Følg os her

Kendte

Helt særligt: Lene Beier og familien inviterer seerne med til jul i Alperne

Udgivet

d.

Lene Beier Anders Beier
Foto: TV 2

For præcis et år siden pakkede Lene Beier og hendes mand Anders sammen med sønnerne Arthur og Otto hele familien ned og sagde farvel til Danmark. Drømmen om et liv i Alperne trak – og den drøm blev til virkelighed, da de overtog et charmerende hotel i Østrig.

Det var ikke bare et nyt hus, men en helt ny tilværelse, familien skulle finde sig til rette i. Og seerne fik lov til at være med fra første parket. Et kamerahold fulgte nemlig Lene og Anders tæt, da de kastede sig ud i hotelprojektet.

LÆS OGSÅ  Eksparret i ny konflikt: Karsten Ree tager endnu en gang retslige skridt mod Janni

Resultatet blev tv-serien Beier på alpehotellet, som tidligere på året tog seerne med bag kulisserne – lige fra overtagelsen til de første gæster trådte ind ad døren.

Kommer til november

Nu er familien klar til at åbne dørene igen for seerne. Beier på alpehotellet vender nemlig tilbage med helt nye afsnit, hvor vi endnu en gang får indblik i både glæder og udfordringer ved livet som hotelejere i bjergene.

Og der er mere at glæde sig til.

I november venter nemlig to særlige juleafsnit med titlen Jul på alpehotellet. Her kan man følge Lene og Anders, mens de forbereder hotellet til deres første jul med gæster i Alperne – en højtid, der byder på både travlhed og hygge, inden julefreden endelig kan sænke sig.

Den nye sæson af Beier på alpehotellet får premiere den 2. oktober på TV 2 Play og på TV 2 Fri klokken 20.40.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce