Følg os her

Kendte

Efter 17 år bag tremmer vil klædeskabsmoderen ud: Her er hans begrundelse

Udgivet

d.

Retten Ved Nykøbing Falster
Foto: WIkimedia / Retten ved Nykøbing Falster.

Peter Kronholm er kendt som en af Danmarks mest berygtede forbrydere.

Efter 17 år bag tremmer forsøger Peter Kronholm, også kendt som klædeskabsmorderen, Mrs. Smiley og den smilende morder endnu en gang at overbevise retten om, at han ikke længere er farlig for samfundet.

LÆS OGSÅ  Simon Cowell i stor sorg: 'Helt knust'

Sådan skriver B.T.

Den 63-årige mand, der nu er afhængig af en stok, møder fredag op i Retten i Nykøbing Falster sammen med sin forsvarsadvokat Karoline Normann i håbet om at blive løsladt.

Men anklagemyndigheden ser anderledes på sagen.

De mener stadig, at Peter Kronholm udgør en fare og bør blive i fængslet på ubestemt tid.

Fra koldblodigt mord til tidsubestemt straf

Peter Kronholm blev i 1994 idømt 15 års fængsel for drabet på sin ekskæreste, Annette Enevoldsen.

Den unge kvinde blev brutalt slået med en hammer og kvalt med et bælte, hvorefter Kronholm skjulte hendes lig i et klædeskab.

For at dække sine spor indtalte han en besked på hendes telefonsvarer og fjernede sine spor i lejligheden – men han blev hurtigt anholdt og dømt for forbrydelsen.

Efter at have afsonet 12 år bag tremmer fik han i 2006 udgangstilladelse.

Men i stedet for at starte et nyt liv kastede han sig ud i nye forbrydelser.

Han drev et bordel fra sin lejlighed og angreb en kvinde ved at trække en plastikpose over hendes hoved og forsøge at kvæle hende med et sjippetov.

Hun slap heldigvis væk, men hændelsen førte til, at Kronholm igen blev anholdt.

Denne gang blev han idømt halvandet års fængsel – men sagen blev anket, og Højesteret skærpede straffen til forvaring.

Det betyder, at han kan holdes indespærret på ubestemt tid, hvis retten vurderer, at han stadig er farlig.

Sidste forsøg mislykkedes

For to år siden forsøgte Kronholm også at blive løsladt. Dengang afviste retten hans anmodning, da de vurderede, at han stadig udgjorde en risiko.

Nu prøver han igen. Om han får sin frihed denne gang, afgøres fredag.

Annonce