Følg os her

Kendte

Anders W. Berthelsen med nedslående nyt: Er droppet

Udgivet

d.

Gallapremiere På Paprika Steens Nye Film Det Nye år
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Fans af TV 2’s krimisucces må nok indstille sig på en skuffelse. Det tyder nemlig på, at seerne ikke får en tredje sæson af serien DNA, selvom alt bag kulisserne ellers var gjort klar.

Da DNA ramte skærmen i 2019, blev Anders W. Berthelsen for alvor synonym med rollen som den plagede efterforsker Rolf Larsen, der kæmpede for at finde sin forsvundne datter. Serien fik hurtigt vind i sejlene – både herhjemme og internationalt. Derfor kom det bag på mange, da TV 2 tilbage i efteråret besluttede at trække stikket i sidste øjeblik, på trods af at manuskripterne var færdige, og hele holdet stod klar.

Det skriver Kino.dk.

LÆS OGSÅ  Anne Marie ville kende sandheden om sin forsvundne bror Carsten: Sådan har hun det efter ’Som sunket i jorden’

Nu sætter hovedrolleindehaveren selv ord på situationen. I et interview fortæller Berthelsen, at han ikke regner med, at serien vender tilbage, selvom det oprindeligt var meningen at fortsætte historien. Han nævner, at økonomien muligvis spillede en rolle i beslutningen, men understreger samtidig, at han er taknemmelig for det arbejde, der blev lavet.

Som han udtrykker det i interviewet: “Jeg tror ikke, den kommer tilbage, men lever ved de to sæsoner – i hvert fald indtil videre.”

Faldt fra hinanden

Seriens tredje sæson skulle have budt på gensyn med både Anders W. Berthelsen, Olivia Joof Lewerissa og den britiske skuespillerinde Charlotte Rampling. Ifølge oplysninger fra TV 2 faldt projektet fra hinanden, da en medproducer trak sig midt i processen – noget, der ifølge seriens producer og manuskriptforfatter dog kun er en del af forklaringen. De fortæller, at de faktisk havde fundet finansiering i udlandet til at dække det økonomiske hul, men alligevel endte TV 2 med at aflyse planen.

Anders W. Berthelsen tager dog situationen med ro. Han beskriver arbejdet med DNA som både udfordrende og givende, og han lægger ikke skjul på, at han er stolt af de to sæsoner. Men han går ikke og ærgrer sig over, at der ikke kommer mere – der er rigeligt andet på hans program.

Han er nemlig snart aktuel i anden sæson af Lone Scherfigs hospitalsserie Dag og nat, hvor han har en central rolle. Serien får premiere 26. december.

Mens både forfatter Torleif Hoppe og producer Karoline Leth tidligere har udtrykt stor frustration over TV 2’s beslutning, virker seriens hovedperson mere afklaret. DNA blev ikke til den trilogi, mange håbede på – men den satte spor, så længe den varede.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce