Film / TV
TV 2 med nye detaljer: Denne dag er der premiere på 'Landmand søger kærlighed'

Seks landmænd har meldt sig på banen og er klar til at finde kærligheden.
Vil kærligheden igen blomstre på landet, når seks singler søger efter en at dele landmandslivet med? Det er det helt store spørgsmål, som danskerne kan glæde sig til at få besvaret til august.
Landmand søger kærlighed vender nemlig tilbage på skærmen - og denne gang også med ny vært.
Det er denne gang Sofie Martinusen, som danskerne kender fra TV 2-programmet Bachelorette, der er vært på programmet. Det blev annonceret tidligere i år, efter Lene Beier i foråret meddelte, at hun ikke vendte tilbage som vært på den kommende sæson.
2Efter 11 fantastiske sæsoner, hvor jeg har haft æren af at være vært på “Landmand søger kærlighed” er tiden kommet til at sige farvel. Jeg har elsket hver eneste sekund af disse år, og jeg er evig taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt på min vej. Alle de uforglemmelige oplevelser, de gode samtaler, de mange grin og mange varme kram, som jeg tager med mig videre i livet – det har været noget helt særligt. Og jeg er meget taknemmelig," lød det fra Lene Beier, der i et opslag på Instagram meddelte sin tilbagetræden som vært på det populære program.
Elsker allerede jobbet
Det var tydeligt i kommentarfeltet, at Lene Beier er særdeles vellidt og at mange vil savne hende som vært.
Sofie Martinusen har allerede delt små glimt fra sin vej rundt til de forskellige landmænd under optagelserne til denne sæson, og der er ikke nogen tvivl om, at hun elsker sit nye job.
"Jeg ELSKER mit job!! Jeg har kælet med den her tyre kalv, en del i dag, og jeg tror vi begge blev lidt små forelsket. Sorry for landmand spam, men det er altså det jeg bruger det meste af min tid på de her uger! Og jeg kan love jer for I skal glæde jer, til det bliver vist," har Sofie blandt andet skrevet til et opslag på sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under opslaget..
Programmet rullede over skærmen for første gang i 2015 og har i alle sæsoner haft Lene Beier i spidsen. Men den 5. august bliver det med Sofie ved roret - og mon ikke, at hun nok skal få hjulpet alle seks landmænd og deres bejlere godt og sikkert gennem programmet.