Følg os her

Kendte

81-årige Helle Hertz kæmper med helbredet: Sådan går det nu

Udgivet

d.

Helle Hertz
Foto: Emil Bay/Ritzau Scanpix

Det er over ti år siden, Helle Hertz gik på pension – men hendes navn og talent er stadig både husket og værdsat.

Den folkekære skuespiller Helle Hertz har gennem årene begejstret danskerne på både film, tv og teater.

Men bag det smilende ydre kæmper den 81-årige skuespiller i øjeblikket en svær kamp mod en alvorlig øjensygdom og et generelt skrantende helbred.

For nyligt gav Helle Hertz et indblik i og beskriver de udfordringer hun står med til dagligt, når helbreddet svigter.

LÆS OGSÅ  Janni om sin tid i fængslet: Smuglede det ind i pizzaer

Helle Hertz lider af grøn stær, som stille og roligt forringer hendes syn. To operationer har ikke givet den ønskede effekt, og hun står nu over for en tredje i håbet om at bevare synet på det ene øje.

"Jeg tager tredje gang til august, for lægen vil prøve noget nyt. Så kan jeg måske bevare det syn, jeg har på det ene øje," har Helle Hertz tidligere udtalt i et interview med Hendes verden.

Påvirker hverdagen

Synsproblemerne har sat tydelige spor i hverdagen. Skuespilleren har svært ved at se, og det gør hende usikker på benene. Flere gange er hun faldet og har slået ansigtet – og hun har sågar stadig asfalt siddende i et øjenbryn som følge af et af styrtene.

Til trods for det svigtende helbred, forsøger Helle Hertz stadig at holde fast i livsglæden.

Er stadig positiv

For nylig tog hun i teatret med sit barnebarn, og til sommer planlægger hun at tilbringe tid i sønnen Nicolas’ sommerhus ved vandet.

Men rejser udenlands tør hun ikke længere tage på.

Efter at have haft blodpropper vil hun helst ikke være langt fra hjemmet, har hun tidligere fortalt til BILLED-BLADET. Og selvom hendes familie har opfordret hende til at flytte væk fra de ujævne brosten i København, nægter hun. Byen og dens kulturliv er alt for vigtig for hende.

Det er nu over ti år siden, at Helle Hertz trak sig tilbage fra rampelyset. Hun har haft en stor karriere og er samtidig søster til skuespillerinden Lone Hertz, som også har været ramt af modgang efter tabet af sin søn sidste år.

Annonce