Kendte
Er det en fejl? Nu sætter Lene Beier ord på beslutningen

Mange har undret sig.
Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har fået en fantastisk start på deres hotel, Hotel Edelweiss by Beier, der slog dørene op i december 2024.
Gæsterne har strømmet til, og parret har nydt at byde dem velkommen i de smukke omgivelser.
Men en særlig beslutning har fået flere til at spærre øjnene op.
Man kan nemlig ikke nøjes med én enkelt overnatning på hotellet.
Et valg med flere grunde
I vintersæsonen kræver en booking minimum én uge, mens sommergæster skal reservere mindst tre nætter. Beslutningen har vakt undren hos mange, men nu forklarer parret deres valg.
“Der er to grunde til det. Den ene er, at vi ikke føler, at folk kan lære stedet og os at kende, hvis de kun er her i kort tid,” siger Lene Beier til BILLED-BLADET. Hendes mand, Anders, tilføjer, at det også handler om at skabe en hyggelig atmosfære.
“Det er ikke så hyggeligt, hvis gæster kun har én overnatning og er ude af døren, før vi overhovedet når at hilse på dem,” siger han.
Praktiske overvejelser
Men der ligger også andre tanker bag beslutningen. Hyppige udskiftninger af gæster betyder mere rengøring og flere ansatte.
“Det kræver simpelthen mere personale at gøre værelserne klar hver dag,” forklarer Anders, mens Lene Beier peger på en anden vigtig faktor: miljøet.
“Miljøet har heller ikke godt af, at vi skifter sengetøj og håndklæder hver eneste dag. Det er en anden type hotel – vi vil have et hyggehotel.”
Parret og deres liv på alpehotellet kan stadig følges i “Beier på Alpehotellet”, der sendes torsdage på TV Fri.
Sidste afsnit vil blive sendt den 6. marts.