Kendte
Deler nye private detaljer: Det skal Janni og Jeppe nu

Nu sker der ting og sager hos Janni og Jeppe.
Sidste år blev Janni og Karsten Ree skilt efter 11 år sammen.
I dag lever Janni et helt nyt liv, som hun deler med sin nye kæreste Jeppe.
De to mødte hinanden kort før Janni søgte om skilsmisse fra Karsten, da Janni havde brug for juridisk rådgivning og Jeppe var den helt rette til den opgave. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Jeppe var den helt rette i en helt anden sammenhæng. Deres relation udviklede sig hurtigt til en romance og i dag er de kærester.
Jeppe bor dog i Schweiz, hvilket også betyder, at parret bruger meget tid både der og her i Danmark. Men mens de har Jeppes hjem som base i Schweiz, så har de ikke haft en fast base her i Danmark - men det bliver der lavet om på nu.
Det fortæller parret til SE & HØR.
Selvom de fortsat holder kortete tæt til kroppen, kan Janni og Jeppe afsløre, at de leder efter en base her i Danmark.
Flytter ikke officielt sammen
De flytter ikke officielt sammen, men planen er, at Janni skal have en fast base i København, som også bliver parrets fast base i Danmark - Jeppe understreger dog, at de ikke officielt flytter sammen.
"Jeg bliver stadigvæk boende i Schweiz. Jeg har stadigvæk alle mine ting i Schweiz. Men indtil videre har Janni jo boet sammen med mig, og vi har ledt efter et sted at være, når vi er i København. Vi har brugt utroligt meget tid på Gentofte hotel," fortæller Jeppe til bladet.
"Vi lever i en kuffert. Og det er den kuffert, vi gerne skal prøve at ændre til et garderobeskab. Den luksus at have et garderobeskab, hvor man kan hænge ting op," uddyber Jeppe.
Janni tilføjer, at hun også har brug for en fast base i Danmark, da hun har et arbejde her. Resten af detaljer må vi vente lidt endnu med at få afsløret.