Følg os her

Kendte

En blodprop og den nære relation til Jeff fra 'Ups vi er voksne' blev vendepunkt: Nu afslører Sanne Salomonsen særligt projekt

Udgivet

d.

Sanne Salomonsen
Foto: Live Nation Denmark

I et opslag på Instagram sætter rockdronningen ord på sit nyeste projekt, et som blandt andet skyldtes hendes nære relation til Jeff fra 'Ups, vi er voksne'.

Der er ingen tvivl om, at Sanne Salomonsen har fået et protektorat, der betyder noget helt særligt for hende.

LÆS OGSÅ  Kandis-Johnny træffer stor beslutning: Derfor gør han det

Den danske rockdronning har nemlig sagt ja til at blive protektor for foreningen 'Ingen Bliver Efterladt', som arbejder for at sikre et godt liv for unge med udviklingshandicap – en sag, der ligger hende meget på sinde.

Og det skyldes ikke mindst hendes nære relation til Jeff Pitzner, kendt fra TV 2-programmet "Ups, vi er voksne".

Tæt relation

Jeff og Sanne har kendt hinanden hele Jeffs liv, og båndet mellem dem går langt tilbage. Jeffs far, Claus Pitzner, har tidligere været med på turné med Sanne Salomonsen, og det tætte forhold har gjort, at Sanne kalder sig selv Jeffs ”bonus-gudmor”.

Nu tager hun engagementet et skridt videre.

"Jeg har kendt unge Jeff hele hans liv og har udnævnt mig selv som hans bonus-gudmor," fortæller hun i et opslag fra foreningen og tilføjer, at hendes eget helbredsmæssige vendepunkt har inspireret hende til at støtte op:

" Efter jeg fik min blodprop, har jeg levet efter Hjerneforeningens motto: Et liv, der er reddet, er et liv, der skal leves. Og den mulighed skal alle unge med udviklingshandicap selvfølgelig også have."

Sanne understreger, at det er de mange forældres kamp, der har rørt hende dybt – kampen for at sikre deres voksne børn en meningsfuld og tryg tilværelse.

For mange fans er det heller ikke nyt at se Sanne og Jeff sammen – han har nemlig ofte fået æren af at komme med hende på scenen til Grøn Koncert, når hun spiller ”Den jeg elsker”.

Nu bruger Sanne sin stemme og rolle som protektor til at sætte ekstra fokus på en sag, der for alvor har ramt hendes hjerte.

Se opslaget hvori Sanne Salomonsen sætter ord på sit nye projekt:

Annonce