Følg os her

Kendte

Fagligt opråb mod Emil Thorup: Sæt en advarsel på

Udgivet

d.

Emil Thorup
Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Dansk Dermatologisk Selskab reagerer på udsagn om sol og hudkræft i podcasten Lang Levetid og vil have en tydelig advarsel indsat på platformene.

LÆS OGSÅ  Voldsomt uheld: Charlotte Bøving kan blive mærket for livet

En episode af Emil Thorups podcast Lang Levetid har fået Dansk Dermatologisk Selskab til at rette henvendelse til Podimo. Baggrunden er et udsagn i programmet, hvor Emil Thorup blandt andet siger, at man ikke får kræft af solen.

Det udsagn får nu hudlægerne til at slå alarm.

"Sol kan føre til kræft i huden. Og længere er den ikke," siger Cæcilie Johansen, repræsentant for Dansk Dermatologisk Selskab.

Det skriver SE OG HØR

Frygter at lyttere bliver vildledt

Ifølge selskabet kan man ikke se bort fra, at podcasten har mange lyttere, og at udsagnene derfor kan få betydning for folks adfærd.

"Vi kan som fagligt selskab ikke sidde overhørig, at en dansk podcaster med så store lyttertal kommer med faktuelt forkerte udsagn," siger Cæcilie Johansen.

Hudlægerne ønsker, at der indsættes en tydelig advarsel i selve lydsporet og gerne også en skriftlig markering på platformene, så det klart fremgår, at udsagnet ikke stemmer overens med den videnskabelige viden om sol og hudkræft.

Emil Thorup har efterfølgende uddybet sine udtalelser i et nyt afsnit, men det ændrer ifølge selskabet ikke på, at den oprindelige episode bør forsynes med en advarsel.

Annonce