Følg os her

Kendte

Da Mette Frisk fortæller Tove det i 'Forsvundne arvinger' bliver hun rørt: Derfor vækker det stærke følelser

Udgivet

d.

Dr Forvundne Arvinger
Foto: DR/Forsvundne arvinger

Der var både glæde og sorg i blikket hos 94-årige Tove, da hun i 'Forsvundne arvinger' så et billede af sin søster Henny for første gang i 70 år.

Søstrene blev adskilt som små piger under Anden Verdenskrig, og deres skæbne har været præget af hårde vilkår og savn.

LÆS OGSÅ  Atypisk at TV 2 og DR går sammen om program: Derfor er det vigtigt

I DR programmet åbner Tove op om hende og Hennys barndom hvor de voksede op under barske forhold.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Måtte tigge for mad

Som små piger strejfede de rundt i byens gader med en barnevogn som deres eneste ejendel, mens deres mor boede på et kvindehjem. Uden nogen til at tage sig af dem måtte de tigge hos bageren for at få mad.

Til sidst kom de på børnehjem – men heller ikke her fik de fred. De blev adskilt, og kun da Henny skreg om natten og ikke kunne klare adskillelsen, blev hun flyttet over på Toves afdeling. “Og der holdt vi sammen,” fortæller Tove i programmet og understreger, hvor stor en tryghed søstrene fandt i hinanden.

Men adskillelsen ramte dem igen. Da Tove blev konfirmeret, blev Henny fjernet fra børnehjemmet. “Hun blev syg af det,” fortæller Tove og beskriver, hvordan Henny var præget af nervøsitet og traumer.

Da værten Mette Frisk viser Tove et billede af Henny som ældre, kommer tårerne frem. Tove genkender straks deres mor i hendes ansigt, og hun bliver rørt over at høre, at Henny i sit voksenliv blev en omsorgsperson for andre.

“Vi kunne have så meget at dele. Hun kunne have ringet til mig. Jeg kunne have ringet til hende,” siger Tove med vemod og tilføjer: “Det kunne have været hyggeligt.”

Forsvundne arvinger kan ses hver mandag kl. 20.00 på DR eller på DRTV.

Annonce