herunder kan du se hele listen med parrene og Danske Spils odds på dem:

  • Kamal Hassan og Mie Moltke 4.00
  • May Lifschitz og Mads Vad 4.50
  • Philip May og Camilla Dalsgaard 6.00
  • Morten Hemmingsen og Malene Øst 8.00
  • Rasmus Staghøj og Asta Björk 9.00
  • Anna Munch og Eugen Miu 12.00
  • Victor Gairy Aasmul og Mille Funk 15.00
  • Rachel Ellebye og Thomas Evers 15.00
  • Sara Lygum og Damian Czarnecki 15.00
  • Dot Wessman og Nikolaj Lund 25.00

Du kan se Vild med dans fredag den 20. september kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Trending