Kendte
Helt nyt kapitel venter: Asta og Sebastian deler nye detaljer

For to uger siden afslørede Asta Björk og Sebastian Bull en stor nyhed.
"Seb og jeg har opsagt vores lejlighed og glæder os til en stor forandring, hvor vi endelig har fået drømmen om en have til at gå i opfyldelse. Vi går og glæder os, og det gør bare alt bedre at vi begynder at se solen lidt oftere," skrev Asta Björk her i et opslag på Instagram.
Da SE & HØR møder parret til premieren på The last of us, bliver de spurgt ind til det nye kapitel.
Det er dog ikke mange detaljer parret vil afsløre, men de løfter dog sløret for en smule.
Først og fremmest kan parret fortælle, at de måske har fået fingrene i en villalejlighed og håber på at kunne flytte i juni.
Flytte skal de i hvert fald med sikkerhed.
Bliver fantastisk
"Vi får lavet nogle ting om, så vi har været så heldige at kunne sætte nogle streger og få noget frihed til at gøre det. Så det bliver fantastisk for os, vi er meget glade," lyder det fra Sebastian til mediet.
Mere har de ikke afsløret.
Asta Björk og Sebastian Bull dansede sammen i‘Vild med dans’ 2023.
Det blev startskuddet på en helt anden og meget tættere relation, de to stod nemlig frem som kærester i februar sidste år.
Allerede i maj måned samme år kunne de afsløre i et opslag på Instagram, at de var flyttet sammen.
Men dette var blot starten på store nyheder fra Asta og Sebastian.
I december afslørede de, at de var blevet forlovet.