Film / TV
Er det slut for 3x Beliggenhed? Nu svarer Sara Lygum

Vender programmet tilbage?
Endnu en sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed‘ er nu afsluttet, og mange seere spekulerer på, om der er flere afsnit på vej. Programmet, der har hjulpet boligkøbere i hele landet, har i den seneste sæson budt på en spændende fornyelse – og nu giver vært Sara Lygum en opdatering om fremtiden for det populære boligprogram.
Det skriver BILLED-BLADET.
“Jeg elsker stadigvæk at lave det (programmet, red.). Jeg har lige sagt ja til at lave noget mere, så jeg bliver hængende endnu,” lyder det fra Sara Lygum til bladet.
Så programmets mange trofaste seere kan altså roligt begynde og glæde sig.
I begyndelsen af året kunne TV 2 afsløre en stor nyhed om programmet: For første gang blev de garvede værter Sara Lygum og Christian Borregaard suppleret af to nye eksperter. De nye ansigter på holdet er Camilla Rubæk, en 30-årig ejendomsmægler fra Sydsjælland, og Dilsad Sahin, også 30 år, der har base i hovedstadsområdet.
Det er dog ikke alle, der har taget lige godt imod ændringerne i programmet.
Fortsætter med den nye opstilling
Særligt Camilla Rubæk fik en hård medfart kort efter premieren. I den forbindelse tyede Sara Lygum også til tasterne, hvor hun kom med en opsang.
“I aftes talte jeg med Camilla, min nye medvært på ‘Beliggenhed’. Jeg ringede til hende efter at have læst en masse sårende kommentarer, som gik efter hende personligt. Hun havde hendes premiere i tirsdags, og hun havde glædet sig. “Den korte digitale afstand gør det muligt at handle på måder, som ingen af os (eller i hvert fald ganske få) vil gøre ude i den virkelige verden,” lød det i den forbindelse fra Sara Lygum.
Programmet fortsætter med fire værter, det fortæller Sara Lygum også til BILLED-BLADET.
“Vi fortsætter med det nye,” fortæller hun og slår samtidig fast, at der stadig er detaljer som skal finpudses.
I knap 12 år har Sara Lygum været med i programmet og har en stor stjerne hos mange seere.
Du kan se alle sæsonerne af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ på TV 2 Play.