Følg os her

Kendte

Efter måneders spekulationer: TV 2-stjerne bekræfter skilsmisse

Udgivet

d.

Tv 2
Foto: Ole schwander/Shutterstock

Efter flere måneders spekulationer og rygter, bekræfter Irina Olsen nu, at forholdet til Faustix er forlist.

Allerede i august svirrede rygterne, da Irina på sin Instagram-story delte en række familiebilleder, alle ledsaget af en emoji med et knust hjerte. Dengang ville hverken Irina eller Morten be-eller afkræfte noget, men nu bekræfter Irina, at ægteskabet er gået i stykker.

I et opslag på Instagram har hun delt en række billeder af sig selv sammen med en lang tekst.

LÆS OGSÅ  Janni Ree afslører: Det frygtede både hun og Jeppe

"Hun kiggede på sit gamle liv, tog en dyb indånding og tænkte: “DET ER NU… tid til at starte forfra og skabe en ny historie!” Jeg lukker døren efter mig og ud af denne rolle. Rollen, som kvinden der næsten forsvandt. Lytter til mig selv igen, for jeg er alene nu og kan mærke efter. Ingen andre end mig kan fortælle mig hvad jeg føler. Stoler på min intuition og min virkelighed igen. Genfinder min ro og min energi igen. Jeg vælger MIG i første række igen," skriver Irina her.

Bekræfter bruddet

Til Ekstra Bladet bekræfter Irina, at opslaget handler om det forliste forhold:

"Jeg kan bekræfte med opslaget, at det handler om, at jeg er gået fra Morten for nogle måneder siden. Jeg har lige nu ikke flere kommentarer end det", skriver hun i en besked til mediet.

I opslaget beskriver Irina, at kærligheden har gjort ondt og at hun ikke har kunne genkende sig selv.

"… og ja vi er programmeret til at please, tilgive, tilpasse, tie, holde ud som var det en test, græde i puden, blive fravalgt og stadig blive, men uanset hvor meget vi går på kompromis med os selv, vil det aldrig være nok... indser vi endeligt, når vi ikke kan genkende os selv i den tunge endegyldige smerte, hvor tårerne triller i dagevis. Skal kærlighed gøre så ondt….?! PLEASE ELSK MIG, VÆLG MIG," skriver hun og afslutter:

"MEN NU VÆLGER JEG MIG! Jeg kan ikke forråde mig selv længere og konkurrere for kærlighed. Vi accepterer den kærlighed, vi tror vi fortjener. Jeg er en kvinde, en mor… der bygger noget nyt op herfra og minder mig selv om WHO THE HELL I AM! Cause I forgot…"

Irina var tidligere i år aktuel i TV 2-programmet Spillet og det er netop bekræftet, at hun medvirker i det spritnye TV 2-program Gennem nåleøjet.'

Irina blev landskendt tilbage i tv-programmet Fristet tilbage i 2011. Siden har hun opbygget en enorm platform på de sociale medier, hvor hun med 261.000 følgere, nu er en af Danmarks store influencere.

Irina er mor til datteren Allessia og sønnen Aston, som hun har sammen med Morten.

Herunder kan du se hele opslaget fra Irina:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce