Erik Balling stoppede Ove Sprogøe: Kunne være endt med døden

Det kunne være endt helt fatalt for Ove Sprogøe, men heldigvis satte Erik Balling foden ned og nægtede at lade Ove udføre det særlige stunt.

Ove Sprogøe vil for evigt blive husket som hele Danmarks Egon Olsen – den stædige bandeleder med planerne, cigaren og den karakteristiske stemmeføring. Men bag kameraet gemte der sig en dedikeret og kompromisløs skuespiller, der gik langt for at give publikum den bedst mulige oplevelse. Nogle gange alt for langt.

Under optagelserne til Olsen-bandens sidste bedrifter fra 1974 var det nemlig tæt på at gå helt galt. Filmens store klimaks skulle vise en sindsforvirret Egon, som bliver sænket ned i havnen – faststøbt i en balje fyldt med cement. En dramatisk og farlig scene, som produktionen havde forberedt ved at lade en specialfremstillet dukke spille rollen.

Det skriver Newsner.

Men Ove Sprogøe var ikke enig. Han insisterede på at gennemføre stuntet selv og mente, at det ville give større realisme. Instruktør Erik Balling sagde dog klart nej – og det viste sig at være en klog beslutning. Da kranen sænkede dukken ned i vandet, flød cementbaljen ikke som forventet, og hejseværket fejlede og smadrede dukken med voldsom kraft. Havde det været Sprogøe selv, kunne det være endt helt fatalt.

Nægtede at lade Ove udføre det

Som kostumier Lotte Dandanell har udtalt: "Selv om Sprogøe ville tage hele turen, forlangte Balling ham erstattet med en dukke under neddypningen. Det var heldigt, for hejseværket gik i stå med dukken på bunden, og den rigtige Ove Sprogøe ville være druknet."

Selv tog den erfarne skuespiller hændelsen med et træk på skuldrene og bekendtgjorde blot, at så havde det jo 'været farvel og tak'.

Ove Sprogøe fik dog lov at være med i den del af scenen, hvor Egon – drivvåd – kommer op af havnen. Det var et kort klip, men det betød meget for ham at være en del af netop det øjeblik.

Ikke alle scener i filmserien blev gennemført med samme overskud. Én bestemt scene – den ikoniske ur-scene fra Københavns Rådhus – fik nerverne til at sitre. Her skulle Ove hænge flere meter over jorden, bagbundet og balancerende på en smal gesims. Uret var bygget op i fuld størrelse som kulisse, og de svingende visere gjorde det ikke lettere for skuespilleren, der led af højdeskræk.