Kendte
Det ved de færreste: Har været Jesper Buchs passion siden 2001
De fleste danskere kender Jesper Buch som investor, iværksætter og fast ansigt i “Løvens Hule”. Men nu afslører han en helt anden side af sig selv – en passion, som har fulgt ham i mange år, uden at ret mange har lagt mærke til det.
På Instagram fortæller han, at musikken har været en fast del af hans liv siden begyndelsen af 00’erne.
"De fleste kender mig fra investeringer, virksomheder og Løvens Hule. Men der er faktisk ikke mange der ved, at jeg har lavet elektronisk musik siden 2001."
Ifølge Jesper Buch har det aldrig handlet om karriere eller penge, men om noget helt andet. Han beskriver musikken som et frirum i en ellers travl hverdag fyldt med ansvar og beslutninger.
"Ikke professionelt. Ikke for pengene. Men fordi det altid har været mit åndehul."
Nu vælger han for første gang i lang tid at dele den side af sig selv med offentligheden. Den 11. april stiller han sig nemlig bag pulten i København, hvor han vil spille et DJ-set på to timer.
Bringer Ibiza til København
Arrangementet finder sted på Museo Local, som han selv fremhæver som et sted med den helt rette stemning og et publikum, der kommer for musikkens skyld.
Han lover en særlig oplevelse for dem, der møder op – langt fra de klassiske hitlister og store festivalbeats.
"Forvent tracks med nerve, emotion og grooves der bygger op – ikke EDM men den der Ibiza 23:30 vibe hvor folk lukker øjnene og bare er i musikken."
Ifølge Jesper Buch handler det først og fremmest om stemning og fællesskab. Han håber at kunne bringe en snert af sydeuropæisk klubstemning til hovedstaden – bare for en enkelt aften.
"Mit mål er egentlig bare at se om vi kan trække lidt Ibiza-energi ind i København for en aften."
Samtidig lægger han ikke skjul på, at han stadig er lidt på udebane i rollen som DJ foran et publikum. Derfor håber han også på opbakning fra dem, der kigger forbi.
"Jeg får nok brug for: Et pift, en high five og lidt dancefloor backup - det er ikke mit levebrød jo."
Dermed er det ikke kun forretningsmanden, publikum får at se – men også en Jesper Buch, der i mange år har haft en skjult passion, som nu får lov at fylde lidt mere.
Du kan se hele opslaget fra Jesper Buch herunder:

