Følg os her

Kendte

Alfred Midé Erichsen er netop hjemvendt fra Australien: Er dette hans næste karriereskridt?

Udgivet

d.

Madeleine Alfred Marian Og Mikkel I Det Nye Rejseprogram vores Jord   Kurs Mod Nye Eventyr
Foto: Bermuda/TV 2

Alfred Midé Erichsen er tilbage på dansk jord efter endnu et storslået eventyr i udlandet. Nu svirrer rygterne om, hvad der kan blive hans næste store projekt.

TV 2 gør klar til endnu en omgang af det populære danseprogram "Vild med dans", og mens den officielle deltagerliste stadig er hemmelig, peger nye oplysninger på et opsigtsvækkende men også velkendt navn.

LÆS OGSÅ  Næsten to år siden Dario Campeotto gik bort: Nu træffer Gertrud stor beslutning

Nemlig Alfred Midé Erichsen.

Rygterne svirrer

Ifølge HER&NU vil den 26-årige eventyrer og tv-vært nemlig være blandt de kendte, der angiveligt har takket ja til at indtage dansegulvet, når programmet vender tilbage i sin 22. sæson.

Alfred, der er søn af Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé Andersen, er netop hjemvendt fra Australien, hvor han sammen med familien og forlovede Madeleine har indspillet anden sæson af rejseserien 'Vores jord – kurs mod nye eventyr'.

Selvom der endnu ikke foreligger en officiel udmelding fra TV 2, be- eller afkræfter stationen som altid ikke navne før premieren.

Alfred selv er heller ikke vendt tilbage på henvendelser om sin mulige deltagelse.

Langt i processen

Karin Jagd, der i årevis har stået for castingen til 'Vild med dans', løftede dog for nylig lidt af sløret om status på castingen.

”Vi er langt i processen. Vi er meget tæt på at have et fuldt hold. Det bliver 10 par,” fortalte hun ved premieren på filmen 'Hjem kære hjem'.

Skulle rygterne holde stik, venter der uden tvivl seerne et frisk pust på dansegulvet.

Alfred er kendt for sit mod og sin nysgerrighed i naturen – men om han også har rytme i kroppen, må tiden vise.

Annonce